Berlingske Business

TKD giver rabat på nye aktier

asdfsdfa
Et af TK Development seneste færdiggjorte projekter, Essex Waterfront, i Aalborg på ca. 12.000 kvm. Foto:

Tilbud om en klækkelig kursrabat ved TK Developments kapitalforhøjelse skal motivere selskabet nuværende aktionærer til at deltage i emissionen. Der er ifølge selskabets administrerende direktør Frede Clausen dog tale om en rabat på et sædvanligt niveau, og der er ikke noget nyt fremme i det offentliggjorte prospektet, der efter hans vurdering kan forklare dagens kursfald i aktien på 20 pct.

- Det er en fortegningsemission, så alle vores nuværende aktionærer bliver tilbudt at tegne. Derfor har vi selvfølgelig lagt tegningskursen med en vis discount, så vi gør det attraktivt for vores nuværende aktionærer at tegne. På den ene side ønsker vi ikke at lave en for stor udvanding, men omvendt vil vi også lave en udvanding, så der er en vis discount i forhold til den pris, der er i dag - for at motivere vores aktionærer til at deltage, siger Frede Clausen til Ritzau Finans.

Han tilføjer, at der er tale om en discount i størrelsesordenen 35 pct.

- Det svarer nogenlunde til niveauet under de emissioner, der er kørt igennem, ud fra de oplysninger, vi er blevet forelagt. Du får en gennemsnitskurs på de nye og gamle aktier, og det er den, man normalt regner med en discount på i størrelsesordenen mellem 30 og 40 pct. Vi ligger nogenlunde i midten, så det er en normal discount ud fra, hvad der er normalt i dag, siger Frede Clausen.

Selskabet offentliggjorde torsdag prospektet for emissionen på 230,5 mio. kr., hvilket ligger inden for det spænd på 210-231 mio. kr., som selskabet allerede i juni fortalte, det ville gennemføre. Selvom spændet for beløbsstørrelsen har været kendt længe, men dog ligger i toppen af det udmeldte interval, så falder TK Development-aktien torsdag hele 20 pct. til kurs 7,35 kr.

sdfdsafasd

Frede Clausen kan ikke pege på forhold i forbindelse med dagens meddelelse, der i sig selv burde få aktien til at falde, udover at det kan være vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvad aktiekursen bliver efter en emission.

- Der er ikke noget nyt fremme i dagens meddelelse udover tegningskursen, som er fastlagt ud fra sædvanlige vilkår. Det er det, vi beskrev i regnskabet for første kvartal, som er basis for det her, og der burde ikke være noget i udbuddet, som skulle få aktien til at flytte sig så voldsomt. Det kan være brancheforhold, der giver kursfaldet, i og med at vores kollega (Sjælsø Gruppen, red) har været i vanskeligheder her på det seneste. Man kan ikke udelukke, at det godt kan påvirke vores aktiekurs, siger Frede Clausen.

De nye aktier udbydes til selskabets eksisterende aktionærer i tegningsforholdet 3:4, hvilket betyder, at der bliver tildelt fire tegningsretter for hver eksisterende aktie, og der skal tre tegningsretter til at tegne en ny aktie til tegningskursen 4,11 kr. per aktie. Selve tegningskursen er ifølge direktøren det eneste nye.

- Og den burde ikke have den store betydning, idet der er tale om en fortegningsemission. Den anden ting er, at emissionen er garanteret, så der burde heller ikke være noget i det, siger Frede Clausen, og tilføjer, at emissionen på forhånd dermed er sikret bruttoprovenuet på 230,5 kr. Efter omkostninger venter selskabet et nettoprovenu fra transaktionen på 218,7 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen