Berlingske Business

BP står over for ny kæmperegning for oliekatastrofe

BP-SPILL/CLAIMS
BPs borerig, Deepwater Horizon, i brand i Den Mexicanske Golf i april  2010. Foto:

BP må igen punge ud i forbindelse med den enorme oliekatastrofe, der indtraf i 2010 i Den Mexicanske Golf.

BP, der havde ansvaret for oliefeltet og ulykken, har indgået en aftale med den amerikanske stat og de fem stater med kyster ud til farvandet: Alabama, Florida, Louisiana, Mississippi og Texas.

Den indebærer blandt andet et forlig på op til 18,7 mia. dollar, der betales over de næste 18 år, oplyser BP torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Olieselskabet havde i forvejen sat 43,8 mia. dollar af til udgifter i forbindelse med Deepwater Horizon-ulykken, men hensættelserne vil stige med 10 mia. dollar som følge af dette forlig.

- For fem år siden forpligtede vi os til at genoprette økonomien og miljøet i Golfen, og vi har arbejdet siden for at leve op til det løfte, udtaler BP-formand Carl-Henric Svanberg.

Med aftalen er de største resterende juridiske forpligtelser afsluttet, selskabet har fået klarhed over sine omkostninger, og BP kan nu se fremad, uddyber formanden i meddelelsen.

På en telekonference uddyber topchef Bob Dudley, at BP's investeringsprogram ikke burde blive ramt af forliget.

Aktiemarkedet reagerer i øvrigt positivt på forliget. BP-aktien stiger 4,4 pct. til 437,65 pence i London.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen