Berlingske Business

Novo-familien og DONG går sammen: Bygger nyt gasanlæg

bioanlæg
Fra foråret 2018 skal der produceres energi af restprodukter fra insulin og enzymer.

Novo Nordisk, Dong, Novozymes og biogasvirksomheden Bigadan er gået sammen om at bygge et nyt biogasanlæg, der skal lave restprodukter fra enzymer og insulin til strøm og varme. Prisskiltet på projektet er et trecifret millionbeløb, og anlægget forventes at stå klar til foråret.

På en mark uden for Kalundborg flytter man for tiden rundt på jorden. Anledningen er, at der om et års tid skal stå et spritnyt biogasanlæg på den nordvestsjællandske grund. Et anlæg, der skal omdanne restprodukterne fra Novofamiliens produktion af enzymer og insulin til bioenergi.

Det er en trio af Danmarks store erhvervsgiganter, der står bag anlægget: Novozymes, Novo Nordisk og DONG har sammen med biogasfirmaet Bigadan indgået et samarbejde om at omdanne slam til strøm. Parterne vil ikke ud det eksakte beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

»Det bliver Bigadan, der opfører og driver anlægget, mens Novo Nordisk og Novozymes leverer den ’føde’ der skal ind i anlægget. Vores rolle bliver at opgradere biogassen og sende den ud i gasnettet,« siger Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør i DONG.

27BUSPix-Henrik-P-165544.jpg

Valget af Kalundborg er langtfra tilfældigt – her ligger Novozymes og Novo Nordisk produktion af enzymer og insuliner. En produktion, der er verdens største af sin slags, og derfor efterlader en god portion slam.

»Den største del af vores affaldsstrøm er flydende materiale. Man kan sammenligne det med husholdningsslam. Den har vi ikke teknologi til at lave til biogas, men det har Bigadan,« siger Jesper Haugaard.

Slammængden er til at tage at føle på: I alt tæller restprodukterne fra Novo Nordisk og Novozymes 300.000 tons årligt. Tidligere blev de tusindvis af tons transporteret via lastbiler rundt om i landet for at spredes som gødning, men nu skal det kun køres til det nye anlæg på havnen. Planen er nu, at alt skal udnyttes i den nye biogasproduktion.

»Det er mange tusinde tons enzymer, der bliver produceret i Kalundborg, og ud af det kommer en stor mængde restprodukter, som nu i stor udstrækning kan bruges til energifremstilling,« siger Jesper Haugaard, Chef for Novozymes’ produktion i Europa.

Når biogasprocessen er ovre, vil der stadig være et overskudsprodukt tilbage. Det bliver brugt som gødning på landbrugets marker, for gødningselementerne kommer uskadte ud af anlægget.

I mere end 40 år har DONG, Novo nordisk og Novozymes arbejdet på at skabe et ’industrielt økosystem’ i Kalundborg, og biogasprojektet bliver det nyeste skud på stammen.

»Det er gode samarbejdspartnere, som vi har arbejdet sammen med i mange år, og det gør det selvfølgelig nemmere at komme i gang med et projekt af denne her type,« siger Thomas Dalsgaard.

27BUSPix2-Henrik-165901.jpg

Planen er, at anlægget kan producere otte millioner kubikmeter naturgas om året. Det svarer til naturgasforbruget hos cirka 5.000 husstande.

Hvad der er slam for en virksomhed, bliver altså til en del af produktionen hos en anden og gødning på en tredjes marker.

Som Michael Hallgreen, produktionsdirektør i Novo Nordisk Kalundborg, formulerer det: ''Det kan ikke være meget smukkere end det'. Men det er også en god forretning.      

»Det her med biogassen giver os en mulighed for fremtidig optimering af vores produktion« siger Jesper Haugaard.

Målet er at få bæredygtighed til at forene sig med konkurrencedygtighed.

Værket bliver bygget, så der er plads til en endnu større mængde slam i fremtiden.

»Anlægget bliver designet til til 400.000 tons, så forretningen kan vokse, uden vi skal investere igen. Der er kapacitet til mere,« siger Michael Hallgreen.

Første step bliver at minimere transportdistancen for restprodukterne, men i fremtiden er planen dog, at lastbilerne helt kan tages ud af ligningen.

»Step to bliver at kigge på, om vi kan pumpe det direkte over i rør,« siger Michael Hallgreen.

Biomasse

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen