Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Flydende vindparker åbner nye farvande

NORWAY-ENVIRONMENT-ENERGY-CLIMATE
Billedet er taget den 8. september og viser verdens førte flydende vindmølle, som bliver fragtet over Nordsøen fra Norge til Skotland. Vindmøllen rejser sig 65 meter over vandspejlet og vejer 5.300 tons. Foto: Øjvind Hagen/StatoilHydro Foto:

I dag åbner Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, verdens første havvindpark med flydende vindmøller – et prestigeprojekt for Statoil.

Statoils flydende vindmøllepark til små 1,7 milliarder kroner har allerede leveret strøm til nettet efter at vindmøllerne i sommer blev slæbt fra Stord i Norge til Skotland.

Statoil har fået Abu Dhabis energiselskab, Masdar, med på holdet. Det arabiske statsselskab blev tidligere i år medejer af vindprojektet med en andel på 25 procent.

Vindmølleparken er vigtig, selv om den kun er beskeden af størrelse i sammenligning med andre havvindprojekter, idet der kun er fem flydende vindmøller på sammenlagt 30 megawatt.

Vindmøllefabrik fyrer 600 medarbejdere i Aalborg

Danske Dong Energy skal i sammenligning bygge Hornsea Project Two, som bliver verdens største vindmøllepark med fast forankrede møller – et projekt på 1.386 megawatt.

Men det er de teknologiske fremskridt, som er vigtige for Hywind-parken, mener Statoil. De åbner nemlig nye horisonter og enorme muligheder for energiproduktionen.

Artiklen fortsætter under billedet
vindmølle
Foto : Illustration: Statoil.com

»Hywind kan bruges på havdybder op til 800 meter. Det åbner store muligheder i områder, som ikke hidtil har været tilgængelige for havvind,« siger Irene Rummelhoff, der er koncerndirektør for nye energiløsninger i Statoil.

Vindmølle fundament Åbning af ny DONG vindmøllepark Borkum Ri

Med flydende vindmøller kan vindkraften udbygges i farvande, hvor der er for dybt til de fast forankrede møller, som hidtil har været brugt. Det kunne aktuelt være områder ud for Japan, Californien og Hawaii.

Fortsat alt for dyrt

Vindkraft til havs bliver stadig billigere, selv om den fortsat er for dyr til at kunne tjene sig ind uden subsidier, men Statoil har nedbragt omkostningerne og ligger desuden inde med planer om yderligere beskæringer.

»Statoil har ambitioner om at reducere omkostningerne for energi fra Hywind havvindpark til 40-60 pund pr. megawatttime inden 2030,” lyder det således fra Rummelhoff.

”Når vi ved, at op mod 80 procent af havvindressourcerne findes på større dybder (over 60 meter), hvor traditionelle forankrede møller ikke er så velegnede, så forventes de flydende vindmøller at spille en betydelig rolle i væksten fremover,« siger hun.

Den nye teknologi for flydende vindmøller sætter fantasien i sving hos forskerne.

En ny rapport, som er omtalt af blandt andre NBC, siger, at vinden blæser meget kraftigere til havs, og at gigantiske flydende havvindmøller teoretisk set ville kunne dække hele verdens energibehov.

Bygger man en flydende vindmøllepark på to gange Alaskas størrelse til havs, kan det give hele 18 millioner megawatt kapacitet, mener forskerne.

Det er nok til at forsyne hele verden.

 

Fornøjet skotsk leder

Skotlands førsteminister er glad for, at Statoil har valgt at etablere projektet i Skotland, og at Statoil også vil teste batterilagring på op til en megawatttime strøm fra vindparken, hvilket kan udligne leverancen fra parken.

»Vor støtte til flydende havvind viser, at denne regering satser på udvikling af denne teknologi, og sammen med Statoils batterilagringsprojekt, Batwind, placerer det os helt fremme i front i det globale kapløb og positionerer dermed Skotland som et globalt center for energi-innovation,« sagde Sturgeon.

»Takket være myndighedernes støtte til at udvikle Hywind-projektet er Storbritannien og Skotland nu helt fremme i udviklingen af denne spændende nye teknologi,« lyder det fra Rummelhoff.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen