Berlingske Business

Ørsted: Nordeuropa vil være hjemmemarked i lang tid

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2
Nordeuropa vil efter alt at dømme forblive Ørsteds hovedfokus mange år frem - også selv om selskabet gerne ser flere investeringer i eksempelvis USA. Foto:

Nordeuropa vil efter alt at dømme forblive Ørsteds hovedfokus mange år frem - også selv om selskabet gerne ser flere investeringer i eksempelvis USA.

Det fastslår Ørsteds administrerende direktør, Henrik Poulsen, i forbindelse med åbningen af verdens største havvindmøllepark, Walney Extension, ved Nordenglands østkyst.

»Jeg tror, at Europa vil forblive hovedfokus, så langt ud øjet rækker. Vi vil selvfølgelig gerne ud i verden og bygge havvindmølleparker, men vores kernemarked vil fortsat være England og Tyskland,« siger Henrik Poulsen til Ritzau Finans.

Ørsted har en forventning om, at investeringerne skal udgøre 16-18 mia. kr. i indeværende regnskabsår. Og Henrik Poulsen mener stadig, at en stor del vil blive investeret i Europa, men hvor mange projekter, selskabet vinder i eksempelvis USA, kan være afgørende for, hvor kapitalen investeres.

»Vi forventer stadigvæk, at havvind vil tegne sig for 80 til 90 pct. af det samlede kapitalforbrug. Det eksakte geografiske miks af den meget høje andel vil afhænge af, hvor vi kommer til at vinde yderligere projekter,« siger Henrik Poulsen.

Han peger endvidere på, at der over de næste fem til seks år skal investeres meget i England og Tyskland, men også Holland og Taiwan bliver nævnt. I USA afhænger det af, om Ørsted kan vinde projekter.

»Hvis vi vinder i USA, vil der også gå meget kapital ind der,« siger Henrik Poulsen, der holdt talte torsdag eftermiddag til den officielle åbning af Walney Extension i byen Barrow and Furness.

Han kunne sammen med investorerne fra PKA og PFA trykke på knappen og erklære parken for åben.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen