Berlingske Business
13:19Fiat Chrysler trådte på speederen og belønnes i aktiemarkedet

Opråb: Erstat grøn støtte med skat på sort energi

19BUSDENMARK-INAUGURATION-W.jpg
En DONG-helikopter flyver over Nordsøen ved Havvindmølleparken Horns Rev 2. Foto: Jasper Carlberg/AFP/DONG

Med lave elpriser så langt øjet rækker, vil vedvarende energi have brug for tilskud i mange år fremadrettet. Det er ikke holdbart, lyder det fra en række energiaktører, der foreslår at afhjælpe den udsigtsløse støtte ved at genoplive CO2-kvotemarkedet.

Det er for dyrt og for langsommeligt fortsat at hælde støttekroner for milliarder i den grønne energi, lyder det nu fra en række aktører i energisektoren. Den politiske ambition om at nedbringe udledningen af drivhusgasser i EU markant de kommende år ville i stedet kunne finansieres på en langt mere hensigtsmæssig måde: Ved at genoplive EUs CO2-kvotesystem. I morgen ventes EU-Kommissionen at spille ud med, hvor meget transport, landbrug og boliger skal bidrage til klimaforbedringerne, og i den forbindelse er der en gylden mulighed for at få genoplivet det underdrejede marked for CO2-kvoter.

»Vi kommer tættere og tættere på et punkt, hvor folk spørger: Hvorfor skal vi blive ved med at betale mere og mere støtte til vedvarende energi? Derfor har vi behov for at få CO2-kvote-instrumentet til at virke, så elmarkedet mere af sig selv kan drive investeringer i grøn energi. Som følge af at vi diskuterer CO2-udledning i disse dage, er der et åbent vindue, og det skal bruges. Jeg vil sige, at det er lidt knald eller fald for CO2-kvotesystemet,« siger underdirektør i Dansk Energi Anders Stouge.

»Hvis vi får kvotesystemet til at virke, vil det i sidste ende gøre det billigere at omstille til vedvarende energi. Det er alvor nu, for der er kommet meget fokus på, hvor meget de nationale støttesystemer betaler. Men hvis CO2-prisen bliver højere, vil behovet for direkte støtte til grøn energi i form af subsidier blive mindre, og dermed falder finansieringsbyrden.«

Støttemodtager bakker op

EUs kvotesystem var oprindeligt tænkt som den stærkeste drivkraft i omstillingen over mod vedvarende energi. Redskabet fungerer på den måde, at virksomheder betaler for den mængde CO2, som de udleder, ved at købe en kvote. Et kulkraftværk vil dermed skulle betale mere end et gaskraftværk for at producere den samme mængde strøm, og på den måde får den mindre forurenende gaskraft en fordel.

Udfordringen i dag er dog, at der er givet mange gratiskvoter til energitunge industrier, og da den europæiske vækst og forbruget af energi stadig ligger underdrejet, har det skabt en situation, hvor prisen på CO2-kvoter er meget, meget lav.

»På grund af de lave CO2-priser har mange lande valgt at understøtte vedvarende energi for at kunne leve op til nationale og internationale målsætninger. Støtte til vedvarende energi er samtidig med til at holde CO2-priserne lave, hvilket igen giver lave elpriser. Dermed fjerner du grundlaget for udbygning med vedvarende energi på rent kommercielle vilkår. Det er derfor ret afgørende, at man går over til det grundlæggende princip om, at forurenerne betaler,« siger partner i EA Energianalyse Anders Kofoed-Wiuff.

GERMANY-ENVIRONMENT/

En af de virksomheder, der modtager understøttelse af deres forretning i Danmark, er svenske Vattenfall. Selskabet vandt i 2015 buddet om at opføre den store Horns Rev 3-havvindmøllepark ud for Esbjerg til en pris på 77 øre per kilowatttime. Det vil sige, at mere end to tredjedele af prisen for nærværende består af støttekroner. Men selv om understøttelseskroner giver smør på bordet i selskabet, ser direktøren for Vattenfall i Danmark, Ole Bigum Nielsen, også gerne, at man skifter støtten ud med skat på sort energi.

»Jeg synes, at det er noget, man burde kigge på, for det vil lige præcis gøre, at vi meget hurtigere når til punktet, hvor vedvarende energi er fuldt ud konkurrencedygtig med konventionel energi. Hvis man kunne gøre det, ville det være yderst interessant, og for markedsvilkår ville det også være et godt skridt,« siger Ole Bigum Nielsen.

Prisen bliver for høj

Hvis ikke CO2-kvotesystemet genoplives, vil konsekvensen ikke være til at tage fejl af, advarer energibranchen og flere økonomer: Lave elpriser med dertilhørende støttebehov af vedvarende energi i mange år endnu.

»Hvis det fortsætter som nu, er det først på den anden side af 2025, vi begynder at se en pris, som kan bruges, og det er simpelthen for sent,« siger Anders Stouge, der møder opbakning fra den tidligere chef for den danske del af elhandelsbørsen Nordpool, Anders Plejdrup Houmøller:

»Man kan vælge at belønne dem, der er grønne, eller man kan straffe dem, der er sorte. Vi har ikke råd til at blive ved med at belønne dem, der er grønne. Vi må over at straffe dem, der er sorte,« siger han.

cc

Priserne på elektricitet i Europa er stærkt korrelerede til prisen på kul. Jo lavere kulpris, desto lavere elpris. En højere pris på CO2-kvoter vil få omkostningerne på kulfyret el til at stige og dermed også elprisen. Hvis elprisen bevægede sig tilbage til niveauet omkring 2010, ville landvindmøller få den samme pris per kilowatttime, som de nogenlunde gør i dag med støtten.

»Det er klart det mest omkostningseffektive at lade CO2-kvotesystemet drive omstillingen. Der vil være et indirekte tilskud til vedvarende energi og til energibesparelser. Det er klart den mest omkostningseffektive måde at gøre det på. Alle regnestykker på, hvor meget den grønne omstilling kommer til at koste, de er regnet ud fra forudsætningen af et fungerende kvotesystem, så det bliver meget dyrere, hvis ikke man har det i praksis,« siger analysechef hos CEPOS Otto Brøns.

Pix: Dong Energy

Lave forventninger

Interesserne i Bruxelles er dog langtfra på linje. Kommissionen har dog besluttet at indføre en såkaldt markedsreserve, der løbende skal opsamle overskydende CO2-kvoter og derved nedbringe antallet af handlede kvoter med 12 pct. om året. Dansk Energi så dog gerne, at dette tal blev hævet til 30 pct. Anders Stouge fra Dansk Energi er bekymret for, om det kan lykkes at genoprette CO2-kvotesystemet, og det samme er medlem af Europa-Parlamentet Morten Helveg (R).

»Det er virkeligt besværligt i øjeblikket. Men jeg fornemmer samtidigt også en bred anerkendelse af kvotesystemet som en fornuftig måde at have beskatning af udledning af CO2. Det giver en gennemskuelig og stabil måde at drive omstillingen mod vedvarende energi, og jeg fornemmer en bred anerkendelse af, at det er den vej, man skal gå,« siger Morten Helveg.

»Jeg deler langt hen ad vejen den holdning, at kvotesystemet skal drive omstilling, men jeg må også bare konstatere, at vi ikke er der endnu.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen