Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Danmarks olie fylder 50 år i en turbulent tid

For 50 år siden blev den første olie fundet i Nordsøen. Siden er Nordsøolien gået fra småt til stort og står nu i en skarpeste brydningstid i 25 år.

Historien om den danske Nordsøolie er mere farverig, end man umiddelbart skulle tro. Den starter med 30 års ørkentørre olieboringer, udbygges til langt over selvforsyningsniveau og står nu over for den måske største brydningstid siden slutningen af 80erne.

Men den største enkeltbegivenhed, der bragte Danmark ind i gruppen af olienationer, fandt sted et godt stykke ude i Nordsøen, hvor det lejede skib GLOMAR lV borede ned i kalklagene under havbunden og for første gang fandt olie på dansk jord. Denne vigtige boring fejrer i dag 50 års jubilæum.

Artiklen fortsætter under billedet
GlomarIV
Boreskibet Glomar IV blevet lejet ind til at bore efter den første olie i det, der i dag er Kraka-feltet i Nordsøen. (Foto: Maersk Oil)

Forud var der gået flere turbulente år, hvor en amerikaner ved navn Frederick Ravlins allerede inden 2. verdenskrig havde fået rettighederne til at bore efter olie i Danmark. Det havde han ganske spektakulært fået ved at forfalske en saltkerne, som gav indtrykket af, at der var olie i Danmark. Men der skulle gå mange skuffende år, før det blev bevist.

Maersk Oil mister stor oliekontrakt i Qatar

Det amerikanske olieselskab Gulf Oil, der på daværende tidspunkt var en af verdens største virksomheder, overtog rettigheder til den danske undergrund i håbet om, at føromtalte saltprøve indeholdte nøglen til den danske olierigdom. Gulf Oil borede og borede, og senere borede amerikanske Esso også, men resultatet var det samme for begge amerikanere - boringerne var knastørre.

I Danmark var man så småt begyndt at indstille sig på, at oliedrømmen aldrig ville blive til virkelighed. Men i det nordlige Tyskland fandt Deutsche Erdöl AG nogle jordlag, der tydede på, at der kunne være olie i undergrunden. Tyskerne tog kontakt til den danske regering for at få lov til at bore i Danmark og særligt i Sønderjylland, men man stødte hurtigt på problemer med at få koncessionen.

Artiklen fortsætter under billedet
ME
Borebisser om bord på platformen Mærsk Explorer, der er ved at skifte boret. Billedet menes af være fra 1967. Foto : Scanpix

Efter Anden Verdenskrig havde mange det nemlig skidt med, at et tysk selskab skulle bore Danmarks potentielle olieressourcer op. Én af modstanderne var skibsrederen A.P. Møller, der skrev til statsminister Viggo Kampmann og tilbød af den lyseblå shipping-koncern kunne overtage rettighederne, hvis det ville holde tyskerne ude.

Der har været spekuleret mangt og meget i, om A.P. Møller overtog rettighederne til Nordsøolien af økonomiske eller af nationale hensyn. Skal man tro Morten Hahn Pedersen, der har fin-trawlet den danske oliehistorie i en ny bog om Maersk Oil, så vejede sidstnævnte højest.

Bus_top_2

»Jeg har været igennem hans forretningssammensætning, og jeg kan konstatere, at der ikke har været noget økonomisk fornuftigt i at overtage rettighederne i Danmark. Når A.P. Møller sagde, at motivationen var af nationale grunde, så var det sandt,« forklarer Morten Hahn Pedersen, der netop har udgivet bogen »Maersk Olie og Gas - Fra danske til internationale operationer«.

Artiklen fortsætter under billedet
PH og MMM
1. august 1972: Prins Henrik åbner for hanerne til den første danske nordsøolie, der blev sejlet i land. I dag transporteres olien gennem rørledninger ind til raffinaderierne på land. Her sammen med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Foto : JOHN STÆHR

Efter det enorme gasfund i hollandske Gronningen i 1959 åbnede man øjnene for, at der måske kunne være olie i Nordsøen og ikke bare i landområderne i Sønderjylland. A.P. Møller anede kort fortalt ikke, hvordan man skulle efterforske og producere olie, og derfor grundlagde man Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med Gulf Oil og Shell.

I 1966 stødte man så på kulbrinter i det, der i dag er kendt som Kraka-feltet. På grund af territorialstridigheder med Tyskland fik udviklingen hurtigt frat på, og i 1972 blev den første olie i Danmark produceret. Dog ikke fra Kraka, men fra det nærtliggende og væsentligt større Dan-felt.

Sidenhen har den danske oliesektor udviklede sig støt. Indtil videre er der produceret 414 mio. kubikmeter olie og 168 mia. normalkubikmeter olie i Nordsøen, hvilket har bidraget med over 400 mia. kroner i den danske statskasse. Den omvendte oliekrise i slutningen af 80erne satte olieselskaberne under stort pres, men med introduceringen af de såkaldte horisontale boringer og vandinjektion formåede man at presse væsentligt mere olie ud af Nordsøen end hidtil. Dermed kom olieselskaberne dengang i 80erne omkring de lave oliepriser ved slet og ret at producere mere, og den øvelse forsøger man på mange måder at gentage i dag.

Artiklen fortsætter under billedet
KF
Den mangeårige direktør i Maersk Oil, Kjeld Fjeldgaard, får i dag en stor del af æren for, at Nordsøolien indvindes så effektivt, som den gør. Fjeldgaard gik bort i 2007. Foto : -

Olieprisen faldt temmelig markant tilbage i 2014, og den ligger stadig på omkring 50 dollar tønden mod over 100 dollar for lidt over to år siden. Samtidigt begynder den aldrende infrastruktur at volde problemer og særligt Tyra-platformen, der er begyndt at synke i havbunden står ved en skille, og den bliver taget ned, hvis ikke der er fundet en holdbar løsning inden årsskiftet, har Maersk Oil tidligere meddelt.

30BUS1SEKTION-101526.jpg

Desuden begynder Oliedanmark at ane enden på Nordsøeventyret i horisonten. Energistyrelsen offentliggjort i sidste uge en opgørelse, der viste, at olieproduktionen forventes at stoppe i år 2047, mens gassen vil stoppe fem år senere. Der er dog stadig store mængder olie tilbage i Nordsøen: Rundt regnet en tredjedel af den tilgængelige olie er endnu ikke produceret.

Disse mængder skal op og helst også mere til, mener man i Maersk Oil, der er langt den største operatør i den danske del af Nordsøen. Og der er gode penge i den ambition, hvis indvendingsgraden på Halfdan-feltet, der er det pt. højstproducerende danske oliefelt, kan øges med bare én procent, har det en værdi af fem mia. kroner.

»Vi skal passe på med at lade os begrænse. Vi sætter store håb til innovation, og hvad den kan give os. Vi udvikler hele tiden, og forhåbentligt kan der være nye teknologier, som vi ikke har tænkt over, og som kan gøre en betydelig forskel," siger Maersk Oils danske landechef Martin Rune Pedersen. "Der er stadig betydelige mængder olie og gas i Nordsøen, men det er mere vanskeligt at hente. Det er mere marginale felter, men der er stadig stor værdi i det.«

Artiklen fortsætter under billedet
Halfdan
Sådan ser de moderne olieplatforme i Nordsøen ud. På billedet er det Halfdan-feltet, der trådte i produktion i 1999. Billedet er fra 2012. Foto : CLAUS FISKER

For at få de betydelige mængder olie op, har DUC skudt én mia. kr. i et forsknings- og teknologi center på DTU, som skal finde nye løsninger til Nordsøen. Danish Hydrocarbon Research and Technology Center er et partnerskab med DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og GEUS. Her sidder den tidligere Maersk-direktør Bo Cerup-Simonsen i direktørstolen.

30BUSPix-Jakob-Thomasen-185.jpg

»Der er rigtig mange områder, hvor vi ikke kan hamle op med eksisterende leverandører i olieindustrien. Men der er også nogle særlige, danske problemstilling, som er for små til, at den globale industri rigtig interesserer sig for dem," siger Bo Cerup-Simonsen, "Der er nogle ting, der er naturligt danske, og der er områder hvor vi har særlige styrker – alt i alt bliver vores fokus der, hvor vi kan gøre en forskel for olie/gas-indvindingen.«

Nogle af teknologierne, som DTU sidder og arbejder med nu, omfatter blandt andet at finde en måde, hvorpå olien lettere slipper reservoirstenen i undergrunden. Desuden kigger man blandt andet på nye måder at bryde kalken i undergrunden med vandtryk, hvordan man kan få produceret olien i den dybere del af Halfdan-feltet, og hvordan man i det hele taget bedre kan forstå olien helt fra felt-skala ned til mikroskop-niveau.

»Jeg tror ikke, der findes industrielle problemstillinger, hvor værdiskabelse hænger så direkte sammen med teknologisk kompetence. Denne industris teknologi og behov for forskning og udvikling er helt oppe i Superligaen. Hvor meget olie, man kan få op, bestemmes af mekanismer fra mikrometerskala til kilometerskala – og der er en mangfoldighed af mekanismer, der bestemmer, hvor godt hele produktionssystemet til syvende og sidst fungerer. Det er meget regnetungt, - ja, det er i bund og grund uendeligt regnetungt,« siger Bo Cerup-Simonsen.

Artiklen fortsætter under billedet
BCS
Bo Cerup-Simonsen, der er chef for Center for Olie og Gas DTU. Foto : Jonas Skovbjerg Fogh

I slutningen af 80erne, da Nordsøolien fejrede 25 års-jubilæum, skabte ny teknologi en ny guldalder - og spørgsmålet er, om DTU nu sidder med kort på hånden, der kan gentage det nummer. Med den nuværende teknologi bliver 72 procent af olien liggende i undergrunen, når olieeventyret et slut, så spillerummet er der i hvert fald.

»Jeg føler mig sikker på, at vi hele tiden kan optimere vores indvending, men jeg tror ikke, jeg vil udtale mig alt for skråsikkert om, hvorvidt der kan komme en decideret game changer,« lyder det fra Martin Rune Pedersen.

På den måde har problemstillingen ændret sig noget, siden man i tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor man borede tørt gang på gang på gang og ikke vidste om olien var der. I dag ved man, at den er der, men udfordringen er at få den op, og her skal der ny teknologi til, hvis Nordsøolien vil gøre sig håb om at blive 100.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen