Berlingske Business
15:59General Electrics falder til laveste niveau i fire år

Fra Vestas’ alt for mørke gemmer

20BUSDitlev-Engel12-113555.jpg
Overskrift
Som Vestas-topchef var Ditlev Engel med under de enorm fremgange og store tilbageslag, som indgående beskrives i den nye bog "Vestas - Verdensmester for enhver pris". Ditlev Engel er i dag øverste chef for energidivisionen i DNV GL - også kendt som Det Norske Veritas. Arkivfoto: Camilla Rønde
20BUSVESTASBOGFORSIDE-11015.jpg
Overskrift
Vestasbogforside

Ny bog om en af Danmarks internationale erhvervssucceser giver et sjældent indblik i hvad, der sker på de bonede gulve – og det er ikke et særligt kønt syn.

Vindmøllevirksomheden Vestas rager op i land­skabet, bogstaveligt talt. En af de meget få danske virksomheder, som igennem de seneste årtier har formået at banke sig op i international storskalaformat. Hadet af nogle, elsket af flere, men under alle omstændigheder umulig at komme uden om, når nyere dansk erhvervshistorie skal skrives.

Dansk og dansk. Hovedkontoret ligger i Danmark, nærmere bestemt Aarhus. Ledelsen derimod er svensk. Både formand og næstformand er svenske, ligesom også topchefen og finansbossen er svenske. Flertallet af de 22.000 ansatte arbejder uden for Danmark, og langt den største del af ejerskabet ligger uden for Danmark. Læg hertil, at det at stræbe efter stjernerne og verdensherredømmet jo heller ikke er typisk dansk.

10BUS312958283-191059.jpg

Når det alligevel giver god mening at tale om Vestas som en dansk virksomhed skyldes det virksomhedens historie, tilblivelsen af det Vestas, som vi kender i dag. Fra smede­værkstedet i det vestjyske til verdens største og verdens førende vindmølleproducent. I vid udstrækning baseret på dansk iværksættertrang og dansk ingeniørkunst. Uanset ledelse og ejerskab er Danmark fortsat centrum for udvikling af vindmøller.

Derfor giver det absolut god mening at dykke ned i Vestas-historien, kigge om bag facaden, nærlæse bestyrelsesmødereferater og regnskabsbøger og ikke mindst beskrive de mange, mange personintriger fra diverse politi­rapporter for at tegne det fulde billede af Vestas.

Lyssky affærer og manipulationer

Det har de to erfarne erhvervsjournalister Birgitte Dyrekilde og Johan Christensen gjort med bogen »Vestas – Verdensmester for enhver pris«. Point for det. Og lad det være sagt med det samme, det er langt hen ad vejen lykkedes for de to forfattere at beskrive de mange dramaer, de lyssky affærer, fortielserne og manipulationerne.

Jeg føler som læser at komme med langt ind i maskinrummet, og jeg er som læser med på en lytter på bestyrelsesmøderne. Her er et sjældent indblik i, hvad der foregår på de bonede gulve, og det er ikke et særligt kønt syn. Utroligt, at en grøn dansk virksomhed med så meget tillid udefra på de indre linjer angiveligt har kørt en virksomhed, som har været forbudt for børn. Måske er jeg naiv, men er det også sådan, Vestas kører virksomheden i dag? Jeg tror det ikke.

1

Vestas havde to sider i de glade 00ere. Den lyse og beundrings­værdige side med grøn vækst, stolthed og internationalisering, som vi alle kender. Og så de mørke, mørke sider med ja, vel egentlig kende­tegnet ved fup og fiduser, bestikkelse, forvrængninger, person­slagsmål, hele og halve sandheder, tvivlsomme regnskabs­afrapporteringer og grådighed ud over alle grænser.

Tag nu for eksempel Vestas’ togter i Indien. »Dirty business«, som det bliver beskrevet i bogen. En anonym kilde fortæller, at »han stadig manglede at høre om gode løsninger på, hvordan man kunne få en god forretning i Indien uden at rode sig ud i bestikkelse«.

Og en anden anonym kilde fortæller om, hvordan netop emnet »korruption i Indien« var oppe på en videokonference med deltagelse af både danske og indiske ledere.

»Ifølge flere kilder rejste Ditlev Engel (tidligere topchef, red.) sig og forlod lokalet, da deltagerne endelig nåede til det punkt på dagsordenen,« hedder det i bogen. Altså en top­leder, det vender det blinde øje til.

Indien er også omdrejningspunktet for den bitre strid, som Vestas og dets tidligere finanschef Henrik Nørremark i årevis kørte mod hinanden. Som læser sidder man med forbløffelse og læser, hvordan netop Henrik Nørremark har haft gang i en række andre tvivlsomme forretninger, samtidig med at han var topleder i Vestas. Forretninger, hvor gammeldags begreber som eksempelvis habilitet og ordentlighed var stuvet bort længst nede i skrivebordsskuffen.

BNVestas

Svært at forstå, hvorfor Vestas’ finanschef i de travle 00ere ikke var fuldt beskæftiget med at passe sit arbejde i Vestas, men åbenbart synes at have brugt mere tid på sine egne forretninger uden for Vestas end på sit arbejde i Vestas.

Også den tidligere Vestas-chef Johannes Poulsen optræder i en række beskrivelser af de mørke kapitler i Vestas’ historie. Som læser sidder jeg tilbage med et noget krakeleret billede af dydsmønsteret Johannes Poulsen.

Det er svært at få på heltene

Man kan med god ret spørge, hvor pokker Vestas-bestyrelsen var henne i alle disse gråmelerede sager. Det er svært at få øje på helte i Vestas-bestyrelsen – måske med undtagelse af den tidligere FLS-chef Jørgen Huno Rasmussen, som fra sin position som menigt bestyrelses­medlem flere gange stillede sig på bagbenene uden dog for alvor at kunne rokke ved de mange mystiske beslutninger.

Den mangeårige Vestas-formand Bent Erik Carlsen har derimod ikke mange stjerne­stunder i Birgitte Dyrekilde og Johan Christensens ­beskrivelse af de mørke sider i Vestas.

Man må tro, at Vestas dengang og Vestas i dag ledelsesmæssigt er to helt, helt forskellige virksomheder.

Vestas Vestas Goldman sachs Vestas får sin hidtil største ordr

De to forfattere kommer godt og grundigt rundt i kringelkrogene i det »gamle« Vestas. Som læser kunne man dog godt have ønsket sig en skarpere redigering. Intensiteten er høj, men læsevenligheden, formidlingen af det indimellem svære erhvervsstof lader noget tilbage at ønske. Forfatterne synes mere fokuserede på at remse navne, steder og tal op end at tænke på velskrevne, forførende sider, som bogformatet er så pokkers velegnet til. Og som Vestas-dramaet i den grad indbyder til.

Man skal være lidt Vestas-nørdet for at være med hele vejen.

Fem stjerner for gravearbejdet i forbindelse med bogen, tre stjerner for formidlingen.

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator

»Vestas – Verdensmester for enhver pris«

Forfattere: Birgitte Dyrekilde og Johan Christensen Sider: 335. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen