Berlingske Business
17:42

DONG taber to milliarder på jysk spøgelsesfabrik

DONG
I Fredericia ligger en helt ny olieterminal, som har kostet DONG to milliarder kroner. Men pengene ser ud til at være tabt, for den danske energikoncern ved ikke længere, hvad den skal bruges til. (Foto: Michael Drost-Hansen)

I Fredericia ligger en helt ny olieterminal, som har kostet DONG to milliarder kroner. Men pengene ser ud til at være tabt, for den danske energikoncern ved ikke længere, hvad den skal bruges til.

Den 3. november 2014 var en god dag i Fredericia. Den store danske energikoncern DONG havde inviteret pressen til at se den enorme nye olieterminal i byen. Om få år ville olien strømme hertil fra det enorme Hejre-felt langt ude i Nordsøen, lød det glade budskab, mens DONG-direktører viste rundt.

DONG

Men halvandet år efter er området næsten forladt, og den store olieterminal vil sandsynligvis aldrig blive brugt. De to mia. kr., som det har kostet at opføre terminalen, ser ud til at være spildt, for den blev bygget til at modtage olie fra det engang så lovende danske Hejre-felt langt ude i Nordsøen – et felt der måske aldrig kommer til at producere olie.

Dongs olieforretning skal ud i voldsom fyringsrunde

I dag vil DONG ikke stille op til interview og fortæller om terminalen. Den danske energikoncerns presseafdelingen skriver dog i en mail til Berlingske, at DONG overvejer, hvad der skal ske med den to mia. kr. dyre terminal, som DONG stadig vil bygge færdig.

»Vi vurderer løbende alternative måder at bruge terminalen på, og så arbejder vi på at færdiggøre de sidste detaljer, så det er klart, når en eventuel ny bruger måtte melde sig. Vi forventer, at anlægget er helt færdigbygget i løbet af sommeren,« hedder det fra DONG.

Kilder vurderer dog over for Berlingske, at mulighederne for at finde noget andet til den specialiserede fabrik ser ud til at blive en svær opgave. Det vil DONG ikke forholde sig til, men oplyser, at der kan komme en mere konkret udmelding, når ejerne af DONG – med staten og Goldman Sachs i spidsen – senere vil melde om fremtiden for terminalen.

»Vi afventer analyser, som ejergruppen er i gang med, før vi kan udtale os om den fremtidige brug af anlægget,« skriver DONG i en mail.

Dong tjener faktisk stadig penge på olien ATP køber Dongaktier

Trist og ærgerligt

Oprindeligt var det planen, at den første olie fra Hejre-feltet 292 kilometer nordvest for Esbjerg skulle begynde at ankomme til Fredericia i 2017. Men allerede i slutningen af januar stod det klart, at noget var helt galt på oliefeltet. Selskabet måtte melde ud om en stor nedskrivning på 16 mia. kr. på grund af den lave oliepris og problemer på Hejre-feltet, som det hed dengang.

Og i marts besluttede DONG at opsige kontrakten med leverandørerne og lukke feltet i sin nuværende form. Det betyder nu, at olieterminalen i Fredericia kommer til at stå øde hen. Og i Fredericia er der ærgrelse over, at kæmpeprojektet ser ud til at være faldet til jorden.

Dongs olieforretning skal ud i voldsom fyringsrunde Dong beholde

»Det er trist, hvis terminalen ikke kommer i brug. Og naturligvis er det ærgerligt, hvis der også er tale om tab af arbejdspladser, og derfor håber vi i Fredericia, at terminalen kan blive anvendt til noget andet,« siger Pia Becker, pressechef i Fredericia Kommune.

Planen var, at terminalen skulle have 20 permanent ansatte medarbejdere, mens der i byggefasen har været op mod 250 medarbejdere ansat på projektet.

Ding dong

Men som det ser ud nu, kommer der ikke til at blive skabt arbejdspladser på terminalen. Et af problemerne er, at Hejres platform er blevet så tung, at den ikke kan løftes op på den bærende stålkonstruktion, der allerede er bygget ude i Nordsøen. Samtidig er der også tvivl om, hvorvidt konstruktionens ben kan bære de mange ekstra ton jern og stål.

Terminalen skal afhændes

Det er en situation, som kan få DONG til at kræve erstatning af to af de centrale leverandører – det franske ingeniørfirma Technip i Paris og det sydkoreanske værft Daewoo.

De store problemer på Hejre har også – som tidligere omtalt i Berlingske – fået den konsekvens, at A.P. Møller - Mærsk har opgivet planerne om at købe DONGs danske olieforretning. De to parter har forhandlet tæt om en handel, der ville åbne for, at DONG kunne markedsføres som en grøn virksomhed, når selskabet efter planen skal børsnoteres. Men her var det særligt værdi­sætningen af Hejre-feltet, som til sidst fik A.P. Møller - Mærsk og DONG til at afbryde forhandlingerne.

nkt

Planen er nu, at DONG på et tidspunkt skal sælge terminalen, fordi Folketinget som led i beslutningen om at børsnotere det statslige olie- og energiselskab har krævet, at de aktiviteter, der har national interesse, skal afhændes.

Dong beholder olieforretning

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen