Berlingske Business

Lidegaard: Rekordpris giver råd til kystnære møller

Martin
Radikale Venstres finansordfører Martin Lidegaard. Foto:

Regeringen har mod et flertal aflyst kystnære vindmøller. Ny rekordlav pris giver råderum ifølge Radikale.

Et verdenshistorisk lavt bud på opførelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak betyder ifølge De Radikale, at regeringen får råd til at opføre de kystnære havvindmøller, som den ellers har planer om at sløjfe.

Det mener Martin Lidegaard (R), som er tidligere klima- og energiminister.

»Det er en fantastisk nyhed, og jeg kan næsten ikke få armene ned over den nyhed, som også falder på en dag, hvor der er brug for det,« siger han.

Kriegers Flak bliver på 600 MW og bliver dermed den største havvindmøllepark i Danmark og Østersøen. Den skal være opført i 2021.

»Det beviser, at nu er vind - åbenbart også på hav - ved at være konkurrencedygtigt med andre energiformer. Jeg glæder mig allermest over, at nu har regeringen også fået de besparelser, den gerne vil have,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen

Vattenfall vinder med et bud på 37,2 øre per kilowatt-time. Det er ifølge Klima,- Forsynings,- og Energiministeriet verdens laveste pris for havvindmøller nogensinde.

Dermed cementerer svenske Vattenfall sin position som den største udbyder af land og havmølle-el i Danmark.

Regeringen ønsker at gennemføre Kriegers Flak, understreges det. Når der er grund til at understrege det, skyldes det, at regeringen ønsker at sløjfe de kystnære havvindmøller, som ellers er aftalt i Energiforliget fra 2012.

04BUSIntern-Revision-Udbytt.jpg

Men den endelige beslutning bliver taget, når der er fundet en erstatning for energiafgiften PSO, fremgår det.

EU-Kommissionen har underkendt måden, som Danmark administrerer PSO på. Derfor skal der findes en løsning inden nytår.

Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære havvindmøller vil blive afklaret i forhandlingerne om 2025-planen.

Forløbet har skabt usikkerhed og mistro til regeringens ambitioner og løfter, mener Martin Lidegaard.

»Jeg håber, at regeringen vil trække i arbejdstøjet, og vi kan få slået fast, at energiforliget står ved magt. Ovenikøbet har regeringen fået flere penge, end den regnede med. De skal investeres i mere god energi,« siger han.

RB PLUS Rød blok sikrer Claus Hjort kommuneaftale

Regeringen glæder sig over den lave udbudspris.

Det viser, at støttebehovet er markant reduceret i forhold til forventningen ved indgåelsen af energiaftalen i 2012, som Liberal Alliance og Alternativet stå udenfor.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen