Berlingske Business

Dong Energy etablerer kontor i Boston til offshore-satsning

dong
Foto:

Dong Energy, der i starten af april annoncerede købet af rettighederne til et havvindmølleprojekt ud for Massachusetts' kyst, etablerer nu et kontor i Boston.

Første mand på kontoret bliver Thomas Brostrøm, der er udpeget som chef for selskabets nordamerikanske satsning.

- Jeg tager derover som første mand og tager to-tre folk med mig. Derudover skal vi have fundet nogle lokale folk, der har det lokale kendskab og den amerikanske identitet. I første omgang handler det om at komme til at forstå projektet bedre, siger Thomas Brostrøm til Ritzau Finans under en vindmøllekonference i Orlando i Florida.

19BUSEnergibesparel-1.jpg

Han regner med, at kontoret i løbet af de næste seks-ni måneder vil komme til at bestå af syv-ti medarbejdere.

- Det er sådan nok til at kunne se tingene an. Det er et andet marked, og det skal vi lære, og det er også vigtigt, at vi får den amerikanske identitet ind i det. Vi har behov for nogen, der kender hele det politiske system og offshore-vind herovre. Sådan nogle folk kigger vi efter herovre, ligesom vi gjorde i London, da vi startede op der for ti år siden, siger Thomas Brostrøm.

Dong kommer i starten blandt andet til at arbejde meget med stakeholder-delen for at finde ud af, hvem det skal i dialog med, hvilket gælder alt fra fiskere til forskellige myndigheder.

I forhold til pejlemærker fremadrettet peger Brostrøm på vedtagelsen i Massachusetts af den energilov, der i øjeblikket ligger som udkast. Den, vurderer han, har en tidshorisont til vedtagelse i andet halvår 2016, hvilket vil være grundlaget for, at der kan bygges noget.

Vi har selvfølgelig behov for, at der er et incitament til stede. Derudover er pipeline vigtig, for vi kommer jo ikke herover for kun at bygge et enkelt projekt, vi skal kunne se noget længere nede af vejen. Det er også det, der ligger i det her udkast til lovgivning på energiområdet, siger Thomas Brostrøm.

16BUSEnergibesparel-2.jpg

Under forudsætning af at der kommer et fornuftigt regulatorisk fundament i slutningen af 2016 vurderer Dong-chefen, at selskabet kan have møller i vandet i starten af 2020'erne.

- Så 2020-2022 er sådan noget, der ville være realistisk. Vi tænker minimum 350 til 400 megawatt, og vi vil gerne have det dobbelte af det, for det er der, hvor vi mener, at projektet kan laves til den bedste pris. Men kan man få omkring 350-400 megawatt, så er det også en god start, siger Thomas Brostrøm.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen