Berlingske Business

Mærsk-redegørelse om 42 ton ulovlig udledning er mangelfuld

Mærsk-redegørelse om 42 ton ulovlig udledning er mangelfuld M
Foto:

Miljøstyrelsen har modtaget en redegørelse fra Maersk Oil om de ulovlige udledninger af kemikalier i forbindelse med olie- og gasproduktion i Nordsøen.

Redegørelsen er ikke fyldestgørende, og der er brug for flere oplysninger. Maersk Oils supplerende redegørelse vil indgå i en vurdering af, hvilke sanktioner der kan blive tale om over for Maersk Oil.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

»Det her er en meget alvorlig sag. Vi noterer os, at Maersk Oil nu er stoppet med at bruge de to ulovlige kemikalier - nemlig Scavtreat og WT-1099,« siger Inger Bergmann, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Mærsk sejler videre til terroranklaget Qatar mens rivaler træk

Men Miljøstyrelsen har brug for flere oplysninger om, hvad det er, der er gået galt i Maersk Oils procedurer, og hvordan virksomheden vil forebygge, at sådan en fejl sker igen.

Kemikaliet Scavtreat indeholder komponenten Bac 50, der er mere miljøskadelig, end Mærsk har oplyst til myndighederne. 42 ton af stoffet er udledt i Nordsøen.

»Maersk Oils supplerende redegørelse vil indgå i en vurdering af, hvilke sanktioner der kan blive tale om over for Maersk Oil,« siger Inger Bergmann.

APM Terminals_business

Kemikaliet Scavtreat bruges til at fjerne svovlbrinte fra olie og gas, der hentes op af Nordsøen. Desuden forebygger kemikaliet eksplosionsfare på platforme.

Det andet kemikalie, WT-1099, bruges til at fjerne olie fra vand, før vandet udledes til havet.

Anvendelse og udledning af særligt miljøskadelige kemikalier kræver en særlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.

»Og sådan en tilladelse har Maersk Oil ikke haft, og de har ikke rettidigt oplyst os om, at de har brugt og udledt kemikalier, som kræver en sådan særlig tilladelse,« siger Inger Bergmann.

Styrelsen har givet Maersk Oil indtil 7. august til at levere de manglende oplysninger.

Virksomheden tager Miljøstyrelsens svar til efterretning, siger Anders Damgaard, Vice President i Maersk Oil, i en skriftlig kommentar.

»Da vi opdagede, at vi havde lavet fejl i vores indberetninger, underrettede vi straks Miljøstyrelsen og gik i gang med at udfase de relevante kemikalier.«

»Vi arbejder nu på at finde ud af, hvordan det kunne ske og hvordan vi undgår det sker i fremtiden,« siger han.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen