Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Maersk Oil planlægger endnu en sparerunde

Mærsk Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maers
Maersk Oil opnåede i første kvartal 2016 en markant højere produktion end tidligere. Foto:

Maersk Oil skal finde yderligere besparelser ud over de 20 pct., som selskabet tidligere har meldt ud, at det vil realisere frem til udgangen af 2016.

Det oplyser olieselskabets administrerende direktør, Jakob Thomasen, i et interview med Ritzau Finans.

- Der er ingen tvivl om, at vi bliver ved med at kigge meget alvorligt på yderligere forbedringer. Lige nu arbejder vi med de 20 pct., og den næste runde bliver selvfølgelig sværere, men vi arbejder på at finde vejen frem til yderligere reduktioner, siger han.

Jakob Thomasen tilføjer, at selskabet vil melde noget mere konkret ud, når det "har en ny plan klar".

GODT PÅ VEJ TIL AT REALISERE MÅL

Maersk Oil er godt på vej til at realisere målene i den igangværende plan med en reduktion af omkostningerne på 20 pct. i forhold til niveauet i 2014.

BM

- Vi har klart udsigt til at nå de 20 pct. vedvarende besparelse ved udgangen af 2016. I første kvartal 2016 lå vi mere end 20 pct. under første kvartal 2015, men der er selvfølgelig nogle justeringer, som ikke er helt præcise, men det viser jo, at vi er godt på vej, siger Jakob Thomasen.

Nedbringelsen af udgifterne har bidraget til, at Maersk Oil siden tredje kvartal 2014 har formået at nedbringe enhedsomkostningerne per produceret tønde olie med omkring 42 pct. frem til i dag.

De 42 pct. dækker også over, at Maersk Oil i første kvartal 2016 havde en markant højere produktion end tidligere, hvilket er med til at presse omkostningen per tønde olie ned.

- Det er stigningen i produktionsniveauet sammenholdt med vores reduktion i driftsomkostningerne, der er baggrunden for de 42 pct., forklarer Jakob Thomasen, der anslår, at de to forhold bidrager sådan cirka "fifty-fifty" til det samlede fald i enhedsomkostningerne.

BEDRE AFTALER MED UNDERLEVERANDØRER

En del af besparelserne er realiseret gennem bedre aftaler med underleverandørerne, hvor "markedet er blevet nemmere at have med at gøre", ifølge Thomasen. Det betyder, at selskabet har kunnet genforhandle en del kontrakter med sine leverandører til bedre priser.

Mærsk

- Det er selvfølgelig klart, at hvis olie- eller gaspriserne stiger dramatisk igen, og markedet så varmer op på den måde, så vil vi have en udfordring med at holde det prisniveau. Det er i hvert fald et element i det, der kan gå den modsatte vej, siger Thomasen på spørgsmålet om, hvad der eventuelt kan lægge et opadgående pres på omkostningerne.

Hvis olieprisen stiger yderligere kan selskabet også godt vælge at igangsætte projekter, hvor omkostningerne måske er højere end gennemsnittet, hvilket også kan sætte sig i enhedsomkostningerne samlet set.

- Hvis olieprisen kommer op kan det godt være, at der er andre projekter, vi sætter gang i, som er lidt mere marginale, men som der stadigvæk er penge i for os, siger Jakob Thomasen.

STORT SPÆND MELLEM ENHEDSOMKOSTNINGERNE

Han oplyser i den forbindelse, at der er et meget stort spænd af enhedsomkostninger på tværs af olieselskabets portefølje. De laveste enhedsomkostninger har selskabet på nogle af sine onshoreprojekter i Algeriet, mens for høje enhedsomkostninger var baggrunden for, at selskabet eksempelvis lukkende Janice-feltet i Storbritannien ned i maj.

- På Janice var enhedsomkostningerne højere end olieprisen, så der havde vi simpelthen negative pengestrømme. Så vi har nogle projekter, der ligger helt oppe, og hvor vi virkelig skal fokusere på overhovedet at tjene penge på det, siger Jakob Thomasen.

Olie

Han nævner feltet GP3 som et andet eksempel i den britiske del af Nordsøen. Feltet var på grund af lave oliepriser truet, men det blev vendt rundt gennem forbedret effektivitet.

- Det lykkedes os at få produktionseffektiviteten forbedret så meget og få så meget mere olie gennem skibet, at vi faktisk tjener penge på det, og gør det rigtigt godt, siger Thomasen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen