Berlingske Business

Apple er overhalet som verdens mest profitable selskab

SAUDI ARAMCO
Omverdenen ser nu ud til at kunne begynde at få et indblik i det, der ser ud til at blive verdens mest værdifulde selskab - det saudiske olieselskab Saudi Aramco. Foto:

Saudi Arabiens statslige olieselskab Saudi Aramco sigter fortsat efter verdens største børsnotering, og nu har Bloomberg fået indsigt i regnskabstal, der ikke overraskende viser en enorm indtjening.

Med en anslået værdi på 2.000 mia. dollar går Saudi Arabiens statslige olieselskab Saudi Aramco efter verdens største børsnotering. Bloomberg har fået indsigt i regnskabstallene for oliegiganten, der ellers har været præget af notorisk hemmelighedskræmmeri.

Indtjeningen for selskabet, der forrige år producerede 10,5 millioner tønder olie dagligt, ser umiddelbart ud til at kunne retfærdiggøre den massive børsværdi. der er omkring 2,5 gange så høj som de to mest værdifulde selskaber i verden - Apple og Google-moderselskabet Alphabet.

GLOBAL-MARKETS/

Bloomberg skulle have set tallene for bundlinjen for årets første seks måneder i 2017. Og de tal er mildest talt imponerende. Således skulle olieselskabet i den periode have tjent 33,8 mia. dollar. Det ville i givet fald gøre Saudi Aramco til verdens mest profitable selskab.

Vil være mindre afhængig af olien

Det saudiske selskab vil dog ikke bekræfte tallene, der også viser, at virksomheden er næsten fuldstændig fri for gæld og har produktionsomkostninger, der kun er en brøkdel af industristandarden.

»Dette er unøjagtigt, Saudi Aramco kommenterer ikke spekulationer om dets økonomiske resultater,« lyder kommentaren fra firmaet til Bloomberg.

Saudi Arabiens energiminister Khalid al-Falih

Til sammenligning tjente Apple i de første to kvartaler af selskabets skæve 2017-regnskabsår »blot« 28,9 mia. dollar og er dermed det eneste selskab, der kommer i nærheden af Saudi Aramco på indtjeningsfronten. Samsung ligger med 14 mia. dollar et pænt stykke efter og lige i hælene følger Microsoft med 13,8 mia. dollar. Derefter følger JP Morgan og Alphabet med hhv. 12,5 og 11,7 mia. dollar.

Den saudiarabiske regering ønsker ved børsnoteringen at sælge en fem procent stor bid af Saudi Aramco for 100 mia. dollar. De penge skal bruges til at investere i andre industrier som en del af en plan om at reducere landets store afhængighed af olie.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen