Berlingske Business

Minister efter hård kritik af energiudspil: »Det kan ikke stå alene«

Partier vil undgå kæmpe ekstraregning til fjernvarmekunder
Foto:

- Det er et ambitiøst udspil, men det kan ikke stå alene.

Sådan lyder det fra energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der tirsdag fik hård kritik af regeringens energiudspil.

Den nye kritik skyldes, at et lækket notat viser, at hvis energiudspillet vedtages som forelagt, forventes CO2-udledningen i samme periode at stige med mellem fem og ti procent.

Det viser tal fra et fortroligt forhandlingsnotat, som regeringen har sendt til Folketingets partier, skriver Politiken.

Alligevel fastholder energi- og klimaministeren over for Ritzau, at energiudspillet er ambitiøst på klimaets vegne, selv om det ikke kan stå alene.

- Det er også baggrunden for, at regeringen i efteråret præsenterer en stor, samlet klimaplan, som både forholder sig til, hvad vi gør i Danmark, men også fokuserer på den store indsats, vi gør uden for Danmarks grænser, siger Lars Christian Lilleholt.

Det er klimarådgiver hos Care Danmark John Nordbo, som har delt notatet med Politiken. Han er overrasket over tallene, siger han til Ritzau

- De står i skærende kontrast til, at regeringen har markedsført den her energiplan som den grønneste energiplan i dansk historie, siger han.

Lars Christian Lilleholt fastholder, at energiudspillet i sig selv har en markant klimaeffekt i 2030 på mellem fire og fem millioner tons CO2.

Men det tal tager ikke højde for, at techgiganter som Apple, Facebook og Google vil åbne store datacentre i Danmark de kommende år, hvilket ventes at sætte udledningen i vejret.

Trods stigende CO2-udslip mener energi- og klimaministeren stadig, at det er positivt, at datacentrene kommer hertil, siger han.

- Samtidig noterer jeg mig med stor glæde, at datacentrene samstemmigt har sagt, at de selv vil byde ind og investere i vedvarende energi, svarende til den strøm de selv anvender, siger Lars Christian Lilleholt.

I alt forventer regeringen ifølge forhandlingsnotatet en stigning i CO2-udledningen i 2030 på 5,3 procent og i værste fald en på 9,9 procent, skriver Politiken.

John Nordbo har regnet på, hvor ambitiøs den danske klimapolitik er sammenlignet med andre lande i forhold til mål for CO2-udslip fra 1990 til 2030.

Udregningen viser, at Danmark har det mindst ambitiøse mål sammenlignet med blandt andre Storbritannien og Tyskland.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er præsident Maria Reumert Gjerding rystet over tallene:

- Det er simpelthen dybt uansvarligt, at regeringen med sit energiudspil ikke får Danmarks CO2 udledning til at falde. Hovedopgaven for energiaftalen er at sikre, at vi handler ansvarligt på klimaudfordringen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen