Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Atlantic Petroleum på overlevelseskurs trods rød egenkapital

BRITAIN-ARGENTINA/FALKLANDS
»Lånet sikrer penge til at drive selskabet i de næste tre år, og det vil give os penge til at udvide porteføljen,« skriver Atlantic Petroleum i regnskabet for andet kvartal. Foto:

Der er angiveligt penge nok i kassen til, at Atlantic Petroleum kan fortsætte driften i yderligere tre år - og samtidig er der nu også mulighed for igen at udvide porteføljen, så der kan skabes reel produktion og salg.

Sådan lyder meldingen i regnskabet for andet kvartal, der ellers også byder på en negativ omsætning og en blodrød egenkapital.

Det færøske olieselskab, der ellers har balanceret på kanten af overlevelse gennem lang tid, siden det sidste år kom frem, at der ikke kunne findes finansiering til udviklingen af et stort britisk oliefelt, modtog i slutningen af maj et nødlån fra British Oil & Gas på 8 mio. pund.

De penge skal sikre den fremtidige drift - og skal ifølge en tidligere meddelelse fra Atlantic Petroleum - bruges til investeringer i porteføljen i primært Østeuropa og Eurasien. Lånet har en kuponrente på 9 pct., og det kan også konverteres til aktier i olieselskabet ved en strike-kurs på 15 kr.

Billede

Samtidig har Atlantic Petroleum fortsat penge til gode fra sidste års salg af den britiske Pegasus-licens, som ventes også at kunne spæde lidt til den pressede kasse, og frasalg af Orlando og Kells-licenserne - ligeledes i Nordsøen - er desuden fortsat i gang, hvilket også kan kaste penge af sig.

»Lånet sikrer penge til at drive selskabet i de næste tre år, og det vil give os penge til at udvide porteføljen. Som et resultat af Pegasus-salget med udestående betingede betalinger; Atlantic Petroleum UK venter at modtage fremtidige pengeindstrømninger fra den britiske del af Nordsøen, og Atlantic Petroleum North Sea vil hente værdi fra salget af Orlando og muligvis Kells,« skriver Atlantic Petroleum i regnskabet for andet kvartal.

»Derudover vil selskabet refokusere sine forretninger og udnytte det nuværende fald i markedet til at søge muligheder i Østeuropa og Eurasien,« fortsætter selskabet.

Olie

I selve regnskabet for andet kvartal bogfører Atlantic Petroleum en negativ omsætning på 127.000 kr., mens driftsresultatet (EBITDAX) opgøres til minus 1,5 mio. kr. mod et plus på 7,7 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

På grund af lånet fra British Oil & Gas kan olieselskabet dog notere sig et nettoplus på 77,8 mio. kr. på bundlinjen - mod et underskud på 15,4 mio. kr. i andet kvartal 2015.

Egenkapitalen i Atlantic Petroleum var dog fortsat på minus 59,7 mio. kr. ved udgangen af første halvår, fremgår det af regnskabet.

BRITAIN-ARGENTINA/FALKLANDS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen