Berlingske Business
17:42

Danmark skal lære USA om vindenergi efter håndtryk med Obama

USA NORDIC SUMMIT
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sammen med de nordiske statsledere besøgt USA og præsident Barack Obama. Med i kufferten hjem til Danmark er en underskrevet aftale med USA om, at Danmark stiller sin viden om vindenergi til rådighed for de amerikanske myndigheder. Foto:

Lars Løkke Rasmussen er på statsbesøg i USA, hvor han blandt andet har underskrevet en aftale om vindenergi.

Washington DC: Det er mere end blot håndtryk og gode minder, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får med hjem fra USA.

Med i kufferten er en underskrevet aftale med USA om, at Danmark stiller sin viden om vindenergi til rådighed for de amerikanske myndigheder.

Og det er noget, der vækker glæde i den danske delegation, som er med på besøget. Sammen med delegationer fra de øvrige nordiske lande sætter de sig til bords under en statsmiddag med den amerikanske præsident, Barack Obama.

- Den grønne omstilling har momentum i USA lige nu. Det skal vi udnytte i Danmark. Som frontløber på området har vi en enestående mulighed for at øge vores eksport af grøn energiteknologi betragteligt, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Danmark er blandt de førende lande inden for vindenergi, og derfor vil USA trække på Danmarks erfaring med havvindmøller.

Derfor har Danmark underskrevet aftalen med USA, så der kan sættes gang i vindmøllevingerne ud for de amerikanske kyster.

- Målet er at skabe vækst og arbejdspladser på begge sider af Atlanten. Dong er eksempelvis allerede ved at etablere sig i staten Massachusetts, hvor amerikanerne arbejder på at opføre USA's første havvindmøllepark, siger statsministeren.

Landbaseret vindenergi er den hurtigst voksende energikilde i USA, og Det Hvide Hus ønsker at sætte gang i indsatsen for havvindmøller også.

Selve mødet med Barack Obama varede to timer og kredsede om fem emner: sikkerhed, klima, migration, global udvikling og handel.

Statsministeren vil også bruge besøget i Washington til at fremme mulighederne for dansk erhvervsliv i USA.

Det skal ske ved at genetablere et netværk af kongresmedlemmer med særlig interesse i at styrke samarbejdet med Danmark og dansk erhvervsliv.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen