Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Her er de hemmelige bankpapirer: Så meget tjener Goldman Sachs på DONG

NY
Det tegner til, at den amerikanske bank Goldman Sachs har lavet en særdeles god forretning med købet af DONG. Foto:

Bankerne bag børsnoteringen forsøger at få langt mere for DONG end hidtil vurderet. Det fremgår af fortrolige rapporter fra Danske Bank og Nordea.

Bankerne bag børsnoteringen af DONG skruer forventninger højt op til, hvor meget ejerne kan få for den danske energikoncern. Indtil nu har der kun været gættet på, hvor meget DONG er værd, men nu kan Berlingske afsløre, hvad bankkonsortiet bag børsnoteringen forsøger at få for det danske selskab.

Det tegner til, at den amerikanske bank Goldman Sachs har lavet en særdeles god forretning. Siden Goldman Sachs købte sig ind i DONG i begyndelsen af 2014 har der været gættet på priser på 35-80 mia. kr., hvor især et niveau omkring 70-80 er blevet regnet som mest sandsynligt.

13BUSDONG-Henrik-Poulsen-15.jpg

Men i to helt nye analyserapporter fra Danske Bank og Nordea, som Berlingske har fået indsigt i, anslås markedsværdien af DONG til at være på omkring 100 mia. kr. eller måske mere, når virksomheden går på børsen.

Begge banker er med i inderkredsen ved den børsnotering, som kan blive Danmarks største nogensinde.

»I analyserapporterne fra de to store danske banker anslås markedsværdien til omkring 100 mia. kr. eller over. Olieforretningen er, hvad olieforretningen er, men det er frem for alt vindforretningen, der virkelig driver værdien her. Den går fantastisk, især Hornsea går rigtigt godt. Det er den, der driver en meget betragtelig del af den værdisætning,« siger en centralt placeret kilde.

Dong Energy vil børsnoteres allerede til sommer

Rapporten er udarbejdet af analytikerne i de to banker, der begge er del af det konsortium, der skal føre DONG på børsen. Officielt har de ikke forbindelse til den såkaldte corporate finance-del, som er det område i de to storbanker, der arbejder direkte med børsnoteringen. Estimater fra bankkonsortiets analytikere er dog traditionelt med tæt på det, som kommer til at stå i det endelige børs­prospekt. Prospektet er det officielle børsdokument, der er godkendt af Finanstilsynet, og som sandsynligvis vil blive offentliggjort inden for de næste to uger.

Analyserapporterne er efter Berlingskes oplysninger blevet endeligt sendt til større investorer torsdag efter, at de var blev godkendt i toppen af bankerne.

»Det er en virksomhed, der er svær at værdisætte. For der er en del, der er gået rigtig godt – altså vind – og en del der er gået rigtig dårligt, nemlig olie- og gasforretningen,« siger en anden kilde.

HP1

Stor offentlig debat

Det store spørgsmål er, hvor meget Goldman Sachs står til at tjene på DONG, fordi det er en investering, der tidligere har skabt stor offentlig debat. Det endelig regnestykke kan først gøres op den dag, den amerikanske investeringsbank har solgt alle sine aktier. Indtil videre er planen at sælge en del af aktierne sammen med de øvrige aktionærer. Staten vil dog beholde mindst 50,1 pct. af aktierne.

DONG

Hvis DONG er blevet mere end 100 mia. kr. værd, tegner alt til en god investering for Goldman Sachs. Da amerikanerne købte sig ind i DONG i vinteren 2014, blev den danske energikoncern vurderet til 31,5 mia. kr. DONG har tidligere forklaret, at den pris var på linje med værdiansættelsen af lignende energiselskaber i Europa. De kostede dengang seks-syv gange driftsindtjeningen, som i 2013 var 13,5 mia. kr. i DONG. Dermed blev DONG prissat til ca. 88,5 mia. kr., men fratrukket de 57 mia. kr., som var koncernens samlede gældsforpligtigelser dengang, endte prisen på 31,5 mia. kr.

Men siden er det lykkedes at betale gælden, og koncernen havde ved udgangen af første kvartal en rentebærende gæld på blot 940 mio. kr. Det er blandt andet sket ved flere frasalg, som har indbragt et tocifret milliardbeløb. I den proces er der sagt farvel til vandkraftværker, gaskraftværker og flere landvindmølleparker. Ved en pris på 100 mia. kr. er Goldmans Sachs’ aktier dermed 17,8 mia. kr. værd, mens de tilbage i 2014 betalte ca. otte mia. kr. for deres aktiepost.

En usikkerhedsfaktor om prisen er endnu størrelsen på den rabat, som altid bliver givet ved børsnoteringer for at sikre investorernes interesse.

Dong

Oplysningerne kommer efter, at DONG torsdag sendte den såkaldte Intention-to-float til børsmarkedet. Det er det første skridt mod den børsnotering, der – som tidligere omtalt i Berlingske – kommer til at finde sted 10. juni. Normalt vil der om ca. to uger blive sendt et børsprospekt ud. Det er muligt, at det sker 25. maj, for ifølge Berlingskes oplysninger har Nordea den dato inviteret sine særligt velhavende privat banking-kunder til et informationsarrangement om børsnoteringen af DONG.

Hverken DONG, Goldman Sachs eller Finansministeriet ønsker at kommentere oplysningerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen