Berlingske Business

Byrådspolitikere om Mærsks radioaktive affald: Det er dybt bekymrende

mærsk oil
(ARKIV) Oliefilm dækker 80 kvadratkilometer - Foto fra Mærsks Danfelt fra 5. maj 2010. Mærsk Oil har passet for dårligt på cirka 450 ton lavradioaktivt affald, som virksomheden har placeret på et midlertidigt lager i Esbjerg. Skriver Ritzau den 15. november 2017 (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017) Foto:

Mærsk har fået påbud for opbevaring af 450 ton lavradioaktivt affald.

Lokale i Esbjerg er overraskede over, at Mærsk Oil har fået kritik for opbevaringen af 450 ton lavradioaktivt affald liggende på en industrigrund tre kilometer fra centrum. Det skriver DR Syd.

Affaldet er blevet opbevaret i rustne, gennemtærede og bulede ståltromler med løse spændebånd i uaflåste containere.

Siden Sundhedsstyrelsens Stråleenhed var på kontrolbesøg i 2016, har Mærsk fået 29 bemærkninger og otte påbud, viser DR Nyheders aktindsigt.

Borgmesteren, byrådspolitikerne og havnedirektøren har først hørt om sagen, efter den kom frem i medierne.

Mærsk leverer halvårsregnsskab

Mærsks håndtering af affaldet er stærkt utilfredsstillende. Det mener borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V).

- Det er ikke godt nok. Det er lavradioaktivt affald, og det er usikkert, om der er risiko forbundet med at være i nærheden af det. Men jeg er selvfølgelig bekymret, når jeg hører, at sundhedsmyndighederne siger, at det på ingen måde er opbevaret forsvarligt, siger han til DR Nyheder.

Diana Mose Olsen (SF) er overrasket over, at sådan noget overhovedet kan ske.

- Det er dybt bekymrende. Det synes jeg virkelig. Man kan jo være bekymret for, hvad der vil ske, hvis der sker et udslip af en eller anden art, for det er jo ikke placeret langt væk fra de steder, hvor folk færdes, siger hun til DR Syd og fortsætter:

- Det er også dybt bekymrende for vores natur og grundvand, at der er risiko for, at det kan slippe ud.

Det radioaktive affald går under betegnelsen norm-affald og er et spildprodukt fra olieproduktionen i Nordsøen. Affaldet sejles til kajen i Esbjerg, hvorefter Mærsk kører det til en industrigrund tæt på havnen.

25BUS1SEKTION-194024.jpg

Der er tale om lavradioaktivt materiale, og striben af regelbrud har formentlig ikke ført til, at borgere i Esbjerg er blevet syge af stråling.

Borgmester Johnny Søtrup (V) vil nu finde ud af, hvad kommunen kan gøre i sagen.

- Vi skal finde ud af, om vi har nogen for pressionsmidler overfor Mærsk og sundhedsmyndighederne. Og om vi kan gøre noget for, at der på den ene eller anden måde bliver grebet ind over for Mærsk, så de her ting bliver bragt i orden, siger han.

Der skal gøres noget, så hurtigt som muligt. Det mener Venstres borgmesterkandidat i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen,

- Uanset hvor lavradioaktivt det her affald er, så skal det selvfølgelig håndteres efter reglerne, siger han til DR Syd.

Han bakkes op af Diana Mose Olsen (SF).

- Vi risikerer jo pludselig at stå i en situation, hvor kommunen har et kæmpe oprydningsarbejde efter en virksomhed, som muligvis undlader at rydde op efter sig selv. Det er set andre steder, siger hun til DR Syd.

Mærsk Oil er blevet forelagt sagen, men ønsker ikke at stille op til interview om, hvad virksomheden gør for at håndtere det radioaktive affald forsvarligt. Virksomheden har i stedet sendt et skriftligt svar.

Lav oliepris

- Mærsk Oil håndterer norm-affald i overensstemmelse med lovgivningen. Området overvåges tæt af myndighederne, og vi følger deres anvisninger. Vi er regelmæssigt i dialog med myndighederne omkring norm, og vi har implementeret en række tiltag for at forbedre håndteringen af vores norm-lager, står der i svaret fra Mærsk Oil.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen