Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Blev DONG solgt for billigt, til de forkerte og på et overdrevet grundlag?

DONg
Overskrift
Goldman Sachs, topchef i DONG Henrik Poulsen (tv) og tidligere formand Fritz Schur (Billedet øverst til højere) samt tidligere finansminister Bjarne Corydon (billedet nederst til højere) er blandt hovedpersonerne i den store fortælling om DONGs salg og vej til børsen.
28INDDong-Energy-155317.jpg
Overskrift
Foto: Martin Rasmussen/Scanpix

Torsdag offentliggjorde DONG så sit prospekt, og som forventet genopstod debatten om DONG og den to år gamle kapitaludvidelse. Berlingske Business vil her forsøge at give et bud på, hvad der er op og ned i den ophedede debat.

Forhistorien

I 2011 og 2012 begyndte det at gå galt. Ikke bare for DONG, men for alle energiselskaber i Europa. Faldende elpriser gjorde det meget svært at drive kraftværksvirksomhed, og samtidigt ramtes DONG af en række svære genforhandlinger af nogle meget lukrative gashandelskontrakter i Nordsøen. Forretningen er med andre ord ved at skride ud under DONG, og i efteråret 2012 beslutter bestyrelsen i energiselskabet sig for at bede ejeren i form af Staten for en kapitaltilførsel.

Havde DONG overhovedet brug for nye penge?

Svaret er ja og nej. DONG var ikke gået konkurs uden kapitaludvidelsen, og adm. direktør Henrik Poulsen havde en plan for, hvad der skulle ske, hvis pengene ikke var kommet. Men for at udnytte det fulde potentiale i den nu meget værdifulde havvindmølleforretning var det nødvendigt med ny kapital, vurderede ejeren, den danske stat.

DONGs topchef Henrik Poulsen

Det kan dog diskuteres, om staten solgte for meget af DONG. Da planen for kapitaludvidelsen først blev præsenteret, gik DONG efter at sælge ikke-kerneaktiver fra for ti mia. kr. og få ny kapital for otte mia. kr. Inden kapitaludvidelsen blev vedtaget, havde DONG dog solgt aktiver for knap 14 mia. kr., og alligevel blev kapitalindskuddet i DONG hævet til 13 mia. kr. – heraf 11 mia. kr. fra nye aktionærer. Dette har DONG forklaret med, at deres kreditnøgletal kom under forøget pres på det år, det tog at forhandle kapitalindsprøjtningen, men der er alligevel et stykke vej fra samlet 18 til samlet 27 mia. kroner til at forfølge den nye strategi.

Var det nødvendigt, at Goldman Sachs kom ind?

Om kapitalindsprøjtningen kom fra Goldman Sachs, staten eller gennem en dør-til-dør-indsamling, var og er ligegyldigt. Penge er penge, og DONG havde brug for dem. Ud over pengene må Goldman Sachs også formodes at have bidraget med nogle kompetencer i bestyrelsen på den rejse, DONG har været på siden starten af 2014.

Det er dog her værd at bemærke, at DONG Energy også inden kapitaludvidelsen havde en ganske stærk bestyrelse med deltagelse af blandt andre Carlsbergs finansdirektør, Jørn P. Jensen, og finansdirektør i Novozymes, Benny Loft. Og tidligere sad bl.a. Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen samt den erfarne bestyrelsesmand Lars Nørby Johansen med i DONGs bestyrelse.

275for

Problemet for staten var snarere i ejerkedsen end i bestyrelsen, og Finansministeriet var tidligere blevet kritiseret af Rigsrevisionen for at være en for passiv ejer af DONG. Tidl. finansminister Bjarne Corydon (S) fokuserede netop på ejerstrukturen, da Goldman Sachs blev inviteret ind i en erkendelse af, at staten havde været for svag en ejer af DONG.

»Ved at vi får Goldman Sachs på banen, tager de en del af den risiko, vi som skatteydere ellers skulle stå med. Og så er der governance-mæssigt noget sundt i, at et selskab, der skal føre en ambitiøs plan ud i livet, gør det med kommercielle partnere, der vil få planen til at lykkes,« sagde Bjarne Corydon til Dagbladet Børsen i januar 2014, da diskussionen om Goldman Sachs’ indtog i DONG var på sit højeste.

Hvorfor kom staten ikke bare selv med pengene?

Da DONG gik den slagne gang mod Finansministeriet og bad om mere kapital, var det på bagkant af nogle horrible år i flere statslige selskaber. Luftfartsselskabet SAS havde fået en kapitaludvidelse i både 2009 og 2010, økonomien var løbet af sporet i TV 2, og i vinteren 2012 frygtede Christiansborg et økonomisk sammenbrud i DSB. Og på Christiansborg var der ingen politisk vilje til at hjælpe DONG også. Staten kunne have lånt de 13 mia. kr. og selv lavet kapitalindsprøjtningen i DONG, og set ud fra værdien af DONG i dag havde det været en rigtig, rigtig god investering. Men i 2013 vidste man ikke, hvor DONG ville stå i dag, og den politiske vilje til at hjælpe energiselskabet var simpelthen ikke til stede.

27BUSDONG-side-6-7-165007.jpg

Blev DONG solgt for billigt?

Det er det helt essentielle spørgsmål i sagaen om DONGs kapitaludvidelse. En værdiforøgelse på mellem 87 og 137 pct. siden februar 2014 er langt mere, end C20-indekset har kunnet præstere, men dog mindre end hos aktiehøjdespringerne Vestas, Pandora og Genmab. Først og sidst er værdistigningen i DONG bemærkelsesværdig, og det rejser naturligt spørgsmålet, om DONG i sin tid blev solgt for billigt.

Imod taler det, at konsortiet bestående af Goldman Sachs, ATP og PFA var de eneste, der lagde et reelt bud. Der har været spekuleret voldsomt i, at ATP havde aflagt et bud på hele kapitaludvidelsen i DONG, men det har adm. direktør i ATP, Carsten Stendevad, afvist i et brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen.

»Dialogen forblev på skitseniveau og førte ikke til, at ATP fremlagde et nyt egentlig tilbud,« skrev Stendevad.

27BUSDONG-side-9-175636.jpg

Sidenhen har Claus Hjort Frederiksen givet finansudvalget indsigt i dokumenterne bag kapitaludvidelsen i DONG, og indtil videre har medlemmerne af Finansudvalget ikke givet lyd om et andet tilbud end Goldman Sachs’. Det påvirker naturligvis prisen på en vare, når købsinteressen var begrænset, og det var den åbenbart i DONGs tilfælde.

Det taler dog for argumentet om et for billigt salg, at Goldman Sachs investerede med udgangspunkt i DONGs 2020-strategi, som har genereret den værdi, der nu prissætter DONG til 83-106 mia. kr. Selskabets enorme udbygning på havvind var netop beskrevet i denne køreplan, og selv om der naturligvis var usikkerhed som der altid er om fremtiden, er strategien dog realiseret ind til nu. Derudover er værdivæksten sket samtidigt med et stort olieprisfald og nedskrivninger for 28 mia. kr. Der er naturligvis et element af hønen og ægget, for hvad er værdien af et selskab, der ikke har penge til at gennemføre sin strategi?

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen