
A.P. Møller - Mærsk overvejer at lukke næsten al produktion af gas i Nordsøen i 2018.
København: A.P. Møller - Mærsk overvejer at lukke næsten al produktion af gas i den danske del af Nordsøen i 2018, hvis der ikke findes en økonomisk løsning for produktionen.
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
- Sammen med vores partnere i DUC er vi ved at evaluere den langsigtede økonomiske bæredygtighed i at udnytte de eksisterende ressourcer, skrive chefen for Maersk Oil Denmark, Martin Rune Pedersen, i meddelelsen.
Der er tale om gasfelterne Tyra East og Tyra West. Infrastrukturen ved Tyra-felterne er ved at have udlevet deres levetid. Det blevet dyrere at hente gas op, fordi kalklaget omkring felterne har rykket sig, og samtidig er olieprisen faldet markant.
- Som del af evalueringen skal vi evaluere, under hvilke forudsætninger en genopbygningen af faciliteterne kan ske. Grundlaget for den beslutning skal være på plads i 2016 for at sikre produktion fra feltet, lyder det i meddelelsen.
Det er den ikke, og derfor har Maersk Oil varslet gasmarkedet og altså offentligheden om, at man vil lukke ned for aktiviteterne i 2018.
Mere end 90 procent af Danmarks gasproduktion går gennem Tyra, der ikke bare producerer, men også er central for produktionen af gas i Nordsøen.
Tyra bliver udvundet af DUC, der består af A.P. Møller - Mærsk, Shell, Nordsøfonden og Chevron.
/ritzau/
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen