Berlingske Business
17:42

Fuld fart på eksport af dansk vandteknologi

Fuld fart på eksport af dansk vandteknologi - 1
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har store forventninger til, at et eksportfremstød for dansk vandteknologi i Sydøstasien kan skabe basis for nye danske arbejdspladser. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har store forventninger til, at et eksportfremstød for dansk vandteknologi i Sydøstasien kan skabe basis for nye danske arbejdspladser. Arkivfoto: Ole Joern/Red Star Foto:

Dansk eksport af vandteknologi satte rekord i 2015. Danske pumper, ventiler og måleudstyr er sammen med helt nye, innovative løsninger efterspurgt i udlandet. Men der er stadig plads til en større bid af markedet. Netop nu står miljø- og fødevareministeren i spidsen for et eksportfremstød i Sydøstasien.

Dansk eksport af teknologi, som kan bruges til at forbedre vandforsyninger og rense spildevand, voksede med seks procent til knap 17 milliarder kroner fra 2014 til 2015. Eksporten af vandteknologi er dermed den største nogensinde, og eksportvæksten er tre gange så stor som Danmarks samlede eksportvækst på blot to procent i 2015.

Det viser nye beregninger, som Analysefirmaet Damvad har foretaget for Miljøstyrelsen. Holder den nuværende fart, vil branchen nå sit mål i den vandvision, som branchen har opstillet, og som handler om at fordoble eksporten af vandteknologi i 2025 og skabe 4.000 nye job i Danmark.

energi

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) håber at kunne bidrage til, at vandteknologiindustrien, der tæller store industrispillere som pumpeproducenten Grundfos og AVK, der fremstiller ventiler, samt vandforsyningselskaber som Aarhus Vand, når sit mål.

Derfor står han i denne uge i spidsen for et eksportfremstød i Sydøstasien. Her er dansk vandteknologi, affaldsløsninger og fødevareprodukter i centrum. Turen går til Singapore, Indonesien og Malaysia.

»Danmarks eksport på vandområdet er steget markant de seneste år. Lande som USA og Kina har fået øjnene op for, hvad vi kan i Danmark, og Kina har tredoblet sin import fra Danmark siden 2006,« siger Esben Lunde Larsen i forbindelse med rejsen, som har til formål at vise, hvorfor de andre lande ser mod Danmark, når de investerer millioner i ny vandteknologi.

»Der er et stort potentiale, som vi skal udnytte, for det kan skabe danske arbejdspladser samtidig med, at det skaber et bedre miljø i de lande, der køber vores teknologi,« siger Esben Lunde Larsen.

Dieselpriser

Selv om 17 milliarder kroner fortsat er meget lidt i forhold Danmarks samlede eksport på 635 milliarder kroner og i forhold til en tysk eksport af vandteknologi på knap 180 milliarder kroner, mener Karen Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri (DI), at der er grund til at kippe med flaget.

Den danske vandsektor har de senere år formået at få et tæt samarbejde på benene, og det er noget af det, der nu slår igennem i eksporttallene.

»I Danmark har vi en af verdens bedste vandforsyninger, både når det gælder sundhed og kvalitet, og når det gælder effektivitet. Vandspildet i Danmark ligger helt nede på mellem seks og otte procent, mens det er helt op til 50 procent i andre dele af verden. Derfor er mange lande interesserede i de løsninger, vi kan levere. Men vi kan kun levere, fordi de forskellige virksomheder og forsyningsselskaber forstår at samarbejde,« siger Karen Klitgaard.

Samarbejdet, som er blevet til med vandselskabernes brancheforening DANVA som primus motor, har som mål at skabe teknologispring, nye arbejdspladser og øget eksport. Det er sket i samarbejde med Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi og er nu forankret i Miljø- og Fødevareministeriet.

Samarbejdet har blandt andet resulteret i helt nye typer af løsninger som for eksempel energiproduktion af biologisk affald fra Billund Vand i Billund Biorefinery, som har til huse i Grindsted. Projektet er det første af sin art i Verden, og løsningen er allerede solgt til Sydkorea.

Et andet projekt er udviklingen af fremtidens energieffektive vandrenseanlæg i Aarhus, som allerede har medført en reduktion af vandtaksten på 12 procent, selv om anlægget kun er under etablering.

Inden for de seneste uger er netop disse innovative løsninger blevet promoveret i USA blandt andet med et højt profileret besøg af danske vandteknologivirksomheder og den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll i det Hvide Hus 22. marts.

Når man ser på segmenter i vandteknologieksporten, er komponenter som pumper og ventiler fortsat de største eksportprodukter, men fremtiden vil ifølge Karen Klitgaard fra DI i højere grad byde på eksport af samlede løsninger, hvoraf pumper kun udgør en del.

»Udviklingen kan sikkert knap nok aflæses i eksportstatistikken, men der sker rigtig meget på området, som både involverer de traditionelle spillere, forsyningsselskaberne, rådgivere og helt nye virksomheder,« siger Karen Klitgaard.

Vestas opjusterer RB PLUS Vi er på vej mod vindmøller af gigaf

Miljø- og fødevareministeren ser også en styrke i det tætte samarbejde i vandbranchen.

»Vi ved, at når branchen arbejder tæt sammen om at udvikle ny teknologi og markedsfører deres produkter i fælles løsninger, står vi med meget stærke produkter. Målet er flere danske arbejdspladser og øget vækst, og det er jeg sikker på, vi kan opnå, hvis danske virksomheder får et solidt fodfæste på et marked som Sydøstasien,« siger Esben Lunde Larsen.

De fem største eksportmarkeder for vandteknologi i 2015 var i nævnte rækkefølge Tyskland, Sverige, USA, Norge og Kina.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen