Berlingske Business
14:04Novo-fonden øger ejerandelen i Orphazyme

Et norsk wake up call i Nordsøen

Billede
Statoils projektleder for Johan Sverdrup-feltet, Kjetel Digre (t.h.), og Kvaerners CEO, Jan Arve Haugan, står her foran et af benene til den enorme, Johan Sverdrup-platform. Olien skal efter planen begynde at flyde i slutningen af 2019. (Foto: Olav Thokle)

Det enorme Johan Sverdrup-oliefelt blev fundet i et ellers opgivet område af den norske Nordsø og har ændret branchens syn på, hvad der er muligt at finde. Maersk Oil tror dog næppe, at et nyt kæmpefelt kan findes i Danmark, men »en geologuddannet siger aldrig aldrig,« lyder det fra geologen i spidsen for Maersk Oil.

Som en lastbil i bakgear bipper tre kæmpekraner taktfast, mens de langsomt løfter et stort gulmalet jernrør 50 meter op i luften. Foran kranerne ligger et af de enorme ben til en ny olieplatform, som det gule jernrør skal svejses fast på.

Vi er hos norske Kvaerner på deres værft i det vestlige Norge. Her er flere hold svejsere og ingeniører i gang med at bygge et af platformbenene til det enorme Johan Sverdrup-felt, der skal levere sin første olie i slutningen af 2019.

Danske Maersk Oil ejer knap 8,5 procent af feltet, der er det mest skelsættende fund i Nordsøen siden olieguldalderen i 70erne og 80erne. At Johan Sverdrup først blev opdaget i 2011 er lidt af et under, for i norsk olies ungdom borede et selskab blot 200 meter ved siden af det enorme felt, og i årtier troede landets olieselskaber, at området omkring Johan Sverdrup var blottet for olie. Men da selskabet Lundin fandt det sorte guld i 2011, stod det klart, at Norges femtestørste oliefelt nogensinde lå i det ellers opgivne område. Det har givet stof til eftertanke. Blandt andre hos Statoil, der ejer 40 procent af Johan Sverdrup og er feltets operatør.

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen

»En del af det er at indse, at det er muligt at være så tæt på et kæmpefelt i et område og så konkludere, at der ikke er noget at finde. Det skal få dig til at gentænke alting, og det er en proces. Vi har endnu ikke set nogle specifikke eksempler, hvor det har fået stor effekt, men det er en øjenåbner for mange dele af vores organisation,« siger Kjetel Digre, der er projektleder på Johan Sverdrup-feltet.

Maersk har revurderet

Når Statoil i deres officielle materialer beskriver Johan Svedrup-feltet, bliver de næsten amerikanske i deres retorik. Floskler som »2011 vil være en milesten i historiebøgerne« og »et nyt eventyr på den norske sokkel« fylder olieselskabets hjemmeside. Oven på det, så joker Kvaernes topchef, Jan Arve Haugan, om, at hans computers pauseskærm udgøres af et billede af Kjetel Digre fra Statoil, fordi Sverdrup feltet har givet så meget omsætning.

Der er omvendt også en del af glæde sig over. For når Johan Sverdrup når toppen af sin produktion, vil det levere 25 procent af Norges olie og mere end hele den samlede danske produktion. At så stort et felt, der i øvrigt breder sig over cirka 200 kvadratkilometer, kunne undvige knap 50 års oliejagt i Nordsøen, har også ændret Maersk Oils topchefs syn på Nordsøen som område.

Mærsk Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maers

»Det har haft en indflydelse på, hvordan vi ser og forstår undergrunden. Betyder det, at vi går ud og finder et nyt Johan Sverdrup? Det mener vi ikke umiddelbart. Så let går det ikke. Der vil stadig blive gjort fund efter min mening, men jeg tror ikke, de bliver lige så store som Johan Sverdrup. Men hvis jeg tager fejl, er det jo kun positivt,« siger Jakob Thomasen, adm. direktør i Maersk Oil, der efter kæmpefundet i Norge har kastet et nyt blik på flere af selskabets aktiver:

»Efter Johan Sverdrup har vi revurderet nogle andre licenser, men vi har ikke umiddelbart set noget tilsvarende. Derfor siger jeg også, at hvis nogen andre finder et nyt Sverdrup, så vil jeg være den første til at ønske tillykke. Og hvis vi selv er en del af det, så vil jeg blive meget, meget glad.«

N

Den sidste olie

Den danske Nordsø kunne ellers godt bruge et Johan Sverdrup-felt eller to. Produktionen af såvel gas som olie har toppet, og ifølge Energistyrelsens beregninger vil Danmark ikke længere være selvforsynet med de to fossile energikilder efter 2021 og 2023 henholdsvis. Dette estimat blev givet, før DONG Energy skød det store Hejre-felt til hjørne, hvilket blot understreger det efterår, som oliedanmark befinder sig i. På trods af, at Johan Sverdrup kunne gå under radaren så længe, er Jakob Thomasen skeptisk over for, om der kan ligge et storfund i Danmark og vente:

»Vi er rimelig sikre på, at de indlysende områder er blevet efterforsket. Vi er også sikre på, at der er olie andre steder, men Danmark er et meget mindre område en Norge og en anden historie. Men du kan ikke få en geologuddannet til at sige aldrig,« siger Jakob Thomasen.

Berlingske var inviteret til Norge af Maersk Oil

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen