Berlingske Business

Goldman Sachs skærmet af mod galopperende milliardkrav mod DONG

TWITTER-IPO/
Foto:

DONG Energy har givet Goldman Sachs en garanti for, at kravet fra Elsam-sagerne ikke overstiger 448 mio. kroner.

Hvis det værste skulle ske for DONG Energy, og rækken af sagsøgere får tilkendt det over syv milliarder kroner store beløb, som de mener at have krav på, vil det blive en stor blodtud for DONG. Men det bliver højest en slap lussing til storaktionæren Goldman Sachs.

Den amerikanske investeringsbank og de andre nye investorer bliver i aftalen bag kapitaludvidelsen i DONG lovet, at det totale beløb, som skal betales i Elsam-sagerne ikke overstiger 448 mio. kroner. En fjortendedel af, hvad kravet nu er oppe på. Finansministeriet skriver i aktstykket bag kapitaludvidelsen i DONG, at energiselskabet stiller garanti for, at:

»Det totale beløb, der er eller skal betales til de såkaldte Elsam-sager, der bl.a. vedrører et gruppesøgsmål mod DONG Energy (..) vil ikke overstige 448 mio. kroner.«

Dong Energi vender skuden

Finansministeriet skriver endvidere, at de nye aktionærer har ret til erstatning, der varierer i størrelse og omfang med en række parametre. DONG-analytiker i Jyske Bank, Jens Houe Thomsen, vurderer, at kravet er blevet tilføjet for at skabe mere klarhed om prissætningen af DONG

»I stedet for, at de nye investorer skal indregne risikoen, vil DONG hellere have, at de ser bort fra den. Hvis det går galt, bærer DONGs oprindelige ejere den risiko, som de allerede har, og så kompenseres de nye investorer. Og det gør de enten i aktier eller i kontanter,« siger han.

Jacob Pedersen, der er senioranalytiker i Sydbank, har samme udlægning. Han pointerer, at det er svært at vurdere betydningen af en verserende retssag på værdien af et selskab, og at man sikkert derfor har valgt en anden løsning:

»Der er kun de gamle aktionærer tilbage til at betale regningen her. Det fortæller nok også noget om, at det har været umuligt at vurdere, om det her blev en dreng eller en pige,« siger Sydbank-analytikeren.

Goldman Sachs deltog gennem selskabet New Energy Investment i kapitaludvidelsen i DONG med otte milliarder kroner, mens ATP og PFA bidrog med henholdsvis 2,2 og 0,8 milliarder kroner.

15BUSDong-ansatte-fyret-f#2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen