Berlingske Business
10:08Handelsbanken hæver Novo-kursmål forud for stor eksamen

Bestikkelsesskandale ryster oliebranchen

US-PLUNGING-ENERGY-PRICES-PUT-STRAIN-ON-TEXAS-ECONOMY
Arkivfoto. Foto:

Tusindvis af lækkede dokumenter har sat medier på sporet af dybt korrupte metoder i kampen om oliekontrakter til milliarder. Store og velrenommerede virksomheder sættes i forbindelse med omfattende bestikkelse.

Det er en afsløring, der har det hele. Lyssky handler mellem multinationale selskaber og politikere i oliestater, mellemmænd fra Monacos jetset-univers og en lækage, leveret som var det taget ud af en spionroman.

Mens skandalen om de såkaldte »Panama- papirer« stadig ruller, er en ny lækagesag af dimensioner dukket op. Politimyndigheder i en lang række lande er først lige begyndt at få færten af, hvad der meget vel kan ende som den største korruptionsskandale i olieindustriens historie. Deres efterforskning kredser om et familieejet konsulentfirma ved navn Unaoil.

Det har hovedsæde i Monaco og driver efter eget udsagn en forretning, der tilbyder internationale kunder »industrielle løsninger til energisektoren i Mellemøsten, Centralasien og Afrika«. Løsninger, der ifølge amerikanske Huffington Post og australske Fairfax Media samtidig bygger på et bundkorrupt forretningskoncept. Ved hjælp af titusindvis af lækkede dokumenter og emails fra Unaoil tegner de to medier et billede af en industri, hvor bestikkelse er vejen til lukrative oliekontrakter. Og hvor Unaoil i årevis systematisk har betalt højtstående politikere og embedsmænd store pengesummer under bordet på vegne af internationale selskaber som britiske Rolls-Royce, amerikanske Halliburton, tyske MAN Turbo og sydkoreanske Samsung.

Historien breder sig til alle fire verdenshjørner, men begynder i Monaco. Hovedpersonerne i fortællingen hedder alle Ahsani til efternavn. I spidsen for familieforetagendet Unaoil står iranskfødte Ata Ahsani. Han kom til Europa efter revolutionen i sit hjemland og slog sig ned i miniputstaten ved Middelhavet. Hans to sønner, Cyrus og Saman, er begge en del af ledelsen i firmaet. Hvor stor deres samlede formue er, vides ikke med sikkerhed, men alene værdien af familiens ejendomme i Europa og USA menes at være på omkring en milliard kroner. Hjemme i Monaco er både patriarken og sønnerne en del af jetset-miljøet. Luksus og dyre vaner er en del af Ahsani-klanens livsstil, mens netværket tæller velhavere, kendte og kongelige i fyrstendømmet.

Lokale agenter

Det lækkede materiale giver et indblik i, hvordan familiens formue er blevet til. Una­oils forretninger foretages via virksomheder placeret i skattely. Virksomhederne indgår aftaler med store selskaber i olieindustrien om at sikre kontrakter udbudt i lande rige på naturressourcer. Lykkes det, er belønningen en på forhånd aftalt procentdel af kontraktens værdi. For at komme tæt på beslutningstagere i myndigheder, regeringer eller statsejede selskaber bruger Unaoil lokale agenter. Det kan være normale lobbyister eller andre med kontakter de rigtige steder. I nogle tilfælde er det magtfulde politikere eller embedsfolk i højtstående stillinger.

IRAN-OIL/EXPORTS

Deres opgave er at påvirke beslutningsprocesser til gavn for Unaoils kunder. Brug af eksterne konsulenter og lobbyister i forbindelse med budrunder er udbredt i mange sektorer og som udgangspunkt ganske lovligt. Men ifølge de to medier bag afsløringerne har Unaoil i årevis bestukket sig til indflydelse. Det er sket i en lang række lande, men illustreres bedst i Irak.

En af firmaets mest effektive agenter har angiveligt været en irakisk mand ved navn Basil Al Jarah. Fra 2003 og frem skaffede han ved hjælp af bestikkelse enorme kontrakter i hus. Det var perioden efter Saddam Husseins fald, hvor USA lovede det irakiske folk nye tider og et opgør med korruption på regeringsplan. Olien tilhører det irakiske folk, proklamerede den daværende amerikanske præsident George W. Bush.

JAPAN GOVERNMENT SCANDAL

Fyrtårnet

For Basil Al Jarah banede den amerikanske invasion vejen for et væld af nye kunder. Blandt dem var internationale olie- og gasgiganter som Weatherford, FMC Technologies og Petrofac. Unaoils mand i Irak var bl.a. dygtig til at skaffe indflydelsesrige bekendtskaber i landets mest magtfulde statsejede olieselskab South Oil Company. En af dem var en person, der af Unaoils ansatte og ledelse fik kodenavnet »Fyrtårnet«. Han var i en periode generalsekretær i selskabet og blev siden viceminister i det irakiske olieministerie.

Kodeord- og navne bliver anvendt flittigt i korrespondancerne mellem Unaoils agenter i felten og hovedkontoret i Monaco. Men i mange tilfælde har det alligevel været muligt at finde frem til meningen eller de omtalte personers identitet.

FRANCE-TOTAL/IRAQ

En fridag

I begyndelsen nøjedes Basil Al Jarah med at udføre tjenester og købe gaver til »Fyrtårnet«. Siden fulgte bestikkelse i millionklassen. I en mail skrevet af Cyrus Ahsani fremgår det, at den indflydelsesrige iraker forventer at få en fridag. Det er kodesprog for bestikkelse, hvor én enkelt fridag svarer til en million amerikanske dollars.

»Det er nok rigtigt, at »Fyrtårnet« ønsker at se et afkast,« skriver han og fortsætter: »Jeg har tidligere sagt en halv fridag til »Fyrtårnet«, men de er på udkig efter en hel fridag. Det kan være, vi ender på 18 timer.«

Også andre højtstående politikere bliver nævnt i de lækkede dokumenter, herunder en tidligere olieminister, der har benægtet ethvert kendskab til Unaoil. Irak er blandt de lande, der har reageret på de alvorlige beskyldninger om korruption.

Landets premierminister udtalte forleden, at en undersøgelse af sagen er undervejs. Også politimyndigheder i USA, England og Australien er gået i gang med at efterforske sagen, mens Ahsani-familien er blevet afhørt i Monaco og deres hjem ransaget.

Familieoverhovedet Ata Ahsani har klart benægtet at have været involveret i nogen form for bestikkelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen