Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Mærsks oliechef: Vi kunne ikke have gjort mere

Jakob Thomasen topchef for maesk oil.
Jakob Thomasen topchef for maesk oil. Foto:

Maersk Oils adm. direktør Jakob Thomasen er fattet men skuffet efter det mandag aften stod klart, at Maersk Oil har tabt den i årevis gyldne kontrakt i golfstaten Qatar.

»Vi har hele tiden vidst, at det kunne ske, og uanset hvad er vilkårene på den nye kontrakt radikalt anderledes, end det vi har arbejdet på indtil nu. Derfor har vi allerede forbedret på et helt andet scenarie,« siger JakobThomasen, adm. direktør for A.P. Møller-Mærsks olieselskab, dagen efter at det stod klart, at Mærsk ikke længere skal producere olie i Qatar.

Qatar har i mange år været det vigtigste olieland i A.P. Møller-Mærsk og overgået blandt andet produktionen fra den danske del af Nordsøen. Men aftalen med Qatar står til at udløbe i 2017, og det har fået flere andre olieselskaber til at byde ind. I sidste ende var det franske Total, som nu kommer til at overtage licensen i landet.

Mærsk Oil - Oliefelter Nordsøen - Borerplatforme. Billeder fra

»Når jeg lige i dag skal evaluere det, kan jeg ikke se, at vi kunne har gjort noget anderledes. Vi har vidst, at vi var oppe mod nogle af verdens største lande, der også har stærke kontakter ind i Qatar. Der har været pænt store udfordringer. Men vi leverede, det, som vi mener, var det stærkeste tekniske bud, og når det ikke var  nok, må vi anerkende, at de har valgt en anden vej,« siger Thomasen.

Maersk Oil fik licensen  på Al Shaheen-feltet i Qatar i 1992, og det viste sig siden at være en gylden forretning, for der var enorme mængder olie i feltet, der begyndte at producer fra 1994. Derfor har det været vigtigt at få den forlænget, og både Nils Smedegaard Andersen, afgående topchef i A.P. Møller-Mærsk, og Ane Uggla, familiens nuværende overhoved, har været Qatar for at møde landets emir og påvirke beslutningen.

QATAR-GULF-OPEC-COMMODITIES-ENERGY-OIL-PRICES-FILES

»Vi leverede et bud, som  vi er ret sikre på var et ekstremt stærkt teknisk bud. Vi trak det helt til grænsen, hvor det stadig ville skabe værdi for vores aktionærer. Men vi må erkende, at QP har valgt en anden,« siger Thomasen.

Hvad betyder det for antallet af medarbejder i Maersk Oil?

»Det betyder, at vi får frigjort nogle ressourcer, som vi kan bruge andre steder. Præcist hvad betyder, kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt«.

Er der en grænse hvor stort Maersk Oil skal være?

»Vi har hele tiden vidst, at uanset om vi vandt eller ikke vandt, ville Qatar blive en meget mindre del af forretningen. Det har vi været forberedt på i længere tid, og derfor har vi talt meget om et strategisk fokus i Nordsøen, hvor vi har flere spændende projekter. Sammen med det, vi har købt i Kenya, er det ene af vejene frem«.

Peter

Er det en mulighed, at Maersk Oil ville kunne blive solgt fra A.P. Møller-Mærsk?

»Hvis du tænker på det, som blev meldt ud i sidste uge, så er vi i en proces, hvor vi vurderer gruppen strukturelt og strategisk, og hvordan vi kan skabe mere transformationshastighed og flere synergier. Vi har lovet at komme tilbage til markedet i tredje kvartal, og derfor  er der ikke så mange andre kommentarer«.

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen

Hvordan ser Maersk Oil ud om fem år?

»Vi har en super stærk portefølje, uanset om Qatar er med. Vi arbejder på at udbygge produktionen yderligere«.

Arbejder I fortsat på opkøb?

»Vi arbejder på at udbygge vores forretning med specielt fokus på  Storbritannien, Norge og Danmark«.

Kan det være opkøb af nye felter?

»Det kan være alt«.

Aktiekursen faldt kraftigt i går. Er I bekymret for om der har været insiderviden ude inden meddelelsen i går?

»Vi fik det at vide i går aftes fra Qatar Petroleum, og vi gik omgående ud med en selskabsmeddelelse, da vi havde det bekræftet. Så den er helt ren, og der er ikke noget at komme efter. Men der har det seneste år været rygter konstant ude om det her«

Al Shaheen står for 40 pct. af hele Qatars olieproduktion.

Pix: maersk

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen