Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Kæmpebatteri skal hjælpe elnettet i Nordhavnen

Dong Energy
ARKIVFOTO 2012 af DONG Energy Avedøreværk uden for København Foto:

Et stort batteri i et parkeringshus skal støtte elnettet, når det er under spidsbelastning. Det er DONG Energys håb, at man kan slippe for dyre udbygninger og strømafbrydelser med hjælp fra batteriet.

Forestil dig dette: Det er januar. Snedriverne og mørket ligger som en tung depressionsdyne over byen, og temperaturen er så lav, at selv isbjørne må få frostbid. Fjernsynet kører, mikroovnen opvarmer din kakao og samtlige af husets pærer gør sit bedste for at imitere den sol, du dårligt kan huske, hvornår du sidst har set.

Her udsættes elnettet for allermest belastning. Og den belastning kan meget vel stige i fremtiden, hvis både transport- og varmesektoren fremover også skal bruge strøm som brændsel. Men hvis det bliver for meget, risikerer der at opstå strømafbrydelser.

Derfor har DONG Energys elnetselskab, Radius, indgået en aftale med kraft- og automationsteknologifirmaet ABB om et stort Li-ion batteri i det nye københavnske boligområde Nordhavn. Idéen er, at man kan bruge det til at aflaste elnettet, når det er under denne slags spidsbelastning.

dong

»Batteriet har det formål, at det skal ”peak-shave”, som vi kalder det,« siger senior strategisk analytiker Daniel Sandermann Jensen, der er en del af projektets ledelse. Ifølge ham er alternativet, at man udbygger elnettet, men det er en bekostelig og besværlig affære. Derfor vil man fra januar 2017 og to år frem forsøge at bruge det store batteri som en tilføjelse, der kan hjælpe elnettet, når det er under størst pres.

»Uden batteriet kan vi være nødt til at udvide kablerne, så de kan magte den ekstra strøm, der skal sendes igennem for at håndtere maksimal-belastningen. Men med batteriet kan vi drive elnettet mere intelligent og omkostningseffektivt, hvilket i sidste ende kommer vores forbrugere til gode,« forklarer Daniel Sandmann Jensen.

Batteri ude af æsken

Normalt vil et batteri som det, der bliver placeret i Nordhavn, stå i en 40-fods container, men af æstetiske årsager har man valgt at pille det ud af den 12 meter lange og godt 2,3 meter høje og brede æske. I stedet vil det blive placeret i et lokale i et parkeringshus, hvorfra det skal hjælpe elnettet fra at overophede.

Ifølge Daniel Sandermann Jensen er det særligt i aftentimerne om vinteren, når folk kommer hjem fra arbejde, at der er pres på elnettet. Men et par timer senere, når folk har slukket lyset og lagt sig til at sove, er der omvendt overskud af strøm. Derfor skal batteriet lades op i nattetimerne, og så gemmes til aftenen efter. På den måde spreder man belastningen af elnettet mest muligt ud.

Lavere batteripriser er et krav

I første omgang skal batteriet i Nordhavn testes i to år. Men hvis det virker, og man kan holde belastningen af elnettet under et kritisk niveau, ved at bruge batteriets lagrede strøm, når der er mest pres på, skal det rulles ud i en større skala. Ifølge Daniel Sandermann Jensen skal man ikke forvente at se tusindvis af disse fuldvoksne batterier vokse frem overalt i Danmark. Men indenfor en femårig periode kan man godt begynde at se dem flere steder, mener senioranalytikeren, der fortæller, at det dog afhænger af én ting: Prisen på batterierne.

»Vi er ikke endnu der, hvor det er en god økonomisk forretning at gå ud og købe et batteri. Men vi tror på, at det kan blive det med tiden. Vi har set faldende priser de seneste år, og det forventer vi også af de kommende,« siger Daniel Sandermann Jensen, der ser store perspektiver i projektet.

Grønne muligheder – men ikke i Nordhavn

Nordhavnen, hvor batteriet skal stå sin test, har en ambition om at skabe et område, der er energimæssigt bæredygtigt. I første omgang vil det dog ikke specifikt være vedvarende energi, der skal oplade det store batteri. I stedet bliver det tilsluttet det almindelig elnet, hvor vindenergien udgør en del af den samlede forsyning. Ikke mindst om natten, fortæller Daniel Sandermann Jensen. Der er vindproduktionen nemlig den samme, men forbruget væsentligt mindre. Derfor kan man brænde mindre kul, naturgas og olie, hvormed den relative andel af vindenergi i strømmen stiger.

29INDlinda-nordhavn-160124.jpg

På sigt håber Sandermann Jensen dog på, at man kan kombinere denne slags batterier med Co2-neutrale energikilder som vindkraft. Det kunne bare ikke lade sig gøre i Nordhavn, men ifølge Daniel Sandermann Jensen er det bestemt et af perspektiverne ved projektet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen