Berlingske Business

Ørsted klar til at entrere Asien efter taiwansk ok

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2
»Det næste skridt for Ørsteds projekter bliver at opnå byggetilladelse samt at underskrive en elkøbsaftale med Taipower og dermed fastlægge afregningsprisen.« Foto:

Energiselskabet Ørsted, tidligere Dong, er klar til at sætte sit første fodaftryk i Asien med store projekter.

Det danske energiselskab Ørsted, tidligere Dong, har vundet retten til at tilslutte 900 megawatt havvind til elnettet i Taiwan.

Her har selskabet budt ind med de store projekter ud for den taiwanske kyst ved Changhua County.

Det oplyser selskabet mandag morgen, efter at myndighederne i Taiwan har offentliggjort resultatet af en tildelingsrunde for netallokeringen.

»Det næste skridt for Ørsteds projekter bliver at opnå byggetilladelse samt at underskrive en elkøbsaftale med Taipower og dermed fastlægge afregningsprisen.«

»Projekterne forventes opført i 2021, under forudsætning af at Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning,« fremgår det af en meddelelse mandag.

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2

Energiselskabet fik i februar i år den endelige godkendelse fra det taiwanske agentur for miljøbeskyttelse til at opføre de fire havvindmølleprojekter i Taiwan.

»Det, der er afgørende for Ørsted i år, er, at komme ind i USA og Taiwan. Og nu ser det ud til, at man har fået åbnet en dør i Taiwan, der er stor nok til, at man kan komme ind på det marked.«

»Det er positivt og væsentligt for de vækstmuligheder, selskabet står over for, og for risikospredningen, der betyder, at man ikke er ligeså afhængig af Europa, hvor konkurrencen er blevet noget hårdere,« siger Ørsted-analytiker hos Sydbank Morten Imsgard til Ritzau Finans.

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2

Energiselskabet, der tidligere var kendt som Dong Energy, har allerede indgået flere aftaler med lokale selskaber om udviklingen af projekterne i Taiwan.

Ørsted har de seneste år arbejdet for at etablere sig i Taiwan, der sidste år hævede målet for havvind fra 3,5 til 5,5 gigawatt i 2025.

I april 2016 oplyste selskabet, at det ville etablere et kontor i Taiwan for at undersøge mulighederne inden for vindenergi.

I januar sidste år indgik selskabet desuden en aftale om at købe 35 procent af det taiwanske havvindprojekt Formosa I ud for Maoli County fra den lokale udvikler Swancor Renewable.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen