Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktiestrateg: Mærsks overvejelser om gas er svagt negativt

Mærsk Olie
Arkivfoto. Foto:

Det er ikke overraskende, at Mærsk overvejer at lukke næsten al produktion af gas i den danske del af Nordsøen i 2018, men det skaber en usikkerhed, der kan få en svagt negativ betydning.

Det fortæller Michael Friis Jørgensen, der er aktiestrateg i Alm. Brand, til Ritzau Finans.

- De har indikeret, at de nuværende priser, risikoelementerne og størrelsen på de påkrævede investeringer var med i deres overvejelser om produktionen. Det er ikke super overraskende, men det er med til at fremhæve, at det ikke kun er den kortsigtede oliepris, der giver stor usikkerhed omkring, hvad Mærsk skal tjene i fremtiden. Selskabet har både Qatar og den her store gasproduktion, der skaber usikkerhed om størrelsen på produktionen i fremtiden. Det er svagt negativt, siger han.

Michael Friis Jørgensen vurderer dog, at det giver god mening at overveje, hvorvidt gasproduktionen i Nordsøen skal fortsætte. Et af problemerne er, at Tyra-felterne Øst og Vest er ved at have udlevet deres levetid, og derfor skal der store investeringer til, hvis produktionen skal fortsætte.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk


- Overvejelsen giver god mening. Der vil jo ikke være nogen indtjening med de nuværende priser derude. Det er svagt negativt for aktien, for Mærsk vil miste en masse omsætning, men som verden ser ud lige nu, er der nok tale om en meget lille indtjening og sandsynligvis et underskud sammenholdt med de investeringer, der skal til. Ud fra den betragtning giver det rigtig god mening - specielt fordi gasproduktionen i Nordsøen er ekstra risikofyldt og mere investeringstung, siger han.

Aktiestrategen vurderer desuden, at der ikke er nogen grund til at overfortolke Mærsks oplysninger om overvejelserne om gasproduktionen. Ifølge Michael Friis Jørgensen skal oplysningerne også ses delvist som et partsindlæg i diskussionen om skatteforholdene på grund af blandt andet en lavere oliepris og en ændret risiko i Nordsøen.

- Nu starter Mærsk nok diskussionen om skatteforholdene. Skal der ske investeringer i Nordsøen med de nuværende usikkerheder i forhold til priserne, så skal der ske noget. De nuværende skatteaftaler vil næsten forhindre, at der er et stort nok afkast i forhold til den risiko, man tager. Man skal se meddelelsen i en vis relation til, at Mærsk vil råbe de danske politikere op, siger han.

RB PLUS Otte selskaber trækker skattelæsset


Mærsk oplyste i pressemeddelelsen, at grundlaget for en endelig beslutning må være på plads ved udgangen af 2016. Ifølge aktiestrategen er det et klogt at skabe et pusterum, før den endelige beslutning tages.

- Mærsk giver sig selv et pusterum hvor ting som prisen, investeringer og skatteaftaler skal vurderes, før man træffer en endelig beslutning. Der skal blandt andet nogle bedre aftaler med den danske stat til for at skabe et bedre afkast på den risiko, man tager, siger Michael Friis Jørgensen.

/ritzau/FINANS

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen