Berlingske Business

Danske generaler skal udkæmpe slaget om havvinden

Dong sælger andel i stor havmøllepark i Tyskland
Overskrift
Foto:
1
Overskrift
Michael Hannibal, CEO Siemens Wind Power Offshore Division. Foto:
2
Overskrift
MHI Vestas' Jens Tommerup. Foto:
3
Overskrift
Anders Søe-Jensen, chef for Alstoms off-shoredivision. Foto:
4
Overskrift
Andreas Nauen (CEO) i Senvio SE. Foto:
5
Overskrift
Lars Rytter, chief operation officer (COO) i Senvion. Foto:

Mens en svensker og en tysker nu sætter retningen for Vestas og Siemens, er havvindmøllesektorens fem mastodonter domineret af danske direktører. Markedet ventes at blive tredoblet på bare fem år, men analytikerne er enige: Havet er ikke stort nok til dem alle.

Kampen om markedet for havvindmøller bliver hård, dyr og på dansk. Efter en opsigtsvækkende konsolideringsrunde blandt en række vindmølleproducenter står fire reelle udfordrere til Siemens’ stærke dominans på havvindmøller nu tilbage: MHI Vestas, Senvion, Alstom og Adwin.

De fire selskaber har mellem hinanden dansk, tysk, fransk, amerikansk, japansk og indisk ophav. Men når de fem konkurrenter mødes i buddet på havvinden, kan de meget vel tale dansk med hinanden. På trods af det store rykind af udlændinge i såvel Vestas som Siemens er topdirektørerne blandt havvindmøllekæmperne stadig overvejende fra Danmark.

Helveg vil firedoble vindmøller på havet Dong sælger andel i

MHI Vestas, Siemens og Alstom har alle danske direktører for offshore-divisionerne, mens Senvion har tyskfødte, men dansk­talende Andreas Nauen i direktørstolen. Kun Adwin kan sige sig helt fri for det rød-hvide præg.

»Det skal ikke lyde højtideligt, men det er Danmark, der har opfundet offshore-vind, og det er os, der har gjort os alle de teknologiske erfaringer ind til nu. På havene er 90 procent af turbinerne danske, så hvis man skal have seriøs erfaring ind, er det svært at komme uden om danskere,« siger Jan Hylleberg, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien.

Danmark overså milliardgevinst ved Dong-salg

Havet har længe været udset til den næste arena, hvor den efterhånden 35 år gamle branche skal skrabe penge ind til aktionærerne. Det globale vindagentur GWEC publicerede i sidste uge en rapport, der spåede, at markedet for havvindmøller vil blive tredoblet frem mod 2020. En påstand, der i øvrigt bakkes op af konsulenthuset Make Consulting. Siemens sidder for øjeblikket på 65 pct. af markedet og vil blive presset af flere af de nye spillere. Men meddelelsen fra to af verdens førende vindmøllekonsulenter er klar: Nogle af de danske generaler må lade topstillingen i kampen om havvindmarkedet.

»Der vil helt bestemt blive en skarp konkurrence mellem MHI Vestas og Siemens. Spørgsmålet er, hvor mange flere spillere, der er plads til på markedet. Jeg tror godt, at man kan se et par andre aktører gøre sig gældende, men der bliver højest en fire-fem spillere samlet,« siger Michael Guldbrandtsen, der er seniorkonsulent hos Make Consulting.

På blot et år har havvindmøllebranchen set flere nye joint ventures mellem kapitalstærke partnere og vindmøllevirksomheder, der har teknologien. Siemens er allerede begge dele, og de mange samarbejder skal ses i lyset af tyskernes dominans, vurderer Feng Shao fra FTI Consulting. Han tror dog heller ikke, at der er marked nok til alle.

»De to leverandører, der vil forblive de største, er Siemens og MHI Vestas. De har den største erfaring, og de har de stærkeste forbindelser til udviklerne,« siger Feng Shao.

»Senvion og Adwin vil også få markedsandele, men vi vil generelt se, at de stærke bliver stærkere inden for offshore.«

GS

Og det bliver altså fire dansktalende direktører, der overvejende skal kæmpe denne kamp. Alle har de fået deres vindmølleopvækst i Danmark, inden de drog til udlandet. To i Siemens, to i Vestas.

Med den nationale stolthed, der er omkring vindmøller, kunne man godt få tanken, at nogle ville se det at arbejde på et udenlandsk selskab som noget mindre end at arbejde for de gamle danske. Men sådan er det ikke, forklarer Ib Konrad Jensen, der er forfatter til bogen »Mænd i modvind«, som skildrer den danske vindmøllebranches liv fra fødsel til nye tider. Han fortæller, at danskernes topjob internationalt aldrig er blevet set på som erhvervsfaneflugt:

»Jeg er aldrig stødt på nogen knurren om det i branchen. Man ser dem ikke som overløbere. Man er tværtimod stolt over, at de kommer herfra. Tidligere var det internationale ikke noget, man skænkede en tanke. Man var jo bare dem, man var. Det er først med Runevad, at vi har fået udlændinge ind i et dansk selskab,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen