Berlingske Business

De loyale kunder betaler for rabatten i energiselskab

08BUSHoejspaendingsmaster.jpg
Loyale kunder risikerer at komme til at betale for et særligt rabatsystem, som Trefor har udarbejdet. Elselskabet Trefor skal mødes med Energitilsynet for at drøfte rabatten i begyndelsen af juni. Arkivfoto: Torben Klint

Elselskab ville give en halv milliard i rabat til sine loyale kunder, men det eneste, de loyale kunder kan være sikre på at få, er regningen for rabatten. Forbrugerjurist og konkurrenter raser.

Energiselskabet Trefor annoncerede for tre uger siden, at man ville give sine »loyale« kunder en klækkelig rabat på knap og nap en halv milliard kroner. Men rabatten er skruet sådan sammen, at kunder, der er skiftet væk fra Trefor, også får del i rabatten. Kunderne i de andre selskaber kan dog glæde sig over, at de ikke kommer til at hænge på regningen. Den finansieres nemlig ene og alene gennem Trefors loyale kunder.

Trefor giver nemlig rabatten gennem sit koncernforbundne elnetmonopol, men finansierer den gennem sine kommercielle aktiviteter.

Det vækker stor undren hos forbrugerjurist Morten Sinding, stifter af den uafhængige indkøbsforening El-forbundet.dk, der i dag repræsenterer mere end 25.000 medlemmer.

»Forbrugerne bliver de store tabere. I og med, at man tager pengene fra den frie konkurrence, bliver det dyrere for de elkunder, der er loyale over for Trefor,« siger Morten Sinding.

»I praksis vil du se en situation, hvor de kunder, der er skiftet fra Trefor, får en billigere elregning for de loyale Trefor-kunders penge.«

ovn

Penge til monopolet

Trefor er som en række andre energiselskaber i Danmark et produkt af det gamle elmonopol, der har skabt en række koncerner med både selskaber for elnettet og elsalget. Netselskaberne håndterer pædagogisk sagt de veje, som strømmen kører på, mens elselskaberne sælger strømmen ad disse veje. Elkunderne kan ikke selv vælge, hvilket netselskab de bruger, men de kan vælge, hvilken elleverandør de bruger. Lidt ligesom togkunder frit kan vælge mellem Arriva og DSB på nogle strækninger, men altid kører på Banedanmarks spor. Trefors net dækker det jysk-fynske trekantsområde.

Den halve milliard, som Trefor giver i rabat, er todelt. Den består af nedsættelser på både betalingsgebyret samt abonnementet på net. Sidstnævnte rabat gives over netselskabet, hvor kunderne altså ikke har anden mulighed end at være loyale over for Trefor, fordi det er et monopol. Men Trefor har som ovenfor nævnt valgt at finansiere sin rabat gennem de kommercielle aktiviteter, hvor kunder selv kan vælge elleverandør. Hvis man har været illoyal over for Trefor og skiftet til en anden leverandør af el som f.eks. DONG, bidrager ens elregningskroner ikke til rabatten. Hvis man derimod har været loyal over for Trefor og blevet i den konkurrenceudsatte del af selskabet,9går noget af ens elregning til at finansiere rabatten. Begge typer kunder får dog del i rabatten, så længe de bor inden for Trefors netområde. Og det har én klokkeklar konsekvens, mener Morten Sinding fra El-forbundet.dk.

»Prisen bliver dyrere på el i Trefor-området. Der er ikke andre til at betale regningen,« siger Morten Sinding.

WE

Ingen kommentar

Efter at Berlingske har rettet henvendelse om finansieringen af prisnedsættelsen, er pressemeddelelsen på Trefors hjemmeside blevet ændret, så afsnittet om finansiering ikke længere fremgår. Berlingske Business er dog i besiddelse af originalen, der så sent som i forrige uge var tilgængelig på Trefors hjemmeside.

Berlingske har spurgt Trefor, hvorfor pressemeddelelsen er blevet ændret. Her svarer energiselskabet, at »nogen« vil misbruge meddelelsen til at fordreje deres gode budskab om rabatten, og derfor har man lavet budskabet på en anden måde.

Trefor skal dog stadig mødes med Energitilsynet om rabatten i begyndelsen af juni.

Selskabet afviser i øvrigt, at meddelelsen er blevet ændret, fordi Berlingske har henvendt sig. Trefor ønsker i øvrigt ikke at kommentere deres prisnedsættelser, hvor stor en del af den halve milliard der gives i abonnementsrabat, eller hvor mange kunder der påvirkes.

Klage fra konkurrenter

Hos brancheforeningen De Frie Elselskaber, hvis medlemmer tæller en række nye elselskaber men også giganten DONG Energy, er man så fortørnede over Trefors rabatstruktur, at man har valgt at indklage selskabet:

»Der ligger nu klagesager både hos Forbrugerombudsmanden og Energitilsynet over den kommunikation, som Trefor har været afsender på. At være monopol forpligter, og de forpligtelser har Trefor svigtet. Trefor svigter både egne og andres kunder – og de svigter fundamentet for konkurrencen på elmarkedet, nemlig at kommunikere klart, tydeligt og loyalt i forhold til gældende lovgivning,« siger direktør i De Frie Elselskaber, Jette Miller.

Efter det frie elvalg blev indført er det også muligt for selskaber at have kunder uden for deres netområde. Det vil sige, at Trefor som elhandler kan have kunder fra Gedser til Skagen. Disse kunder betaler til Trefors kommercielle aktiviteter, og dermed er det også deres indbetalinger, der bruges til at finansiere prisnedsættelsen. Men da kunderne ikke bor i netområdet, får de sandsynligvis ikke del af rabatten, som Trefors netselskab uddeler.

Berlingske har spurgt Trefor, hvor stor en del af rabatten som kunder uden for netområdet vil få del i, men Trefor ønsker som ovenfor nævnt ikke at kommentere på rabatten.

Tavsheden i Trefor skyldes, siger selskabet, at man stadig venter på at få rabatten endeligt godkendt af Skat og Energitilsynet.

11BUSElmaster.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen