Berlingske Business

Nu åbner Ørsted den grønne spilleplade: Lægger 3,7 mia. for amerikansk landvindselskab

HP
Administrerende direktør i Ørsted, Henrik Poulsen,  har netop offentliggjort, at selskabet køber den amerikanske landvindudvikler Lincoln. Foto:

Frasalgsmaskinen Ørsted sætter nu virksomheden i et uvant gear med opkøbet af den amerikanske landvindudvikler Lincoln Clean Energy. Prisen er 3,7 mia. kr.

Navnet Ørsted forpligter til at være end bare havvind. Sådan lød budskabet fra topchef Henrik Poulsen i starten af oktober 2017, da energidirektøren turnerede med budskabet om, at Ørsted skulle være bredere end bare havvind: Den grønne spilleplade skulle åbnes op.

Den ambition har Ørsted netop leveret på, for i en meddelelse til fondsbørsen skriver selskabet, at man netop har indgået en aftale om at købe den amerikanske udvikler af landvindsprojekter Lincoln Clean Energy for den nette sum af 3,7 mia. kr.

»Det globale marked for landvind forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og USA er et førende marked inden for landvind. Købet af Lincoln Clean Energy vil give os en solid vækstplatform i USA, som er et af Ørsteds strategiske vækstmarkeder. Det er en investering med en sund økonomi baseret på forsigtige antagelser om de væsentligste value drivers og udviklingen på markedet,« siger Henrik Poulsen.

Lincoln Clean Energy, der har base i USA, udvikler, ejer og driver landvindmølleparker. Selskabet har en portefølje på 513 megawatt (MW), som er blevet sat i drift for nylig, 300 MW, der er under opførelse, samt en projektportefølje på mere end 1.500MW, der vil kunne bygges inden udgangen af 2022.

Med opkøbet af Lincoln Clean Energy entrerer Ørsted endnu engang på det landvindmarked, som man ellers solgte sig ud af, da man stadig hed DONG Energy. Dengang solgte Ørsted sin porteføjle af fortrinsvis ældre, danske landvindmøller til PFA og SE, mens en portefølje i Polen blev afhændet til anden side.

Samtidigt er opkøbet endnu et skridt ind på det amerikanske marked. Ørsted etablerede for snart nogle år siden et kontor i Boston med henblik på at udbygge havvind langs den amerikanske østkyst, og sidenhen er selskabet også gået ind i batterilagring og udvikling af solenergi fra et kontor i Austin, Texas. Indtoget i USA er kommet lidt slæbende fra start, for Ørsted formåede ikke at vinde retten til at opføre havvindkapacitet i delstaten Massachusetts - og dermed er Lincoln Clean Energys portefølje på 513MW Ørsteds klart største forretning i USA.

Lincoln Clean Energy blev grundlagt i 2009 af Declan Flanagan, der stadig er adm. direktør i selskabet. Lincoln Clean Energy vil operere som et seperat forretningsområde uden for Ørsteds øvrige vindforretning, der ellers kun består af havvind.

»Lincoln-teamet er begejstret over at blive en del af Ørsted og arbejde hen imod vores fælles mål om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Denne handel vil styrke vores projekteksekvering og vores vækstrejse,« siger Declan Flanagan.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen