Berlingske Business

Australske politikere nærmer sig grønt kompromis

Solceller
Solcelleanlæg. Foto:

Investeringer i vindmøller og solceller dykkede sidste år 88 pct. i Australien, efter landets konservative regering nedsatte en kommission, som skulle gennemgå landets grønne støtteordninger med tættekam, og desuden varslede en mindre ambitiøs klimapolitik.

Det har medført politiske slagsmål mellem højre- og venstrefløjen i parlamentet og fået Vestas på banen med et opråb, og nu har politikerne tilsyneladende lyttet..

Sydney Morning Herald skriver, at De Konservative, med premierminister Tony Abbott i spidsen, og partiet Labor, har givet håndslag på, at der skal opføres grønne energikilder, som kan producere i alt 33.000 gigawatt-timer årligt, inden 2020.

Det er stadig langt under det oprindelige mål, som lød på 41.000 gigawatt-timer årligt, men højere end Abbott-regeringens oprindelige udspil, som lød på 26.000 gigawatt-timer.

1.000 store vindmøller kan producere omkring 8-9000 gigawatt-timer årligt, ifølge Ritzau Finans' beregninger, så det er omtrent det niveau, parterne slås om - det politiske slagsmål er ikke helt overstået.

Selvom partierne er blevet nogenlunde enige om omfanget for den grønne udbygning, så er de ikke enige om, hvad der egentlig skal tælles med som grøn energi.

Tony Abbott ønsker, at det skal betegnes som grøn energi, når der brændes træaffald af i kraftværker, og bliver det tilfældet, vil det alt andet lige fortrænge en del vindmøller og solceller. Det er Labor-partier mere lunken ved, men der er alligevel mulighed for at nå en aftale, lyder det.

»Jeg tror, at vi nu er i en position, der kan danne grundlag for en seriøs diskussion og måske sætte gang i investeringerne igen«, siger Labors miljøtalsmand Mark Butler ifølge Sydney Morning Herald.

Vestas har senest i april 2015 opfordret de australske politikere til at indgå et kompromis, så der skabes klarhed om de fremtidige vilkår for grøn energi.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen