Berlingske Business
14:49Falck opkøber det hele i colombiansk hospitalsselskab

DONG lider tredje nederlag i milliardstor manipulationssa­g

30BUSPix-DONG-164916.jpg
DONG Energy står foran en gigantisk regning efter tre nederlag i retten. Men DONG vil ikke umiddelbart give sig i den seneste sag om Elsams påståede manipulation og overvejer at gå videre med sagen trods afgørelsen i Sø- og Handelsretten tirsdag. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Energiselskabet Elsam, der nu er en del af DONG, manipulerede elpriserne i Vestdanmark, slog Sø- og Handelsretten tirsdag fast. Dermed har DONG lidt det tredje nederlag i Elsam-sagen, der potentielt kan koste energiselskabet milliarder. DONG fastholder dog sin uskyld og overvejer at anke.

Først sagde Konkurrencerådet det, så gentog Konkurrenceankenævnet det, og tirsdag slog Sø- og Handelsretten det så fast: Energiselskabet Elsam udnyttede sin dominerende position på elmarkedet i Vestdanmark til at manipulere elpriserne i 2005 og 2006. Dermed har DONG Energy, der fusionerede med Elsam i 2006, lidt sit tredje nederlag i sagen, og det kan potentielt koste energi­selskabet dyrt.

Sideløbende med den konkurrenceretslige tvist har 1.100 kunder i Elsam nemlig rejst et krav på 4,4 mia. kroner for de tab, som Elsams prismanipulation har kostet dem. Med renter er dette beløb steget til 7,735 mia. kroner i dag, og det er rigtigt mange penge for DONG, der i 2015 havde en driftsindtjening på lidt over 15 mia. kroner. Det enorme søgsmål er der endnu ikke taget stilling til, men Sø- og Handelsrettens kendelse underbygger, at den store gruppe af sagsøgere meget vel kan have noget at komme efter. På direktionsgangen hos elhandelsselskabet Energi Danmark, der leder søgsmålet, var direktør Jørgen Holm Westergaard også ganske godt tilfreds med Sø- og Handelsrettens dom:

»Sagens udfald er som forventet, men det er selvfølgelig rart at se på skrift. Det er nogle klokkeklare afgørelser, der er kommet, og mon ikke den erkendelse også snart kommer fra modpartens bord,« siger han.

Overvejer anke

Noget tyder dog på, at Jørgen Holm Westergaard må tøjle den forventning et stykke tid endnu. Hos DONG Energy er man på trods af de tre domme fortsat uenig i, at Elsam skulle have manipuleret elpriserne. Thomas Dalsgaard, der er medlem af koncernledelsen i DONG og chef for energivirksomhedens kraftværker, mener, at DONG har påvist en række fejl og mangler i konkurrencemyndighedernes analyser, at Elsam har overholdt en daværende aftale med konkurrencemyndighederne vedrørende indberetning af elpriser, og at man endelig har haft større omkostninger end de – i konkurrencemyndighedernes øjne – manipulerede priser kunne dække.

»Med andre ord er priserne lavere end omkostningerne, og så har vi svært ved at se, at priserne skulle være urimeligt høje,« siger Thomas Dalsgaard.

Nu har I tabt i konkurrenceregi to gange og en gang hos en domstol. Hvorfor ikke bare læse skriften på væggen?

»Fordi vi stadig mener, at vi har ret. Vi mener ikke, at Elsam har overtrådt konkurrencereglerne, og det ændrer den her sag ikke ved.«

FILE DENMARK ECONOMY DONG ENERGY

Præcis hvor lidt, DONG mener, der er at komme efter, kan man aflæse i deres regnskab. Her har selskabet afsat 298 mio. kroner plus renter til at dække Elsam-sagen – et beløb, der er milevidt fra de 4,4 mia. kroner, som de 1.100 elkunder mener at have betalt for meget.

»Set fra vores side har sagsøgerne ikke fremlagt nogen form for tilstrækkelig dokumentation for deres krav, og de har ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at de har lidt et tab. Derfor er det ikke et tal, vi på nogen måde kan genkende eller anerkender. De 298 mio. kroner er vi heller ikke enige i, men det er nu engang det tal, som Konkurrencemyndighederne i sin tid har regnet sig frem til som det potentielle tab, hvis Elsam havde misbrugt sin stilling i markedet. Så derfor har vi af forsigtighedshensyn valgt at hensætte det tal,« siger Thomas Dalsgaard.

Aftaler i kulissen

Elsam-sagen er meget teknisk og meget kompliceret. Dommen fra Sø- og Handelsretten alene er på over 500 sider, og det har taget et rekordstort antal retsdage at behandle sagen.

Det er meget vanskeligt for investorer at beregne, hvor stor effekten af en tabt Elsam-sag kan have på DONG, men sikkert er det, at Energi Danmarks krav ikke er det eneste i kulissen. DONG Energy har nemlig indgået såkaldte suspensionsaftaler med flere grupper af virksomheder, som mener at have lidt tab som følge af Elsams prisfremfærd.

Dong får mindre overskud i and

Disse aftaler indebærer, at forældelsesfristen er blevet ophævet, og derfor vil der kunne komme flere krav fra denne gruppe af selskaber.

Hvor stort, kravet bliver, er uklart, men DONG skrev i sit børsprospekt, at en virksomhed påstår at have lidt et tab på 302 mio. kroner, men at energiselskabet ellers ikke er blevet præsenteret for yderligere krav.

DONG kan anke Sø- og Handelsrettens afgørelse frem til 27. september.

Enhedslisten håber Rigsrevisionen tager Dong-salg op

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen