Berlingske Business

Vi skal også passe på hverdagens ejendomme

04BUEBAGSIDE-083811-872.jpg
Erik Brandt Dam. Foto: Søren Svendsen

Erik Brandt Dam, som netop har modtaget Dreyers Fonds Hæderspris for arkitekter, mener, at vi bør passe bedre på de ganske almindelige ejendomme – for den ypperste arkitektur vil der altid være nogen, der værner om.

Jarmers Tårn indgik oprindeligt som en del af voldene omkring det gamle København. På pladsen, der ligger på grænsen mellem Vesterbro og København K, gemmer ruinerne af tårnet sig endnu. Men ellers er der – på det umiddelbare plan, i hvert fald – ikke meget fortidsminde over Jarmers Plads.

Den er i dag verdenskendt i skatermiljøet for sin store, let skrånende flade med rektangulære granitelementer, granitplinter og minimalistiske trapper, der danner en perfekt grund under skateboardenes hjul. Så kendt, at der er et par Vans-sko (populært skomærke blandt skatere, red.), som hedder ’Jarmers’.

Men som det gælder for de fleste andre projekter, arkitekt Erik Brandt Dam står bag, er den historiske kontinuitet og samtalen med det, der gik forud, også tænkt ind i denne moderne Københavnerplads.

Skal virke for brugerne

Erik Brandt Dam er netop blevet tildelt Dreyers Fonds Hæderspris for arkitekter for ’hans poetiske og dedikerede arbejde med at synliggøre, integrere og udvikle den fælles kulturarv i det arkitektoniske forslag’, som det hedder i begrundelsen. Han ser nyudviklingen af Jarmers Plads som det byggeri, der dannede fundamentet for den markante røde tråd, der siden er løbet igennem hans projekter:

»Det, der skete med Jarmers Plads, er meget karakteristisk for de projekter, jeg sidenhen har været ansvarlig for. De griber ind i hinanden – taler med hinanden, om man så må sige. Vi trak modulnettet i kreditforeningens bygninger ud over pladsen, og på den måde brugte vi noget, der allerede eksisterede, men udvidede det og skabte noget nyt på baggrund af det. Vi skal værne om vores kultur og arv, da det er en måde at forbinde fortiden med nutiden og fremtiden på og give noget attraktivt og brugbart videre til de kommende generationer. Det mener jeg, vi har en pligt til som mennesker,« siger Erik Brandt Dam og tilføjer:

»Der er i øjeblikket en optagethed af at dyrke personerne bag arkitekturen. Jeg mener, man i stedet bør være langt mere optaget af, hvordan man kan få arkitekturen til at virke godt for de mennesker, der skal bruge den.«

04BUEOPSLAG-083952-623.jpg

Det værdifulde hverdagsbyggeri

Det er ikke mindst de helt almindelige ejendomme, som menigmand og -kvinde bruger i dagliglivet; det være sig skoler, forsamlingshuse, boligkarréer, gårdmiljøer eller andet, der står Erik Brandt Dams arkitektoniske hjerte nært. For almindeligt byggeri bærer i lige så høj grad en historie med sig som storslåede prestigebyggerier. Men vi er ikke gode nok til at værne om det, mener han:

»Vi savner politikere, der i langt højere grad kan gå foran, når det handler om at beskytte almindelige ejendomme mod f.eks. ukritisk nedrivning eller de former for restaurering, der ødelægger den arv, bygningen bærer i sig. Og vi kunne ønske os, at vore fredningsmyndigheder interesserede sig lidt mere for det, vi kan kalde hverdagsarkitekturen, og ikke kun fokusere på det ypperste. For det ypperste vil der altid være nogen, der gerne vil passe på,« lyder budskabet fra Erik Brandt Dam, som fremhæver, at han i sine projekter altid søger at finde tilbage til de styrker, der gemmer sig i det oprindelige:

»Et eksempel på, hvordan en ganske almindelig bygning, der har udtjent sit oprindelige formål, kan transformeres til noget, der i dag og frem i tiden kan være til gavn og glæde for et lokalsamfund, er en nedlagt centralskole langt ude på landet i Nr. Vium Sogn i Vestjylland. Den omskabte vi til en multifunktionel bygning, der rummer både forsamlingshus, vuggestue, børnehave, idrætsklubber og mødelokaler, der bruges af Arla, som har en stor fabrik i nærheden. På den måde var der egentlig tale om en genfødsel. Vi har bygget et lille samfund, ‘Landsbyen i Skolen’. Det er det, arkitekturen kan og skal: bidrage til at etablere fællesskaber og dermed styrke samfundsudviklingen,« understreger Erik Brandt Dam.

04BUENYHED-2-124915-166.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen