Berlingske Business

Flere organisationer kræver indgreb over for elselskaber

SØREN BIDSTRUP - 2017073100113
Mens priserne på el stiger for kunderne, har topcheferne i landets forbrugerejede elselskaber brændt milliarder af på kommercielt fejlslagne investeringer, viser en gennemgang af elselskabernes investeringer ifølge Finans. Scanpix/Søren Bidstrup / Arkiv

Elkundernes interesseorganisationer kræver politisk handling over for elselskabers fejlslagne investeringer.

Der skal skrappe indgreb til at håndtere de regionale elselskabers investeringsridt i cykelstativer, brændselsceller, tv-distribution og andre forretningsområder uden for deres traditionelle spidskompetence.

Sådan lyder det fra flere af elkundernes interesseorganisationer, som ikke vil bøde for fejlslagne kommercielle investeringer.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervssektion Finans.

Hos Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) mener man, at elselskabernes opgave med at levere elektricitet så effektivt og billigt som muligt ud til slutbrugerne ikke skal blandes sammen med "kiksede" investeringer.

- Og derfor mener vi, at man er nødt til at splitte selskaberne op, siger Anders Houmøller, der er sekretær i FSE, til Finans.

Siden 2004 har elselskabernes monopolforretninger været reguleret af Energitilsynet netop for at sikre, at kunderne ikke betaler for meget.

Men FSE mener ikke, at reguleringen er i stand til at adskille monopolforretningen fra de kommercielle aktiviteter i voksende regionale energikoncerner rundt omkring i landet.

I landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, mener afdelingsleder Jens Astrup Madsen heller ikke, at politikernes nuværende forsøg på at beskytte forbrugerne er tilstrækkelig.

- Der er i foråret kommet nogle regelændringer om navneadskillelse, som er et skridt i den rigtige retning. Men det mest optimale vil være at få en yderligere adskillelse mellem monopolselskabet og de kommercielle aktiviteter, siger han til Finans.

Han mener, at elselskaberne burde bruge deres penge på at sætte tarifferne ned i stedet for at spendere pengene på tabsgivende aktiviteter.

Mens priserne stiger for kunderne, har topcheferne i landets forbrugerejede elselskaber over de senere år brændt over 10 milliarder kroner af på kommercielt fejlslagne investeringer.

Det viser Finans' gennemgang af elselskabernes investeringer.

På tværs af elselskaberne afviser man ifølge Finans, at der bliver ødslet med kundernes penge.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen