Berlingske Business

Gigantisk erstatningskrav skaber uro i DONG-børsnotering

15BUSDong-ansatte-fyret-f#2.jpg
Et galopperende erstatningskrav tårner sig op i horisonten for DONG Energy. Foto: Søren Bidstrup

Et gammelt søgsmål mod DONG Energy er vokset til over syv mia. kroner. DONG er dog meget uenig i, hvad man kan ende med at betale i erstatning, og det skaber enorm usikkerhed i selskabets kommende børsnotering.

7,15 milliarder kroner er, hvad der dags dato venter i erstatningskrav mod DONG Energy, hvis Sø- og Handelsretten stadfæster Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnets afgørelser om markedsmisbrug i det gamle Elsam, der nu er en del af DONG Energy.

Det er et stort beløb. Selv for DONG, der ved sin meget omtalte kapitaludvidelse blev vurderet til 31,5 milliarder kroner. Energikoncernen har kurs mod en børsnotering, og søgsmålet skaber meget stor usikkerhed i den proces, vurderer to analytikere, der gerne så stridsmålet afklaret, inden DONG noteres.

»Det vil være en fordel ved en børsnotering, at man ikke skal tage sig betalt for at tage sådan en risiko. Investorerne vil være usikre på, hvordan det kan gå, og derfor vil man tage sig rigeligt betalt,« siger Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank, der bakkes op Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank:

»Det er en sag, hvor det potentielle tab er så betragteligt, at det har en markant indflydelse på værdien af DONG. Det er bestemt noget, som man er nødt til at tage højde for i værdiansættelsen af DONG,« siger han.

Dong Energi vender skuden

Allerede da DONG lagde an til sin første børsnotering i 2008, var Elsam-sagen sprængfarlig. Det løse skøn på DONGs værdi var dengang mellem 60-80 milliarder kroner, og søgsmålet havde endnu ikke rundet 4,5 milliarder, da DONGs egen bankhjælp til børsnoteringen, Danske Bank, skrev om Elsam-sagen:

»DONG er involveret i og har en række udestående sagsanlæg (...) De vigtigste omhandler beskyldninger om misbrug af dominerende markedsposition. Hvis disse sager tabes, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser,« lød det fra Danske Bank.

Om erstatningssagen tabes afhænger først og fremmest af, hvordan den konkurrenceretslige sag udfolder sig. Retssagen mod DONG er blevet berammet til april og maj i et nært uhørt antal retsdage, der bekræfter sagens omfang og kompleksitet. Sø- og Handelsrettens afgørelse falder formentlig lige inden eller lige efter sommerferien, og statistikken er ikke med DONG. Hver enkel sag er naturligvis sin egen, men Sø- og Handelsretten lægger sig i størstedelen af sagerne på linje med Konkurrenceankenævnet, forklarer Christian Bergqvist, der er lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet.

»Der er ikke den store succesrate statis-tisk set, fordi konkurrencemyndigheder grundlæggende gør et godt arbejde, og har der været noget, er det typisk blevet fanget af ankenævnet. Derudover er domstolene også tilbageholdende med at kritisere nævnet, særligt når der sidder en højesteretsdommer i det,« siger Christian Bergqvist.

For de mange analytikere, der med garanti vil granske DONG frem mod en børsnotering, bliver det svært at vurdere betydningen af det enorme søgsmål. Konkurrencestyrelsen skrev i forbindelse med sin kendelse i sagen, at markedsmisbruget beløb sig i 298 mio. kroner. Det er det beløb, som DONG har afsat i sit regnskab plus procesrenter, der løber op i 187 mio. kr. Sagsøgergruppen mener, at beløbet er konservativt sat og har med assistance fra Aarhus Universitet udarbejdet modeller, der ligger til grund for erstatningskravet på 4,4 mia. plus renter. Der altså nu er vokset til 7,15 mia. kroner.

»Der er en grund til, at vi stævner for det beløb. Det er ikke bare grebet ud af den blå luft. Deres synspunkt undrer mig ikke, og det forekommer mig uforsigtigt, at de har kun hensæt 298 mio. kr. Der er en grund til, at vi stævner DONG for 4,4 mia. kr.« siger Jørgen Holm Westergaard, adm. direktør i Energi Danmark og spydspids i sagsmålet mod DONG.

TWITTER-IPO/

Hos DONG Energy påpeger man først og fremmest, at man ikke mener at have brudt loven. Kommunikationschef Martin Barlebo skriver i en mail til Berlingske:

»Vi mener ikke, at vi har overtrådt loven og har derfor anket sagen til Sø- og Handelsretten. Men der er altid en risiko for at tabe en sag, og derfor har vi hensat et beløb. Vi har baseret størrelsen af vores hensættelse på Konkurrencestyrelsens beregninger, som lyder på 298 mio. kr. plus procesrenter. Renterne udgør på nuværende tidspunkt ca. 187 mio. kr. Det er vores bedste skøn for, hvad tabet kan være, hvis vi ender med at tabe retssagen.«

Hvis der falder dom i sagen til sommer, er der gået otte år fra den seneste kendelse fra konkurrencemyndighederne. Derefter har parterne mulighed for at anke sagen til enten Landsretten eller Højesteret. DONG forventes børsnoteret i 2017-2018.

korsgaard

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen