Berlingske Business

Energibranchen rammer ny guldåre: Fjernvarme og køling

Eksport af fjernvarme og fjernkøling kan skabe milliardvækst og 2400 nye job frem mod 2025, viser ny analyse.

København: Et nyt gyldent eventyr tegner sig i horisonten for den danske energibranche: Eksport af systemer for fjernvarme og fjernkøling.

Virksomheder med ekspertise på området kan roligt finde ordrebøgerne frem, hvis det går, som en ny analyse forudser. Eksport af fjernvarme og fjernkøling vil skyde i vejret med hele 60 procent frem mod 2025 - fra nu 6,6 milliarder til 10,7 milliarder kroner.

Det bliver et kærkomment plaster på såret efter det kedelige vendepunkt i 2015 for den danske eksport af energiteknologi. Efter årevis med imponerende vækst faldt eksporten sidste år 3,9 procent.

Det forventede eksporteventyr vil kaste 2400 nye job af sig, hvis efterspørgslen skal klares, fortæller analysen, som Cowi har lavet for DI Energi, Dansk Fjernvarme, Fjernvarmeindustrien og Tænketanken Grøn Energi.

Det er ikke mindst klimaaftalen fra Paris i 2015 og en ny EU-strategi, der hjælper til. EU har som mål at drive CO2-udslippet 40 procent ned i 2030, set i forhold til 1990.

Få lande har så høj tilslutning til fjernvarme som Danmark med 65 procent af alle husstande. Det store hjemmemarked har givet danske virksomheder en enestående teknologisk viden, påpeger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

- Fjernvarmeløsninger vil kunne levere billig, effektiv og klimavenlig varme mange steder i Europa. Men potentialet er også enormt for fjernkøling, som vi kun lige er begyndt at etablere herhjemme, siger han.

Der er dog nogle rammevilkår og tilpasninger, der skal på plads, tilføjer han.

Rådgivningsvirksomheden Rambøll er i øjeblikket i gang med at udvikle fjernvarme og fjernkøling i Bridgeport på USA's østkyst. Selskabet venter sig en del af projektet, der ventes sat i gang i 2017, siger Thomas Rand, adm. direktør for energi i Rambøll.

- I USA bruger man oftest fjernvarme på universitets-campusser og kaserner, og man har traditionelt brugt damp til fjernvarme. Vi har været i USA gennem 10 år og prøvet at påvirke dem til at skifte til varmt vand som i Danmark, siger Thomas Rand.

- Det er langt billigere at etablere, fordi rørene ikke skal så dybt ned i jorden, og energiudnyttelsen er langt større, når man bruger varmt vand i stedet for damp, tilføjer han.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen