Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Pensionsselskaber vil lægge pres på oliegiganter

539042923.jpg
Foto: Iris.

Olie- og gasselskaber har sat milliarder i olie, der ikke kan sælges, hvis verden opfylder Paris-aftalen om klimaændringer.

Nogle af verdens største olie- og gasselskaber har enorme pengesummer placeret i oliereserver, der ikke vil give noget økonomisk afkast, hvis målsætningerne i Paris-klimaaftalen skal overholdes. Sådan lyder konklusionen ifølge Politiken i en omfattende rapport, som det danske pensionsselskab PKA onsdag offentliggør sammen med fire andre europæiske pensionsselskaber.

Hvis målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen på 2 grader frem mod år 2100 skal overholdes, vil efterspørgslen på olie falde. Og så vil pensionsselskabernes interesse i at investere i selskaber med mange milliarder i olie, der er svær at sælge, falde.

Lolland

»De oliereserver, det kan betale sig at hive op, er jo dem, der ligger under en realistisk salgspris. Vi kan se, at 60 til 70 procent af nogle selskabers reserver ligger i olie, der sådan set ikke skal op af jorden. Så de selskaber er i virkeligheden slet ikke det værd, som det umiddelbart kunne ligne«, siger Peter Damgaard, administrerende direktør i PKA til Politiken. »Med de her tal kan vi sige til dem: Nu har I et problem, og det har vi også som investorer. Hvad siger I til det?«.

Han slår fast, at »hele udgangspunktet er, at olien ikke skal op af jorden, fordi vi skal nå 2-gradersmålet«, men at der nu også er et økonomisk argument for at lade blive, hvor den er.

»Så det gør sådan set 2-gradersmålet meget stærkere. Rapporten sætter en ekstra økonomisk streg under den grønne profil. Det er enormt vigtigt, for det er i virkeligheden kun økonomi, der kan flytte de store amerikanske selskaber«, siger Peter Damgaard.

Det er nonprofit-tænketanken Carbon Tracker, der har udarbejdet rapporten, der ranglister verdens 69 største børsnoterede olie- og gasselskaber efter andelen af økonomiske aktiver, de har placeret i oliereserver, der ikke vil kunne omsættes til en god forretning, hvis efterspørgslen falder som følge af målsætningerne i Paris-aftalen. Højdespringerne på listen er de amerikanske selskaber Southwestern Energy og Apache. For begge selskabers vedkommende vurderer Carbon Tracker, at 60-70 pct. af oliereserverne kan udnyttes til en pris, der er lav nok for investorerne fra pensionsselskaberne.

carlsberg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen