Berlingske Business
09:07Danske aktier åbner i minus

Danske vindkæmper i fælles front: Vi risikerer at miste vores førerposition

26BUSAnders-184612.jpg
Anders Rendtorff. marketings- og kommunikationsdirektør i Vestas. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Vindmøllegiganterne Vestas og Siemens ser med stigende uro på den retning, som dansk energipolitik anno 2016 er ved at tage. For meget usikkerhed om indgåede forlig og den politiske kurs truer med at koste Danmark sin førerposition inden for vindenergi, lyder det.

Forleden løftede Vestas sløret for sin seneste innovation: en vindmølle med fire rotorer. Den er udtænkt hos Vestas i Aarhus, produceret i Nakskov, udviklet sammen med DTU, og bliver sat op på en testplads ved Roskilde.

Marketings- og kommunikationsdirektør hos Vestas, Anders Monrad Rendtorff, fremhæver den nye mølle som et skoleeksempel på den velkendte klynge af kompetencer, som Danmark har inden for mølleindustrien. »Vindens Silicon Valley«, som han kalder det: En global styrkeposition, som beskæftiger 28.676 personer, skaber eksport for over 50 mia. kroner, og har gjort Danmark til et varemærke, som Vestas kan kapitalisere stærkt på, når man skal sælge møller på nye markeder.

Vindmøller

Hos Siemens Wind Power, der har 7.000 ansatte i Danmark, oplever offshore-direktør Michael Hannibal det samme. At Danmark med sit ry som foregangsland åbner døre på eksportmarkedet.

Men hos begge de danske vindkæmper er man bekymrede for, om Danmark kan bibeholde denne førerposition, når man tager de seneste års kurs inden for grøn energi i betragtning.

»Danmark er nummer ét, men slækker vi for meget på ambitionerne, så er det ret let at blive nummer to eller tre. Og som vi lidt populært siger, så er der ingen, der gider snakke med nummer to og tre. Vi skal være nummer ét for at blive taget alvorligt,« siger Anders Monrad Rendtorff fra Vestas. »Vi skal passe på, at vi ikke mister gode kort på hånden, og derfor mener vi også, at det er unødvendigt og uproduktivt, at der er så stor usikkerhed om rammevilkårene. Det er aldeles ugunstigt for kommende investeringer, hvis der er for stor usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på forlig og på den politiske retning.«

Lars Christian Lilleholt

Den udlægning kan Michael Hannibal nikke genkendende til. Siemens Wind Power er allerede blevet kontaktet af flere af deres kunder, som er uforstående over for de politiske vinde i Danmark.

Signalforvirring

»Vi er verdens førende, og det er da underligt, hvis ikke man vil blive ved med at være verdens førende. Den position står og falder ikke med et enkelt projekt, men den politiske signalforvirring fra Danmark som foregangsland skaber usikkerhed om kommende investeringer – særligt i hele konteksten af COP21-aftalen. Den forvirring er ikke gavnlig,« siger Michael Hannibal.

Danmark er nummer ét, men slækker vi for meget på ambitionerne, så er det ret let at blive nummer to eller tre.

Anders Monrad Rendtorff, Marketings- og kommunikationsdirektør hos Vestas
DEL CITAT

Hverken Anders Monrad Rendtorff eller Michael Hannibal sætter konkret navne på de tiltag, som, vindkæmperne mener rokker båden. Men bredt i energidanmark har der været utilfredshed med en række politiske tiltag under den nuværende såvel som den foregående regering. Senest har vindmøllesektoren angrebet klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt, efter at han i Berlingske pegede på kystnære vindmøller som et muligt offer for at balancere udgifterne til grøn strøm. Det er den slags usikkerhed om allerede vedtagne projekter, som Michael Hannibal fra Siemens advarer imod:

»Der er selskaber, der på baggrund af energiaftalen fra 2012 har investeret adskillige millioner i at udvikle deres bud på projekter i Danmark. Hvis disse projekter bliver aflyst og udskudt, så kan det godt tænkes, at de overvejer andre steder med mere stabilitet til deres investeringer,« siger Michael Hannibal.

RUSSIA-OIL/CUTS-PROPOSALS

Lilleholts udmelding om de kystnære vindmøller er dog blot den seneste i rækken af gnidninger mellem den vindmølleindustrien og Christiansborg: I 2014 under SR-regeringen blev havvindmølleparken Kriegers Flak udskudt med to år, og blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, har så sent som for en måned siden talt for at droppe parken eller udskyde den igen. Den nuværende regering har luftet ideen om at genåbne energiforliget, fordi regningen til PSOen, der er elkundernes bidrag til den grønne energi, er blevet for høj. Den vil ifølge Energistyrelsen lande på 69,2 mia. kr. mellem 2016-2025.

»Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er let at være regering. Og jeg kan godt forstå, at man hele tiden skal veje langsigtede investeringer op mod, hvor man kan hente penge nu og her. Derfor kan der altid være justeringer i tingene, men usikkerheden kan vi ikke lide, og derfor kan du også høre mig mane til besindighed, inden vi kaster gode kort af hånden,« siger Anders Monrad Rendtorff, der på spørgsmålet om, hvorvidt stolen vakler under Danmarks førerposition, kort og godt svarer:

»Ja, det gør den. Vi er en forretning, og det går rigtig godt for os, fordi vi har haft nogle gode forudsætninger i Danmark. Omvendt går det også godt for Danmark, når det går godt for Vestas, og den logik vil vi gerne fastholde ud fra den simple iagttagelse, at ingen gider høre på nummer to.«

energi

Landvind er kørt

Spørgsmålet er, hvor meget en regering i et landet med 5,7 mio. indbyggere kan gøre for at bibeholde en verdensførende industriklynge. Alene i 2015 installerede Kina 30 gigawatt (GW) vindmøller, til sammenligning er der de seneste 11 år installeret 2,3 GW nye vindmøller i Danmark. Og med den slags udvidelser i udlandet kan regering hverken gøre fra eller til for at bevare Danmarks position som nummer ét på viden om landvindmøller, mener professor på Aalborg Universitet og forfatter til flere rapporter om vindmølleindustrien Poul Houman Andersen. Til gengæld er der stadig muligheder på havvindmølleområdet.

»Der, hvor man kan tale om et reelt problem, er omkring havvindmøller. På landvindmøller er vi ved at sakke bagud, men på havet har vi i Danmark stadig en klar førerposition. Jeg kunne godt have den holdning, at vi ikke bruger nok ressourcer på at opbygge det område, for når havvindmøller har overvundet deres børnesygdomme, bliver de det næste store vækstområde.«

RB PLUS Vi er på vej mod vindmøller af gigaformat Vestas

En af de politikere, der har talt hårdest imod flere storstilede vindprojekter til havs, er Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker. Han er ikke uforstående over for de to vindgiganteres kritik, men at den politiske dagsorden kan skifte, er en risiko, som man må leve med, siger han:

»Jeg kan ikke benægte, at diskussionen, om man skal justere kursen, er til stede. Og jeg kan godt forstå, at man som vindmølleproducent helst var den foruden. Men det er et vilkår, når man er i en branche, der lever af offentlige penge, så må man også finde sig i, at man er en del af den politiske diskussion,« siger Mikkel Dencker: »Mange af de forudsætninger, som energiaftalen bygger på, har vist sig ikke at holde. Og når økonomien ikke længere passer, så mener jeg, det er fuldt ud berettiget, at man justerer.«

Hos Socialdemokraterne sidder energiordfører Jens Joel dog med den samme frygt som Siemens og Vestas: at Danmark mister sin førertrøje.

»Vi risikerer at spilde det forarbejde, som vi har lavet. Vi har over 30 år skabt os en førerposition på dette område, og med COP21 blev de grønne investeringer skudt i gang, så nu kører feltet, vi holder forrest, og så skal vi ikke risikere at sakke bagud,« siger Jens Joel.

Vindenergi

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen