Berlingske Business

Farvel til energiafgift gavner jyske og fynske virksomheder

Vindmøller Regeringen vil sløjfe havvindmøller for at dække
En gradvis afskaffelse af PSO-afgiften frem mod 2022 vil betyde en lempelse af erhvervsskatterne på 3,7 milliarder kroner i 2022 ifølge Skatteministeriet. Det glæder klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at det kommer landkommunerne til gode. Arkivfoto. Foto:

Fredag går politikerne om bord i den omstridte energiafgift PSO, som gerne skal være afklaret inden nytår.

Det er især produktionsvirksomheder i Jylland og på Fyn, der får gavn af en lempelse af den omstridte PSO-afgift.

Det viser tal fra Skatteministeriet forud for et forhandlingsmøde fredag morgen. Her mødes politikerne for at finde en løsning på PSO-problemet, som EU-Kommissionen mener er traktatstridig i dens nuværende form.

En gradvis afskaffelse af PSO-afgiften frem mod 2022 vil betyde en lempelse af erhvervsskatterne på 3,7 milliarder kroner i 2022 ifølge Skatteministeriet.

Det glæder klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at det kommer landkommunerne til gode.

- Næsten hver femte beskæftigede i Nordjylland og Fyn arbejder i produktionserhverv, hvor PSO-afgiften er en ret alvorlig udfordring for deres konkurrenceevne og deres job, siger han.

Oprindeligt spillede regeringen ud med at hæve danskernes bundskat for at finansiere afskaffelsen af den omstridte energiafgift, som både forbrugere og virksomheder betaler over elregningen i dag.

Det kunne der dog ikke findes flertal for. I stedet har regeringen nu spillet ud med at tage de syv til otte milliarder kroner årligt fra det råderum, der skabes i regeringens 2025-plan.

Her finder regeringen penge ved at lægge op til at sende danskerne senere på pension, udskyde målet om balance i den offentlige økonomi til 2025 og skære i SU'en.

Dermed slipper forbrugerne og virksomhederne for at betale afgiften over elregningen.

Ifølge klima- og energiministeren kommer den model de brancher til gode, som ligger i den tunge ende i forhold til energiomkostninger.

- Det er de samme arbejdspladser, hvor risikoen for udflytning er stor, fordi man er i hård konkurrence med lande, som ikke har et tilsvarende højt omkostningsniveau.

- Så det her kan være med til at fastholde arbejdspladser, men også at sikre nye. Samt at virksomheder kan udvikle sig. PSO er den største erhvervsmæssige lettelse, der er gennemført i rigtig mange år, siger han.

Han afviser bekymringen om, at pengene tages fra råderummet i 2025-planen, som skærer i borgernes ydelser og så gives i indirekte skattelettelser til virksomhederne, der slipper for at betale.

- Alle analyser viser, at det vil være en samfundsøkonomisk kæmpemæssig gevinst at flytte PSO fra at være en afgift for virksomheder og private husholdningers elregning og flytte det over til finansloven, siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen