Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Kan man stole på en prisportal? Forbrugerrådet og elselskaber i skænderi

28BUSKris-Pedersen-elektrik.jpg
Elpristavlen.dk var tidligere en uvildig prisportal, hvor forbrugerne kunne lede efter billige tilbud på el, men hjemmesiden er nu solgt til energiselskabet SE. Forbrugerådet mener, at selskabet snylter på sidens tidligere funktion og på den måde vildleder forbrugerne. Den påstand tilbagevises af selskabet. Foto: Liselotte Sabroe

Forbrugerrådet raser mod hjemmesiden Elpristavlen.dk, som tidligere var hovedkilden til uafhængige prissammenligninger på elområdet. Hjemmesiden er blevet solgt til et energiselskab, og Forbrugerrådet føler, at der snyltes på fordums uafhængighed.

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i tilbudspakkerne på elområdet.

Skal prisen være variabel, eller skal den være fastlåst?

Skal man gå efter ren vindmøllestrøm, og hvad indeholder de mange introduktions­tilbud egentlig?

Regeringen vil give Mærsk bedre forhold Lykketoft afviser snak

Som en førerhund gennem de mange strømtilbud oprettede Dansk Energi for en halv snes år siden i samarbejde med blandt andre Energitilsynet og Forbrugerrådet prisportalen Elpristavlen.dk. Men uroen rumler blandt de tidligere samarbejdspartnere.

Vildledning om elpriser

For tre måneder siden solgte Dansk Energi nemlig Elpristavlen til energiselskabet SE, og den nye ejers forvaltning af hjemmesiden har fået Forbrugerrådet op i det røde felt. På Elpristavlen.dk kan man nemlig få en gratis vurdering fra SE af, om man har den rigtige elaftale, og det, mener Forbrugerrådet, er at snylte på den oprindelige Elpristavlen.dk.

RWE-RESULTS/

»Det er først langt nede på siden, at det går op for forbrugeren, at dette ikke er en uvildig pristavle. Den tilhører nu SE, og man får ikke markedets bedste pris, man får det produkt, som SE har tænkt sig at sælge,« siger Martin Salamon, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet.

»Vi er tæt på en vildledningssag, hvor vi mener, at Forbrugerombudsmanden bør involveres. Det har stået så klart, at det var en objektiv side, og siden er sat op på en måde, der spiller videre på det. Der bliver snyltet på alt det store arbejde, der er blevet lavet. Og det er efter vores mening vildledning.«

Myndighed sagde nej

Både hos køber og sælger af Elpristavlen.dk er man dog uforstående over for kritikken, som Martin Salamon rejser. Dansk Energi tilbød nemlig den statslige myndighed Energi­tilsynet at overtage Elpristavlen.dk. Men Energitilsynet var dog kun interesseret i at overtage infrastrukturen bag, hvilket i sidste ende viste sig for kompliceret at håndtere.

Netop forbi myndighederne har fået buddet, og fordi SE grundlæggende mener, at man holder sig inden for rammer af loven, melder direktør for energisalg hos SE, Thomas Fugl, pas på Forbrugerrådets kritik.

»Vi har købt den kommercielt fra Dansk Energi, og vi følger selvfølgelig loven og informerer, som vi skal. Hvis Martin Salamon ikke mener, at vi gør det, kan jeg ikke forstå, at han ikke ringer til mig,« siger Thomas Fugl, der heller ikke giver meget for Forbrugerrådets kritik af, at SEs navn først optræder ganske langt nede på Elpristavlen.dk.

»Uanset om man læser teksten eller ej, er det første, man hører, når vi ringer: »Goddag, det er SE Salg«. Hvis man går længere og beder om et tilbud, får man et tilbud med SE Salgs logo, og man får en ordrebekræftelse med SE Salgs logo på. Så det er ikke fordi, vi holder noget skjult overhovedet,« siger Thomas Fugl.

26BUSRasmus-Christensen-153.jpg

Fra Forbrugerrådets side er man også kritisk over for sælgers rolle i forhod til Elpristavlen.dk. Martin Salamon undrer, sig over, at Dansk Energi tillader, at Elpristavlen.dk drives, som den bliver i dag, og at interesse­organisationen ikke har stillet krav til den fremtidige anvendelse af hjemmesiden, da man solgte den.

For sent ude

Hos Dansk Energi mener man dog, at Forbrugerrådet lufter sine bekymring en omgang for sent.

»Vi tilbød myndighederne at overtage siden, men det sagde de nej til. Der er ingen, der i salgsprocessen har gjort opmærksom på, at vi skulle tage særlige hensyn. Hvis Forbrugerrådet mener, at det er vildledning, må man rejse en klage, men fra Dansk Energis side har vi ikke noget forhold til, hvordan Elpristavlen bliver drevet,« siger Kamilla Thingvad, der er afdelingschef for Detailmarked og Energieffektivitet hos Dansk Energi.

Hos Energitilsynet, der præcis som Forbrugerrådet var inde over udarbejdelsen af den oprindelige Elpristavlen.dk, vil man ikke blande sig i, hvordan hjemmesiden bliver drevet.

»Hvad SE gør, har vi ikke nogen mening om. Vi påser ikke elselskabernes markedsføringsaktiviteter. Vi har ikke haft noget forhold til domænenavnet eller følt os knyttet til det, siger kontorchef Pia Rønager.

Vestas

Hos Forbrugerrådet bekræfter Martin Salamon, at han endnu ikke har rettet henvendelse til hverken SE eller Dansk Energi vedrørende den praksis, som han selv kalder vildledende.

»Det her er en sag, hvor det bør eksponeres. Det er en god måde at fortælle, hvordan det her fungerer. Så forbrugerne ikke længere tror, at man få et objektivt pristjek,« forklarer Martin Salamon.

Efter salget af Elpristavlen.dk hedder Energitilsynets nye prisportal nu elpris.dk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen