Berlingske Business
13:30Parkering i København kan blive billigere

DONGs el-kabler skifter navn til Radius

18BUSDongRadius.jpg
Knud Pedersen, underdirektør i DONG Energy Distribution, er ved at pakke de nye skilte til selskabet ud. Foto: Simon Læssøe

Der mangler gennemsigtighed på elmarkedet i forhold til skellet mellem monopol- og elhandelsselskaberne, lyder det fra DONG, og som en konsekvens skifter selskabet navn på sit monopolselskab til Radius.

Når morgenkaffen skal brygges, og du tænder for din stikkontakt, så kan du i dag selv bestemme, hvem der leverer strømmen. Men du kan ikke selv vælge, hvem der transporterer strømmen hen til dig. Elnettet i jorden er nemlig en monopolforretning, og bor du i Københavns-området, på Frederiksberg eller i Nordsjælland, er det DONG, der sidder på denne forretning. Det vil det også være fremover, men der vil ikke længere stå det samme navn på servicefolkenes biler og jakker, ligesom logoet på regningen ændres: For DONGs eldistributionsforretning skifter nemlig navn. Fra DONG til Radius med effekt fra 1. april 2016.

»Når man har et monopol, så skal man sørge for, at alle kunder bliver betjent på samme måde, uanset om de køber strøm hos den ene eller anden kommercielle leverandør. Med navneskiftet vil vi gerne sende et signal om, at kunderne kan regne med os, uagtet hvem de får deres strøm fra,« siger Knud Pedersen, der er underdirektør i DONG Energy Distribution – det kommende Radius.

24BBMmichael-vest.jpg

Navneskiftet til Radius har dog mere perspektiv, end at energiselskabet skal købe nyt brevpapir. For snart et år siden udgav Elreguleringsudvalget sit dybdegående eftersyn af elforsyningssektoren, og her var en af anbefalingerne, at monopolselskaber og elhandelsselskaber ikke bør dele identitet – som f.eks. navn og logo.

»Vi gør det nu, fordi vi kan se, at man kan skabe forvirring, hvis ikke man kan skelne mellem den ene og den anden type virksomhed. Vi kan godt se, at der er behov for at skabe større gennemsigtighed. For mange kunder kan det være meget svært at gennemskue, og så har vi som monopolvirksomhed også en forpligtigelse til at understøtte, at konkurrencen fungerer godt,« siger Knud Pedersen, der fortæller, at man i DONG har arbejdet på navneskiftet, siden Elreguleringsudvalgets anbefalinger kom.

En stor del af de gamle monopolselskaber har dog stadig et delvist identitetssammenfald i for eksempel navn eller logo, og det er problematisk, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.

»Det forvirrer forbrugerne, og det ødelægger ambitionerne om at skabe et dynamisk konkurrencemarked, og derfor er det positivt, at så stort et selskab som DONG ser fremtiden i øjnene og indretter sig, så forbrugerne kan gennemskue markedet. Det bør være et signal til andre selskaber om at komme på omgangshøjde,« siger Martin Salamon.

Den holdning møder genklang hos Landbrug og Fødevarer:

»Vi synes, det er en god idé, at DONG gør det. Der skal ikke være tvivl om, hvad der ligger hos et monopolselskab, og hvad der ligger hos handelsselskaber. For vores medlemmer handler det om gennemsigtighed, så man kan se, hvem man betaler til,« siger Jens Astrup Madsen, der er afdelingsleder for Miljø og Energi hos Landbrug og Fødevarer.

Hjort før fremlæggelse af Dong-papirer: Højeste bud vandt

Da anbefalingerne om logoadskillelse kom på bordet i december sidste år, var Dansk Energi ganske kritiske over for dem. Selv om DONG nu vælger at ændre navnet på sit monopolselskab, er adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, stadig af den samme holdning:

»Jeg mener, at anbefalingen om logomæssig adskillelse har et stærkt element af ideologi over sig. Der foreligger ingen analyse af omkostningerne ved det, og der er ingen, der ved, om det vil gavne forbrugerne. Virkeligheden er, at forbrugerne ikke vil kunne mærke det på prisen, for konkurrencen er benhård på elmarkedet. Vi savner helt fundamentalt en mere analytisk tilgang til det,« siger han.

DONG er medlem af såvel Dansk Energi som organisationen De Frie Energiselskaber, der i overvejende grad repræsenterer de nye spillere på elmarkedet, som ikke har et monopolselskab i koncernen. Her er direktør Jette Miller ligesom Landbrug og Fødevarer samt Forbrugerrådet positiv om navneadskillelsen i DONG:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det vil gavne og fremme det konkurrenceudsatte marked. For forbrugerne er det en kæmpe fordel, at de ved, hvem der sender breve til dem, og hvem de kommunikerer med,« siger Jette Miller.

Navneændringen til Radius træder i kraft den 1. april 2016.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen