Berlingske Business

Frasalg styrker DONGs kapitaljagt

dong
Oliefelterne i Siri-området blev en bet for DONG Energy, idet selskabet måtte nedskrive med knap en mia. kr. på grund af en revne i en platform. DONG Energy har haft succes med at sælge landvindmøller i Polen og Danmark og senest har solgt et svensk vandkraftværk for 4,56 mia. kr., men alligvel præsterer DONG dårligere sammenlignet med samme periode sidste år, og jagten på ny egenkapital er gået ind. Arkivfoto: Jesper Carlberg

En række succesfulde frasalg øger tilliden til DONG Energy, vurderer selskabets administrerende direktør Henrik Poulsen. Nu intensiveres kapitaljagten.

DONG Energy kommer styrket ud af årets første seks måneder, men der er fortsat langt igen for det hårdt pressede energiselskab.

Koncernchef Henrik Poulsen glæder sig over en række frasalg i foråret for op mod ti mia. kroner. I gårsdagens halvårsregnskab noterer DONG salget af polske og danske landvindmøller for samlet 2,56 mia. kroner samt sommerens frasalg af svensk vandkraft for 4,5 mia. kroner.

Den næste store opgave er nu at rejse frisk egenkapital for seks-otte mia. kroner. DONG er i kontakt med private investorer i både Danmark og i udlandet, og håbet er, at den nuværende majoritetsejer i Finansministeriet kan slippe for at skyde yderligere milliarder i energiselskabet. Henrik Poulsen vurderer, at de mange frasalg kan styrke tilliden til DONG og dermed selskabets kapitaljagt.

»Én ting er at melde en handlingsplan ud, som vi gjorde sidst i februar. Noget andet er at gennemføre handlingsplanen. Nogle af vores europæiske peers (konkurrenter, red.) har også meldt store frasalgsplaner ud uden at være i stand til at få dem eksekveret. Der giver det nok lidt tillid til DONG Energy, at vi har vist, at vi er stand til at eksekvere på vores plan,« siger adm. direktør Henrik Poulsen:

»På den vis har frasalgsprocessen nok skubbet tilliden til koncernen i den rigtige retning.«

DONGs halvårsregnskab viser, at selskabet har forbedret driftsindtjeningen fra 6,6 mia. kroner i første halvår 2012 til 7,8 mia. kroner det seneste halve år. Årsagen er bl.a. højere indtjening fra de nye offshore-vindparker Anholt (Danmark) og London Array (England).

350-400 fyringer på vej

På bundlinjen har DONG dog præsteret dårligere det seneste halve år sammenlignet med samme periode i 2012. 430 mio. kroner står nu tilbage efter alle udgifter og skattebetalinger mod 755 mio. kroner i 2012. Her er den store bet nye nedskrivninger på en mia. kroner på det gasfyrede kraftværk Enecogen i Holland samt nedskrivninger på oliefelterne i Siri-området på 0,9 mia. kroner på grund af en 75 centimeter stor revne i en platform.

Resultatet kombineret med en generel effektiviseringsproces koster de kommende uger 350-400 DONG-medarbejdere jobbet. Fyringerne falder i hovedkontoret samt i kraftværksdivisionen Thermal og vindforretningen. Under den seneste fyringsrunde i november sidste år mistede 300 medarbejdere jobbet, og Henrik Poulsen vil ikke afvise yderligere fyringer fremover.

»Vi er i et energimarked, der er i massiv forandring, så man kan ikke give garantier. Men fremadrettet vil vi se de enkelte forretningsområder tackle deres egen situation frem for de store koncernprogrammer, som vi har gennemført det seneste års tid. Dem har vi ikke flere af i skuffen,« siger koncernchef Henrik Poulsen.

Grøn energi presser forsyningsselskaber

De seneste uger har en række europæiske energiselskaber aflagt regnskaber, og det står klart, at både det svækkede gasmarked samt overgangen fra sort til grøn energi presser selskabernes økonomi over en bred kam.

Energisystem under omlægning

I Tyskland presser ikke mindst den store andel af solceller de klassiske forsyningsselskaber, og med direkte henvisning til det tyske solcelleboom har RWE besluttet at tage kraftværker med en kapacitet på 3.100 MW ud af produktion. Selv om den danske solcelleudbygning er mindre, er den langt fra uden betydning for DONG.

»Det tyske marked er mere markant påvirket af sol end andre markeder i Europa. Men det er klart, at bevægelsen fra fossil energi til vedvarende energi som vind og sol lægger et pres på den termiske produktion i alle lande. Det er en bevægelse, som alle energiselskaber i Europa må forholde sig til,« siger Henrik Poulsen og uddyber:

»I juli havde vi både en pæn solproduktion og en høj andel af vindenergi i Danmark. Det kræver, at man omlægger sit energisystem, og det er vi i fuld gang med i Danmark. Set fra min stol bidrager vi i DONG på to områder: Dels leverer vi energi fra havvindmøller, og dels skal vi forsøge at balancere energiproduktionen med vores termiske kraftværker. Det stiller store krav til, hvordan vi strukturerer forretningen, så den også fortsat kan skabe overskud.«

På den korte bane fortsætter DONG kapitaljagten. Henrik Poulsen vil ikke komme processen nærmere, men selskabet regner med at have de endelige aftaler på plads i fjerde kvartal i år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen