Berlingske Business

Vokset op med mursten

Jacob Eiskjær Olesen
Jacob Eiskjær Olesen

Under økonomistudie og ophold i storbank har Jacob Eiskjær Olesen haft kurs mod ejendomme – og leder i dag familiens entreprisefirma.

»Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med ejendomme og skabe noget. Jeg er entreprenør og elsker ejendomme, og som dreng slog jeg græsset foran vores byggevirksomhed.«

Sådan forklarer 26-årige Jacob Eiskjær Olesen sit hidtidige forløb, som omfatter en cand.merc.-grad, et traineeophold hos Merrill Lynch i London og direktørposten i familievirksomheden NRE Group.

Virksomheden i citatet var dog IBI eller Ikast Byggeindustri, som hans tømreruddannede far blev medejer af. IBI opstod i 1972 og udviklede sig fra at have mindre håndværkeropgaver i lokalområdet til at håndtere store byggerier og udviklingsprojekter over hele Norden.

Omsætningen snusede til en milliard, da IBI i 2006 blev købt af den dengang fremstormende ejendomsudvikler Sjælsø Gruppen.

NRE Group

Med opvækst tæt på det delvis familieejede firma valgte Jacob Olesen efter sin højere handelseksamen i hjembyen Ikast at læse HA på Syddansk Universitets afdeling i Kolding; her var nemlig en linje med iværksætteri og innovation.

I 2007 var han knap et halvt år i den britiske finansverden, og han var senere tilknyttet Kolding-virksomheden Daugaard Pedersen, en familiedrevet ejendomsudvikler og entreprenør. De to ophold bekræftede på hver deres vis, at hans fascination af ejendomme og byggeri var intakt.

»I finansverdenen anede vi jo ikke, om dollaren gik op eller ned, selv om vi skulle rådgive kunderne om det, og vi var dybest set bare papirflyttere; der var ikke noget håndgribeligt. I bygge- og ejendomsbranchen kan man se tingene blive stående, måske i flere hundrede år,« siger Jacob Eiskjær Olesen, der færdiggjorde studiet i København med vægt på finansiering og ledelse.

DISA

I 2010 begyndte familien igen at drive byggevirksomhed, nu med NRE Group – det står for Nordic Real Estate. Familiefirmaet har Jacob Olesen i direktørstolen, mens den ejendomsmægleruddannede bror, Jonas Anders Olesen, står for udlejning og faren, Bo Anders Olesen, for salg.

Jacob Eiskjær Olesen kalder virksomheden for et entreprisehus. Firmaet påtager sig entrepriseopgaver, men hyrer underentreprenører og har ingen håndværkere ansat. Trods trecifret millionomsætning er den faste stab blot på 35.

fe

Den anden hovedaktivitet er at udvikle og styre hele projektforløb, så en kunde eller en mindre udvikler med en idé kan få løftet sit projekt.

Projekterne omfatter butikker, kontorer og boliger, ofte med stamkunder som aftagere, og byggerierne ligger mest i Aarhus og i stigende grad i Storkøbenhavn.

Derfor tilbringer Jacob Olesen normalt et par af ugens dage på NRE-kontoret klos op ad firmaets to boligbyggefelter på Nordhavn. Privat bor han med kæresten gennem ni år i et NRE-byggeri i Aarhus-bydelen Trøjborg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen