Berlingske Business

Mærsk står til at fyre 190 borebisser i Norge

pix-Mærsk Innovator
Mørke skyer samler sig i olielandet Norge. Nu har danske Maersk Drilling måttet komme med fyringsvarsler i forbindelse med, at virksomheden lukker to platforme. Det er den relativt lave oliepris, der udhuler fortjenensten ved at bore efter olie offshore. Her ses riggen Mærsk Innovator. Arkivfoto: Claus Fisker Foto:

Danske Mærsks olieboringsdivision, Maersk Drilling, kommer til at afskedige op imod 190 medarbejdere i forbindelse med lukningen af to platforme i Norge.

Omorganisering og afskedigelser. Det er, hvad den nære fremtid står på i Maersk Drilling i Norge, skriver den norske avis Aftenbladet på sin hjemmeside.

Den danske rederikoncerns olieboringsdivision er udfordret i Norge, og i den forbindelse har den valgt at lukke to olieboringsplatforme i efteråret, som ikke kan bruges andetsteds i Norge. Det vurderer den norske fagforening Maersk Ansattes Forening (MAF) vil resultere i, at mellem 180 og 190 ansatte vil blive fyret.

»Det er svært beklageligt, at nogle mister deres job, men som situationen er nu, kan det nok desværre ikke undgås,« skriver MAF på sin hjemmeside.

BM

Olieboringer bliver åbnet og lukket jævnligt i oliebranchen, og i den forbindelse flytter man ofte rundt på platformene. Men denne gang kan Maersk Drilling i Norge altså ikke bruge to platforme og deres besætning mere, og det kommer alt andet lige til at gå ud over bemandingen.

Formanden for MAF, Frode Larsen, fortæller til avisen, at risikoen for storfyringer i Maersk Drilling har været kendt, men nu ser afskedigelserne altså ud til at blive til virkelighed.

24BUSMaersk.jpg

»Kontraktsituationen har været kendt længe, og de ansatte blev varslet i dag,« siger han ifølge avisen.

Den relativt lave oliepris har ramt hele verdens oliebranche hårdt, og Norge er ingen undtagelse. Den administrerende direktør for Maersk Drilling Norge, Jakob Korsgaard, siger ifølge Aftenbladet, at branchen stadig er præget af uvished, og at nedbemandingen skyldes »en udfordrende situation på norsk sokkel«.

»Og der er ikke umiddelbart nogen tegn på bedring. To mobile boreinstallationer går af kontrakt i tredje og fjerde kvartal 2015,« siger han ifølge avisen.

På fagforeningen MAFs hjemmeside fremgår det, at mange af de tilbageværende ansatte i Maersk Drilling i Norge må forberede sig på nye arbejdsopgaver.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen