Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

DONG og Siemens er snublende nær milliardsalg af specialrederi

27BUSPIX-M-LLESKIB-151729.jpg
A2Seas skibe er ved at være indhentet af den hastige udvikling indenfor vindmølleindustrien, idet de kun lige netop kan rejse tidens 220 meter høje havvindmøller. Foto: A2Sea

Års forsøg på at slippe af med specialrederiet A2Sea er nu meget tæt på at lykkes for ejerne – DONG Energy og Siemens Wind Power – erfarer Berlingske. Købere fra blandt andet Kina er stadig med i opløbet.

Det har længe været et uønsket barn i en sært sammenbragt familie. Det danske rederi A2Sea, der er specialiseret i at rejse store havvindmøller, ejes i fællesskab af DONG Energy og Siemens Windpower. Med skiftende styrke har de to ejere gennem længere tid villet af med A2Sea, som ikke længere har samme værdi for de to selskaber. Og nu skulle et salg så være lige oppe over, erfarer Berlingske.

Siden forsommeren har FIH Partners, der er specialister i virksomhedshandler, på vegne af DONG og Siemens arbejdet på at finde en ny ejer til A2Sea – de to selskaber har ejet rederiet siden 2009.

28BUSHenrik-Poulsen-160322.jpg

FIH fik opgaven, efter at Deutsche Bank tidligere var hyret til opgaven, som altså ikke lykkedes. Dengang strandede salgsbestræbelserne ifølge Berlingskes oplysninger på, at Siemens og DONG internt ikke kunne blive enige om den pris, de ville have for A2Sea. Siemens skulle dengang have været mest interesseret i at sælge rederiet, idet A2Seas fartøjer ikke længere kunne rejse de største Siemens-møller, og derfor skulle Siemens angiveligt have været mere villig til at fire på prisen, end DONG dengang var. Siden har DONG erkendt, at A2Sea ikke længere er en kerneaktivitet for energiselskabet, og derfor er DONG så blevet mere interesseret i at sælge uanset prisen.

Dette har banet vejen for den nye salgsproces, som kulminerede midt i februar med anden budrunde. Siden da har DONG og Siemens tygget på de endelige bud, og nu skulle DONG og Siemens så være meget tæt på at have valgt en køber.

Nedtagning af verdens første vindmøllepark "Vindeby"

Værdien af A2Sea under pres

Alt tyder på, at det bliver en industriel køber, altså et andet rederi, der køber A2Sea, oplyser flere kilder til Berlingske. De industrielle købere er mere interesserede end kapitalfonde. Blandt sandsynlige købere peger kilder på hollandske Vroon, belgiske Deme Group, norske Fred Olsen og britiske MPI Off­shore. Af mulige købere nævnes også flere kinesiske spillere, og især virksomheden ZPMC skulle have udvist interessere for A2Sea.

Ifølge Berlingskes kilder går DONG og Siemens efter en pris på 200-250 mio. dollar – ca. 1,4 til 1,72 mia. kr. – for A2Sea. Dette er bemærkelsesværdigt nok under A2Seas egen bogførte værdi af alene de tre fartøjer, som står bogført til cirka 1,8 mia. kr.

Stor fremgang til Dong Energy på vindmøllesiden Regeringen vil

Værdien af A2Sea er med andre ord under pres. Problemet for A2Sea er, at selskabets skibe ikke er fulgt med udviklingen i havvindmøllerne. I dag kan de kun lige netop håndtere de meget store havvindmøller, som er kommet på markedet de seneste år. Da DONG købte A2Sea, var møllernes totalhøjde på omkring 140 meter, mens de nye generationer af havvindmøller er så høje som 220 meter.

Disse møller kan A2Sea kun håndtere ved at sejle helt, helt tæt på møllerne, men her gør brugen af nye såkaldte jacket-fundamenter det vanskeligere at komme helt tæt på møllen. På den baggrund, påpeger flere, har A2Seas nuværende flåde ikke fremtiden foran sig i Europa.

A2Sea blev etableret i 2000, og i 2009 købte DONG Energy A2Sea for 700 millioner kroner af de to kapitalfonde Dansk Kapitalanlæg og Maj Invest Equity samt Clipper Projects. Året efter købte Siemens sin andel på 49 procent af aktierne.

Hverken A2Sea, DONG, Siemens eller FIH Partners ønsker at kommentere Berlingskes oplysninger om et snarligt salg.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen