Berlingske Business
17:42

Lilleholt vil have sol og vind af støtten

08BUS20161207-123845-2-1303.jpg
Når teknologier har eksisteret i 20, 30 eller 40 år, så skal de efterhånden kunne stå på egne ben. Det må være målet, at de klarer sig uden tilskud, mener Lars Chr. Lilleholt. Foto: Emil Hougaard

Energiminister Lars Chr. Lilleholt ønsker flere udbud på energiområdet og har en vision om, at modne, grønne energikilder inden længe skal kunne stå på egne ben. Urealistisk i den nærmeste fremtid, siger ekspert.

Lige siden Folketinget tilbage i 1979 introducerede en tiårig støtteperiode for vindenergi, har de danske møller stort set uafbrudt snurret med et statsligt tilskud til elprisen. Denne snart 30-årige »tradition« bør der snart gøres op med, lyder budskabet fra energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Han vil i løbet af 2017 præsentere rammerne for en energiaftale for perioden efter 2020, hvor visionen vil være, at etablerede, vedvarende energikilder gennem teknologineutrale udbud skal presses i retning af at klare sig uden støtte.

»Jeg tror, vi kommer til at se, at nye teknolo­gier har brug for startstøtte, og der skal vi stadig kunne være fødselshjælper. Men når teknologier har været gennemgående i 20, 30 eller 40 år, så skal de nærme sig det at kunne stå på egne ben. Det må være målet, at de kan klare sig uden tilskud,« siger Lars Chr. Lilleholt.

»Dansk energipolitik har i for høj grad været baseret på tilskud – det er vi heldigvis ved at gøre op med. Den grønne omstilling kan ikke baseres på, at vi giver hinanden tilskud, for hvad enten det handler om solceller eller opstilling af vindmøller, så må vi have en vision om, at det skal være konkurrencedygtigt.«

COP22 RB PLUS Aflyste møller koster provinsen 6200 job Paris-af

Den lave strømpris er en hæmsko

Priserne på vedvarende energi har gennem flere år bevæget sig i retning af støttefrihed, og selv den kommende Kriegers Flak-havvindmøllepark ville kunne klare sig uden tilskud, hvis det da ikke var for ét bestemt forhold: Elprisens enorme fald. I skrivende stund sælges en kilowatt-time for 22 øre på Nordpool-elbørsen. Det er ifølge Energistyrelsens seneste tal ikke nok til at opføre nogen form for ny elkraft.

For at skabe en støttefri udbygning af den vedvarende energi skal prisen på vindmøller og solceller med andre ord længere ned, eller også skal elprisen op.

24BUS20160615-125646-2-1403.jpg

Lars Chr. Lilleholt vil have en større andel af el i varmesektoren, men er påpasselig med at spå om, hvad elpriseffekten af manøvren kan blive. Så på spørgsmålet om, hvad der skal drive vedvarende energi i retning af støtteuafhængighed, svarer ministeren, at det skal konkurrenceudsættelse og teknologiudvikling.

»Vi har med havvind set, at priserne kommer ned, og vi har brug for teknologiudvikling, for vi kan ikke blive ved med at give tilskud til hinanden. Vi vil have et system med 50 procent vedvarende energi i 2030 og 100 procent i 2050. Det kan vi ikke nå med tilskud, så derfor er det vigtigt, at prisen kommer ned,« siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer:

»Den lave pris på el gør, at det er dyrt at udbygge med vedvarende energi, så der skal massiv konkurrence til blandt energikilderne. Jeg er ikke optaget af, om det er vind eller biomasse eller kilder, som vi slet ikke kender i dag. Det handler om at få en grøn og sikker energiomstilling, som danskerne også er i stand til at betale for.«

Konkurrenceudsættelse ikke nok

I Danmarks Vindmølleforening, der repræsenterer store og små vindmøllejere, er man enig i retningen – at vindmøller skal kunne klare sig uden støtte. Men foreningen er tilgengæld skeptisk over for, om teknologiudvikling og konkurrenceudsættelse kan drive den udvikling alene.

»Det kommer helt an på elmarkedet. Vi er i den mærkværdige situation, at landvind er den suverænt billigste måde at producere strøm på, men du kan stadig ikke finansiere landvind gennem priserne på Nordpool,« siger adm. direktør Christian Kjær:

»Lad os antage, at vi får stærkere elforbindelser til udlandet, at vi får et fungerende indre elmarked i EU, og at vi får gjort noget ved de skævvredne energiafgifter herhjemme; under de forudsætninger – og det vil ikke opstå inden 2020 – så kan landvind klare sig.«

photovoltaic

Også energiekspert og tidligere chef for den danske del af Nordpool, Anders Plejdrup Houmøller, er skeptisk over for, om Lars Chr. Lilleholts støttefrie vision kan realiseres.

»Hvis markedsvilkårene var normale, så tror jeg, at landvindmøller ville kunne klare sig uden støtte efter 2020. Men markedsvilkårene er netop ikke normale, fordi politikerne støtter så mange elproduktionsanlæg,« siger Anders Plejdrup Houmøller.

»I denne sammenhæng er 2020 ikke ret langt væk og med den planlagte udbygning af havvindmøller er løbet kørt, for det er sikkert, at engrospriserne vil forblive lave.«

25BUSOle-Alm-151854.jpg

Lars Chr. Lilleholt er klar over, at de lave elpriser bliver en udfordring for regeringens mål om at få mere vedvarende energi uden støtte­kroner.

»Så må de konkurrere med hinanden, så vi får strøm til den lavest mulige pris,« siger ministeren: »Den grønne omstilling må ikke udelukkende handle om at udskrive store checks. Den må handle om, hvem der kan nå målene med så lave omkostninger som muligt.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen