Berlingske Business

Genan-stifter politianmeldt for bedrageri

Pix-genan
Bent A. Nielsen bliver nu politianmeldt for skyldnersvig og mandatsvig af den virksomhed, han selv har stiftet. Foto:

Den skandaleramte miljøvirksomhed Genan har politianmeldt den tidligere hovedaktionær og stifter af selskabet Bent A. Nielsen for mandatsvig og bedrageri.

Tidligere hovedaktionær og stifter af miljøvirksomheden Genan er blevet politianmeldt for bedrageri. Det står klart, efter at Genan torsdag morgen udsendte en meddelelse om, at bestyrelsen på baggrund af en undersøgelse har fået afklaret, om der var sket ulovligheder i Genan op til kollapset sidste år.

Bestyrelsesformand Peter Thorsen og Genan er nået frem til, at der er grund til at anmelde stifteren til politiet, men han kommenterer ikke konkret på politianmeldelsen. Formanden understreger, at Genans beslutning om at politianmelde Bent A. Nielsen er truffet sammen med PKA og bankerne.

»Det er klart, at de forhold, der har været afdækket i sagen, gør, at Genan har besluttet at politianmelde Bent A. Nielsen. Så er resten op til politiet og domstolene. I Genan ser vi alle frem til at lægge det seneste turbulente år bag os og se fremad,« siger Peter Thorsen.

Genans regnskaber viste i 2014 at have store uregelmæssigheder, og det fik Deloitte til at afvise flere års regnskaber og fyre den ansvarlige revisor. Bent A. Nielsen blev presset ud af selskabet PKA og de fire banker, som sammen havde omkring to milliarder kroner i klemme i selskabet.

Nu er sagen givet videre til polititet, og formand Peter Thorsen og Genan forsøger at se fremad.

»Det glæder os meget, at denne lange proces nu er tilendebragt, således at vi kan bruge al energi på at videreudvikle virksomheden og gøre den til en rentabel forretning,« siger Peter Thorsen.

De operationelle Genan-virksomheder er nu samlet under et nyetableret, dansk holdingselskab, Genan Holding A/S, der ejes 100 procent af Genan Invest A/S.

Virksomheden har ved etableringen en balance på knap 1,4 milliarder kroner og en egenkapital på 225 millioner kroner. Globalt beskæftiger Genan 230 medarbejdere. For 2015 forventes en omsætning på cirka 300 millioner kroner.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen