Berlingske Business

Tab og fradrag på realkreditobligationer

søren lehmann
Søren Lehmann Nielsen. Foto:

Der er i visse tilfælde mulighed for, at fysiske personer kan fradrage tab på obligationslån.

Der har i de seneste uger været en masse usikkerhed om den pludselige rentestigning på danske realkreditobligationer.

De højere renter rammer de personer, der er i gang med at stifte nye eller konvertere gamle lån, da de obligationer, der skal danne ramme for det nye lån, oplever markante kursfald. Det udløser også skattemæssige spørgsmål om fradrag for dette tab, og det er som så meget andet i skatteretten, ikke så ligetil.

20busGrønttorvet_solgte gru.jpg

Skuffede forventninger

Skuffede forventninger er desværre ikke fradragsberettigede.

Hvis man derfor har opsagt sit hidtidige lån, men endnu ikke har fået kurssikret sit nye lån, er der ikke i sig selv fradrag for det tab, der er opstået, ved at man kunne have fået en bedre rente eller et mindre kurstab ved at have kurssikret i tide.

Skatten afhænger udelukkende af de lån (og eventuelle kurssikringskontrakter), som man rent faktisk indfriede og hjemtog, og af de vilkår, som rent faktisk kom til at gælde ved indfrielsen og låneoptagelsen.

glentevej

Kontantlån eller obligationslån

Om man som fysisk person kan få fradrag for et kurstab afhænger af, om man har stiftet et obligationslån eller et kontantlån.

Ved optagelse af et obligationslån realiseres der et kurstab ved udbetalingen af lånet. Låner du for eksempel en million kroner på basis af 2,5-procentobligationer til kurs 95, får du udbetalt 950.000 kroner, og kurstabet udgør derved 50.000 kroner.

Dette tab er ikke fradragsberettiget. Til gengæld kan man i sjældne tilfælde være så heldig, at man har fået et obligationslånetilbud under pari og på grund af kursudviklingen i de seks måneder, som lånetilbuddet gælder, ender med at få udbetalt lånet over pari. Denne gevinst er skattefri.

Låner du omvendt en million kroner som et kontantlån, vil der i princippet ikke opstå et kurstab, idet kontantlånet udbetales til kurs 100.

Dette er en sandhed med modifikationer, da kurstabet i stedet bliver indregnet i den rente, der skal betales for lånet. Fordelen herved er dog, at renteudgifterne kan fradrages i den skattepligtiges kapitalindkomst.

Arne

Modstykket til fradragsretten er selvfølgelig den omvendte skattepligt ved en gevinst. Kursgevinster ved afdrag på et obligationslån påvirker ikke den skattepligtige indkomst. Det samme er tilfældet ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse.

Opnås der derimod en kursgevinst ved hel eller delvis indfrielse af et kontantlån, skal denne kursgevinst som udgangspunkt beskattes som kapitalindkomst.

Undgå kursgevinstbeskatning ved salg

Der er en undtagelse til den overnævnte regel om beskatning ved hel eller delvis indfrielse af et kontantlån.

Hvis du indfrier et kontantlån i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, er der et spillerum på 12 måneder, hvor beskatning kan undgås.

Vælger sælger eller køber at indfri eller opsige gælden i perio­den fra seks måneder før til seks måneder efter det tidspunkt, hvor købsaftalen er underskrevet af begge parter, skal der ikke betales skat. Af hensyn til omgåelsesmuligheder finder denne regel ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Der gælder særlige regler for kontantlån, der blev optaget inden 19. maj 1993 og omlagt i perioden 27. juni 1993 og 1. januar 1996.

Låneomkostninger

Der er generelt ikke fradrag for låneomkostninger, men i det omfang du i øvrigt skal opgøre en skattepligtig kursgevinst eller kurstab på lånet, kan du få fradrag for de omkostninger, der er opstået ved låneoptagelsen, overtagelsen eller indfrielsen af lånet. Det vil altså normalt være begrænset til om-kostninger i forbindelse med kontantlån.

BM

Den andel af omkostningerne, som kan trækkes fra, svarer til den andel af lånets hovedstol, som afdrages eller indfries. Hvis kursgevinster derimod opstår i forbindelse med lånets optagelse, er det de samlede omkostninger i forbindelse med lånets optagelse, som reducerer kursgevinsten. Omkostningerne kunne for eksempel være gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og tinglysningsafgift.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen